Enhedslisten foreslår i en ny naturplan, at 25 procent af Danmarks landareal og 25 procent af havarealet i Danmark skal være naturzone. Foto: Mathias Bach Laursen/Unsplash

Enhedslisten klar med ny naturplan: Mere natur for naturens egen skyld

Af Øjvind Vilsholm, MF, natur- og miljøordfører, Enhedslisten
Jonas Paludan, gymnasielærer, medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse

DEBAT Med regeringsperioden der rinder ud i morgen, når danskerne går til valg, står det klart, at løftet i regeringsgrundlaget om, at regeringen ville ”prioritere indsatsen for at standse tilbagegangen i biodiversiteten” og fremsætte ”ambitiøse naturmål” ikke blev til virkelighed.

Regeringen har i den grad svigtet naturen. Fire år er spildt. I stedet for at sparke gang i en visionær genoprettelsesplan for vores fælles natur, kan vi konstatere, at VLAK-regeringen har siddet på hænderne og bl.a. syltet den biodiversitetsstrategi, der eller skulle give os mål og sætte retning for genoprettelsen af vores natur.

Og ja – ret skal være ret: Regeringen har iværksat en indsats for urørt skov, som den så også hænger hele sin indsats for naturen i denne regeringsperiode op på. Regeringen har øget arealet med urørt skov til cirka 22.000 hektar. Problemet er dog, at planen først skal være realiseret i 2065.Ja du læste rigtigt i 2065!

Og indsatsen ligger milevidt fra det areal som førende forskere anbefaler som et absolut minimum (nemlig 75.000 hektar) for, at vi kan bevare de truede arter knyttet til skovene. Og dertil kommer det absurde i, at regeringen vil skaffe finansieringen til sin plan ved at malke skovene for økonomisk værdi i rigtig mange år – altså fælde skovenes ældste træer, der netop har den højeste biodiversitetsmæssige værdi.

Der går med andre ord rigtig mange år før regeringens plan vil føre til en styrkelse af biodiversiteten i Danmark.

Manglende beskyttelse

Folketingsvalget står som nævnt for døren i morgen på Grundlovsdag og skal naturen have en stemme, er det især vigtigt, at holde øje med, hvor meget plads partierne er villige til helhjertet at afsætte til mere vild natur. Mangel på plads til vild natur er nemlig det største problem i forhold til at løse naturkrisen.

Danmark er den absolutte bundskraber i EU i forhold til, hvor stort et areal der er udlagt som beskyttet natur. EU’s gennemsnit er 18,14 %, men Danmark har kun udpeget 8,34 % som Natura 2000-områder. Men reelt er arealet med egentlig beskyttet natur i Danmark meget lavere, da mange af Natura 2000-områderne bliver plejet på en måde der er skadelig for naturen. Det samme gør sig gældende på havet, hvor vi godt nok har udpeget 17,7% som Natura 2000-områder, men i langt de fleste af disse områder må der fx fortsat bundtrawles, og beskyttelsen af havnaturen er derfor stort set ikke til stede.

Danmark er med andre ord bagud på point på det parameter, som forskerne fremhæver som det vigtigste for, at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten, nemlig plads. Resultatet er, at rundt omkring os forsvinder sommerfugle, bier, padder, frøer og fuglearter i antal og nogle arter forsvinder for altid.

Jonas Paludan, gymnasielærer og medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse

Det mest opdyrkede land i Europa

I Danmark har vi været så ekstremt dygtige til at nyttiggøre stort set hver eneste kvadratkilometer. Næsten hver eneste mark er dyrket til det yderste. Stort set hvert et stykke skov er drænet og trimmet til perfektion i forhold til at hive den maksimale mængde tømmer og flis ud.

I dag er der stort set ikke et havareal, der ikke gennemtrawles. Og langt de fleste af vore vandløb er kunstigt rettet ud eller lagt i rør for at landbrugsarealet kan udnyttes mere effektivt.

På en skala i forhold til hvor dygtige vi har været til at presse mest mulig korn og bacon ud af de kvadratmeter vi har – får vi klart en førsteplads med en årlig produktion af 31 mio. grise og som det mest opdyrkede land i EU. Men den førsteplads har en pris. Og prisen er forarmet natur, der er trængt op i en krog og er i store træk det, der er tilbage, når landbruget, skovbruget og fiskeriet har taget sit.

“I Enhedslisten foreslår vi, at 25% af vores landareal og 25% af vores havareal skal være naturzone og bliver det til virkelighed, vil det i den grad være med til at ændre vores respekt og syn på naturen” tweet

Natur for naturens skyld

Hvis ikke vi for alvor og helhjertet giver naturen plads og giver den områder, hvor den har førsteret – dvs. skove hvor vi lader motorsaven ligge, havområder hvor der ikke fiskes – så vil vi aldrig for alvor få greb om naturkrisen og få standset den.

Men det kræver, at vi gør op med det altdominerende nyttesyn vi har haft på naturen. I Enhedslisten har vi netop offentliggjort en ny naturplan hvor gør vi op med nyttetankegangen. Altså at vi skal have områder hvor naturen bare skal være natur.

Vi forslår, at vi indfører en ny zone – naturzonen – i tillæg til by-, land- og sommerhuszonen, hvor hovedformålet er at lade naturen passe sig selv, så den kan blive vildere, selvbærende og mere mangfoldig.

I Enhedslisten foreslår vi, at 25% af vores landareal og 25% af vores havareal skal være naturzone og bliver det til virkelighed, vil det i den grad være med til at ændre vores respekt og syn på naturen. Det vil nemlig indebære et natursyn, som giver naturen plads for naturens skyld, og som indebærer, at vi ikke per automatik tænker bacon og korn, hver gang vi ser et stykke uopdyrket land.

I stedet skal vi tænke: ”Hvor kan det her område komme til at vrimle med endnu flere sommerfugle og vilde bier, hvis vi lader det være.”

I vores nye naturplan fremsætter vi også en række andre forslag, der skal hjælpe med at håndtere naturkrisen. Heriblandt at der skal udlægges 35 naturnationalparker med udgangspunkt i offentligt ejede arealer med stort naturpotentiale.

På havet skal der udlægges områder med urørt hav/naturzone. Skånsomt fiskeri skal i store områder erstatte mere ødelæggende fiskeriformer, og vi skal have et omgående stop for overfiskeri. Og så skal der nedsættes et Biodiversitetsråd, som sammen med Klimarådet kan komme med anbefalinger til fælles løsninger, der gavner både natur og klima.

Med planen afsætter vi i alt 3 mia. kr. om året til naturtiltag frem mod 2030 og planen vil betyde et meget markant løft når det kommer til helhjertet disponering af mere plads til natur og vil bringe os et godt skridt fremad i forhold til at løse naturkrisen.

På trods af grønne valgløfter fra flere partier, er der desværre lang vej, før vi når til politisk konsensus om at give naturen den plads, der skal til for at stoppe naturkrisen. Men et grønt studenteroprør er på vej og børn og unge og verden protesterer verden over mod det flertal af politikere, der undlader at tage klimaadvarslerne alvorligt.

Og vi kan se at klimaet rykker højere op på den politiske dagsorden i takt med demonstrationerne rundt om på kloden. Klimaopråbet fra verdens børn og unge virker altså. Og mon ikke vi snart vil se, at dette nye grønne ungdomsoprør også kommer til at omfatte svigtet af naturen i bredere forstand. I hvert fald når konsekvenser af et naturgrundlag, der smuldre bliver mere italesat?

Øjvind Vilsholm, MF, Enhedslisten. Foto: Steen Brogaard

Ligesom det er den unge generation, der efterlades med alle problemerne fra klimaforandringerne, så er det også den unge generation, der for alvor vil mærke konsekvenserne af biodiversitetskrisen og som frarøves muligheden for at opleve en fantastisk natur.

Fra os skal der lyde et opråb: Det er ikke kun klimaet, som flertallet af politikerne har svigtet på deres vagt. Husk derfor også at sætte jeres kryds ved partier der helhjertet vil afsætte den fornødne plads til naturen og som har reelle bud på løsninger af naturkrisen.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk

Del med andre

Deltag i debatten

Skriv et svar

 

Bliv skribent