Foto: Erica Corino, Plastic Change

Du indtager fem gram plastik hver uge – det svarer til vægten af dit Dankort

Plastforurening i naturen og i sidste ende den luft vi indånder, den mad vi spiser og det vand, vi drikker, er uundgåeligt. Siden 2000 er der produceret ligeså meget plastik som alle år op til – tilsammen. En tredjedel af alt dette plastik havner i naturen. Dernæst indånder, spiser og drikker mennesker i gennemsnit fem gram plastik hver uge. Det svarer til et plastmængden af et Dankort.

En ny rapport fra WWF forudsiger, at hvis plastikproduktionen fortsætter i samme grad, som den har gjort siden år 2000, vil der være en stigning i plastproduktionen på 40 procent inden år 2030. Det meste af plastikken, der bliver produceret, anvendes som engangsmateriale – det er 75 procent af alt plastik, der bliver til affald. En stor del af dette affald bliver ikke genanvendt.

Fra ressource til affald

Danmark er et af de lande i Europa, der producerer mest affald. Også her ender en stor del af plastikken i naturen på trods af, at vi har et genbrugssystem, fortæller Danmarks Naturfredningsforening.

På verdensplan ender omkring 87 procent af affaldsplastik i naturen som forurening, vurderes det i den nye rapport fra WWF. Med denne tendens vil verdenshavene indeholde et ton plastic pr tre tons fisk inden år 2025. Men det er ikke kun fisk, der dør af at blive fanget i plastik, det gør pattedyr, fugle og krybdyr også. Derudover ender en stor del af mikroplastforureningen fra plastikken i jorden, hvilket påvirker økosystemers sundhed på grund af skadelige kemikalier, fortæller rapporten.

Mikroplasten er i vores mad og hjem

Mikroplast er små plastikpartikler under fem mm i størrelse. De er blevet fundet i den mad og drikke, som vi indtager. Rapporten fra WWF viser, at der for eksempel er mikroplast i øl, vand, skaldyr og salt. Vores ufrivillige indtagelse kommer også fra luften, vi indånder. I vores hjem kommer mikroplasten i luften fx fra de syntetiske materialer der omgiver os, blandt andet fra møbler, vores tøj og fra børnenes legetøj. Der er også mikroplast i tandpasta, rengøringsprodukter og klude, fortæller en rapport fra Miljøstyrelsen fra 2015.

Som forbrugere kan vi aktivt vælge at skifte til produkter uden mikroplast, men indtagelse af mikroplast er stadig uundgåeligt, skriver Miljøstyrelsen. 99 procent af al mikroplast opstår nemlig ved nedslidning af større plastikstykker. Det kan ske selv ved små friktioner, som for eksempel når vi klikker på en kuglepen eller skriver på et tastatur.

Forskning fra WWF rapporten viser, at indtagelse af mikroplast påvirker fertiliteten og øger forekomster af mutationer og cancer. Der er altså også store konsekvenser ved plastikforbruget for menneskeheden. Marco Lambertini, generalsekretæren for WWF International, kalder situationen for en krise:

”Disse resultater skal fungere som et opråb til regeringerne. Plast forurener ikke blot vores oceaner og vandveje og dræber det marine liv – det er i os alle, og vi kan ikke undslippe forbrug af plast. Globale tiltag er presserende og afgørende for at tackle denne krise”, siger Lambertini.

Plastkrisen har en negativ effekt på økosystemerne og menneskers sundhed. En stor del plastik ender i naturen, og vi indtager plastik gennem de produkter, vi køber. En del af løsningen er, ifølge Danmarks Naturfredningsforening, at vi skal arbejde for en fremtid med en cirkulær økonomi, hvor vi er bedre til at sortere affald, og hvor industrien ændrer dens produktion til produkter uden uønsket kemi og plast. Anne Aittomaki fra Plastic Change mener at løsningen ikke blot er at få et bedre genanvendelsessystem, men i stedet en verden der ikke er fyldt med éngangsprodukter.

”Vi skal passe på, at vores iver for at genanvende mere, ikke kommer til at overskygge andres indsatser, som f.eks. den oplagte, at vi undgår at skabe affald i første ombæring,” skriver Aittomaki.

Plastikkens rolle i verdensmålene

I og med at plastikken har bevæget sig ind i vores drikkevand, vores mad og vores luft, kan de fleste af verdensmålene for bæredygtig udvikling relateres til plastik. Miljø- og fødevareministeriets plastikhandlingsplan fra 2018 relaterer plastikforbruget til 10 af de 17 verdensmål. At plastikforbruget, -industrien og -håndteringen spiller en central rolle i opnåelsen af over halvdelen af verdensmålene for bæredygtig udvikling, synliggør plastikkens centrale rolle i verden i dag.

Del med andre

Deltag i debatten

Skriv et svar

 

Bliv skribent