Af Nanna Lindbæk Qvesel
Gymnasieelev, klimaaktivist og koordinator i FridaysForFuture Denmark
DEBAT Når vi borgere indtager gaderne i klimaets navn, gør vi det med en række ultimative krav til politikerne. Vores krav lyder på ambitiøs klimahandling nu. Vi sætter kloden øverst og kræver, at vi lever op til Paris-aftalen.
I Danmark kræver vi også, at vi får erklæret klimamæssig undtagelses-tilstand, sikret en dansk klimalov, og gør klimaets tilstand og de tilhørende konsekvenser til almen viden for almindelige borgere. Dette er blot vores minimumskrav.
Jeg var for en måned siden i Bruxelles for at repræsentere min bevægelse FridaysForFuture i et møde med toppolitiker og klimakommissær, Maroš Šefcovic, og jeg husker tydeligt følelsen, som jeg senere på aftenen havde på hotelværelset. Jeg var dybt skuffet.
I mødet med EU-kommissæren, blev vi yngre medlemmer af panelet langt fra taget seriøst. Vi måtte fortælle om vores interesser indenfor klima, og fik ingen tid til et opråb eller eventuelle handlingsforslag til Šefcovic.
Efter mødet havde jeg dog chancen for at spørge ham, hvad han som individ og politiker selv gør for klimaet. Han nævnte kun, at EU var en fantastisk mulighed for at løse klimakrisen, og at han opfordrede alle sine kollegaer til at tage cyklen på arbejdet.
Med sådan en magt, forventede jeg, at Šefcovic ville handle på området i Europa-kommissionen. Jeg er dybt skuffet og forarget over, hvordan man – med så meget magt – ikke kan bruge magten til mere ambitiøse tiltag i den seriøse krise vi står i.
“Med sådan en magt, forventede jeg, at han ville have foretaget handling på området i sin tid i Europa-kommissionen”
Nanna Lindbæk Qvesel, Klimaaktivist
Oplevelsen i Bruxelles var tankevækkende for mig, og den fik mig for en stund til at miste det håb og den gejst, som jeg normalt bærer rundt på. For hvis en politiker med magt i EU ikke tager ansvar og nødvendig handling, hvordan skal vi så nogensinde få overbevist vores politikere her i landet?
En britisk aktivistsang lyder: ”Aldrig betvivl, at en lille gruppe mennesker kan ændre verdenen. Det er den eneste ting som nogensinde har ændret verdenen”. Disse ord har fra dag ét været inspirerende for mig. Det står ligeledes skrevet i historiebøgerne, hvordan civiloprør har kunnet skabe politisk pres, som har resulteret i politisk handling som fx i forbindelse med oprørene mod apartheid. Det får kun vores demonstrationer til at virke stærkere.
Vi befinder os midt i en krise. FN har påtalt denne som en eksistentiel krise. Og dykker man ned i IPCC og IPBES (FN’s klima- og biodiversitetsråd) rapporter, vil man opdage alvoren. Alvoren er så småt ved at gå op for borgerne, men er alvoren accepteret blandt politikerne?
Rapporterne kommer med konkrete eksempler på, hvad der skal til af politisk handling, så hvorfor tager politikerne ikke eksemplerne til sig og handler på en krise, der potentielt kan ende i udryddelse og truer vores eksistens?
Klimaet skal øverst
Jeg har mange spørgsmål til politikerne, og jeg venter på svar i form af handling og resultater. Vi står midt i et folketingsvalg. Et folketingsvalg hvor politikere og partier har kæmpet om, hvem der er mest grøn. Problemet er, at langt størstedelen har været varm luft. De grønne bevægelsers ambitioner er uden tvivl med til at gøre dette valg til et klimavalg, men det indebærer jo også, at politikerne skal gøre ord til handling. .
Jeg håber, at dette Folketingsvalg vil bringe klimaet øverst på dagsordenen. Det er tid til grøn omstilling og reduktion, og det kan ikke gå hurtigt nok.
Lige nu har vi 10 år til at bekæmpe klimakrisen og 1,5 år til at bekæmpe biodiversitetskrisen. Det er netop derfor, at vi kræver handling.
“Jeg har som 17-årig ikke selv stemmeret ved dette valg, men jeg har opfordret alle jeg kender til at tage ansvar og stemme med klima som mærkesag både til Europa-parlamentsvalget og ved det kommende folketingsvalg 5. juni”.
Nanna Lindbæk Qvesel, Klimaaktivist
“After you, Sir”
En folketingskandidat nævnte forleden, hvordan vi i international klimapolitik lige nu står foran en åben dør og siger: ”After you, Sir”.
Altså at vi bare står og venter på at andre tager initiativet før os, men det er ikke godt nok.
Vi bliver nødt til at stå frem. Om vi så går forrest eller halter med bag de andre. At handle på klimakrisen er moralsk og etisk korrekt. Jeg føler, at vi som borgere skal forpligte os til at give jorden videre i lige så god stand, som vi i sin tid modtog den.
Jeg har som 17-årig ikke selv stemmeret til dette valg, men jeg har opfordret alle jeg kender til at tage ansvar og stemme med klima som mærkesag til både Europa-parlamentsvalget og til det kommende folketingsvalg på onsdag. Det er en krise vi må løse nu, for at undgå de værste konsekvenser. Går vi foran, kan vi kun inspirere internationalt.
Vi vil blive ved med at strejke og demonstrere for klimaet, indtil vi ser ambitiøs klimahandling, politik og resultater. Dette er ikke en sag, vi kan lade ligge , før vi har nået vores mål og mere til.
Det drejer sig om liv eller død. Det drejer sig om min generations og fremtidige generationers fremtid.
Læs om Nannas møde med EU-kommisæren
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk.