Vi skal påbegynde omstillingen af alle sektorer nu. Skeptikere vil måske indvende, om det nu er den mest omkostningseffektive måde? Fordi nogle sektorer er dyrere at omstille end andre. Til det skal vi svare: vi har ikke råd til at lade være, skriver Rasmus Steenberger (SF), der her ses sammen med SF-formand Pia Olsen Dyhr. Foto: SF

SF’er: Der er masser af klimatiltag, vi kan sætte i gang nu

Af Rasmus Steenberger
Folketingskandidat for SF

DEBAT Regeringen og Dansk Folkeparti har en vane med at kalde venstrefløjen for klima-populister eller klimatosser, mens de fremstiller sig som ambitiøse realister. Man påkalder sig forskning og innovation som det vigtigste bidrag til at reducere samfundets CO2-belastning på trods af at man fjerner støtten til grundforskningen og fokuserer på forskning der kan faktureres. Men det er faktisk både uambitiøst – og en urealistisk sovepude. Vi skal have handling nu.

Sagen er, at vi har travlt med at nå Paris-målsætninger. SF har fremlagt planer for en 70% reduktion i 2030 – og den gode nyhed er, at vi allerede har de teknologier ved hånden, som vi har brug for på kort sigt.

Mere træ i byggeriet

Tag fx byggesektoren, som baserer sig på beton og stål. Hvorfor ikke stille krav om at bygge med træ i stedet? Træ lagrer CO2, mens beton- og stålproduktion udleder CO2. Der er talrige eksempler på ”woodscrapers” rundt om i verden. Vi skal selvfølgelig ændre bygningsreglementet i Danmark, så vi fremmer de materialer der er bæredygtige. Og stille krav om solceller i tagkonstruktionerne.

Samtidig er vi storforbrugere af træ til fjernvarmen – men skovene kan ikke holde til at levere både byggematerialer og brændsel. Derfor skal vi omstille varmesektoren til store varmepumper, geotermisk varme – og varmelagre der kan opsamle restproduktionen fra vindmøller og solceller. Teknologier vi kender – og har erfaring med. Som bestyrelsesmedlem i fjernvarmeselskabet CTR I/S kan jeg dog se, at vi mangler et venligt skub. Varmesektoren er en vigtig spiller i det danske energiforbrug. Og hvis vi samtidig med at vi optimerer produktionen af varme også energirenoverer de gamle bygninger, vil behovet for grøn varme blive mindre.

“Sagen er, at vi har travlt med at nå Paris-målsætninger. SF har fremlagt planer for en 70% reduktion i 2030 – og den gode nyhed er, at vi allerede har de teknologier ved hånden, som vi har brug for på kort sigt”. tweet

Rasmus Steenberger, SF

Vi skal påbegynde omstillingen af alle sektorer nu. Skeptikere vil måske indvende, om det nu er den mest omkostningseffektive måde? Fordi nogle sektorer er dyrere at omstille end andre. Til det skal vi svare: vi har ikke råd til at lade være. Vi har kort tid til at blive helt CO2-neutrale, helst i 2040, og forandring tager tid.

Djævlen ligger i detaljen. Og regeringens omkostningseffektivitet er en alt for snæver måde at anskue problemet på: Hvis vi skal nå at finde løsninger på de konkrete problemer med omstillingen i en given sektor, skal vi presse på med målsætninger nu. Så de målsætninger bliver en motor for forskning og udvikling, og der skabes løsninger på problemerne – på alle områder. Ikke kun der, hvor frugterne hænger lavt. Ambitiøse mål er en forudsætning for forskning og udvikling. Når der er ild under fødderne, rykker man hurtigere.

Danmark skal gå foran med en bindende klimalov. Når jeg nævner 2040 som mit drømmescenarie for et nulemissions-samfund, hænger det sammen med, at Danmark skal i mål i så god tid, at vi som forbillede kan inspirere andre lande. Så de kan nå at blive CO2-neutrale i tide. Vi skal være det lysende eksempel, som andre spejler sig i. Ledestjernen for et bæredygtigt samfund, hvor der både er menneskelig livskvalitet og balance i forhold til klodens systemer, jf. økonomen Kate Raworths model om Doughnut-økonomien.

Måske giver det anledning til grøn vækst og nye arbejdspladser. Men det er ikke det primære mål.

Ingen udvidelse af Københavns Lufthavn – men flere tog

Et andet område, hvor vi kan sætte ind i dag, er flyvning. Prognoser forudser markant vækst i flytrafikken de kommende år. Samtidig ved vi, at fly er den mest CO2-udledende transportform per passager. Her skal vi sætte ind. Danmark har hidtil undtaget flybranchen for afgifter på benzin og billetter. Det forklarer en del af, Københavns Lufthavn vækst de sidste mange år, og planerne om en markant udvidelse. Jeg er imod udvidelsen af Københavns Lufthavn. Og jeg er for en CO2-afgift på flybenzin og flybilletter. Vi er nødt til at reducere vores flyvning markant, mens vi venter på de CO2-neutrale drivmidler.

Indtægterne fra afgifterne skal bruges til at opgradere tognettet i Danmark, så det bliver lettere at komme med tog til Ålborg, Berlin og Hamborg i stedet for at flyve. På Europæisk plan kæmper SF for en fælles, europæisk togfond, så der kommer hurtige togforbindelser mellem alle Europas hovedstæder, i stedet for fly.

“Jeg er imod udvidelsen af Københavns Lufthavn. Og jeg er for en CO2-afgift på flybenzin og flybilletter. Vi er nødt til at reducere vores flyvning markant, mens vi venter på de CO2-neutrale drivmidler” tweet

Rasmus SteenBerger, SF

Ny skov og rent drikkevand

Mens vi reducerer CO2-udledningen, skal vi samtidig opsamle CO2 fra atmosfæren. Det kan vi gøre nemt og effektivt med træer. Sagen er nemlig at vores såkaldte totale carbon-budget risikerer at være brugt op, før vi når helt i mål. Derfor er CO2-opsamling vigtigt. SF foreslår at Danmark planter ny skov svarende til tre gange Bornholms areal.

Et tredje sted vi kan sætte ind i dag, er dansk landbrug, som producerer masser af kød til eksport. Kødproteiner er mere klimabelastende en planteproteiner, så de nuværende støtteordninger skal lægges om, så det bliver dyrere at producere kød. Samtidig skal vi omlægge meget mere landbrugsland til natur, fordi biodiversiteten i Danmark også er i krise. Vi foreslår at starte med de områder, som ligger ved drikkevandsboringerne – så vi forhindrer nedsivning af gift til drikkevandet. Det er et rent win-win.

På vej mod 2040 skal vi selvfølgelig løbende presse vores partnere i EU, FN og andre organer, så vi i fællesskab også leverer på de fælles mål i Paris-aftalen. Det kan vi bl.a. gøre gennem en særlig klimabistand til fattige lande på mindst 3 mia. kr. årligt. Men det skal ske på baggrund af en ærlig dansk indsats, så vi kan se hinanden og kommende generationer i øjnene og sige: Vi gjorde ALT det vi kunne.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk

Del artiklen

Deltag i debatten

Skriv et svar