Foto: Dyrenes Beskyttelse

Midt i en klimatid: Husk dyrevelfærden

Af Britta Riis
Direktør i Dyrenes Beskyttelse og formand for Eurogroup for Animals

DEBAT: Kød er blevet et omdrejningspunkt i klimadebatten. Det er der god grund til, for klimarapport efter klimarapport viser, at det er helt nødvendigt at nedsætte forbruget af kød og andre animalske produkter. Det gælder selvfølgelig ikke mindst for Danmark, som er en af de mest kødspisende nationer i verden.

Mange spiser mindre kød, men kødet er samtidig gået hen og blevet en kampplads. På Folkemødet på Bornholm fortalte komikeren, Casper Christensen, om vilde angreb på sociale medier, når han beskriver sin egen trivsel ved en grøn kost.

Debattøren, Signe Wenneberg, kunne berette om telefonopkald på alle tider af døgnet, da hun med Etisk Råd et par år tilbage anbefalede en skat på oksekød. Og den formentlig mest ophidsede debat på folkemødet var mellem formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, og formand for Veganerpartier, Henrik Vindfeldt. Det sætter brand i huset, hvis nogen anfægter retten til kød ad libitum.

Måske er det derfor, debatten ofte drejes over på, hvilket kød, der belaster mest. Det er jo rarere at snakke om, hvilket kød vi skal spise, end at vi skal lade være. Dyrearter rangordnes, så man får indtryk af, at det er gavnligt for klimaet at spise en stakkels industrikylling. Når bare den ikke er en ko.

På samme måde med produktionsformerne, hvor man uberettiget kan få det indtryk, at økologi er no go, hvis man vil klimaet det godt. Ej at forglemme den efterhånden udbredte idé om, at den danske kødproduktion har et mindre klimaaftryk end i resten af verden, og derfor hjælper man klimaet ved at støtte dansk kødproduktion. Problemet er blot, at der ikke er nogen dokumentation for den påstand

Den danske kødindustri er hoppet på klimavognen, og det er rigtig godt. FNs bæredygtighedsmål gælder for os alle. Der, hvor det bliver bekymrende, er, når anerkendelsen af, at kødforbruget skal reduceres af hensyn til klimaet følges af en strategi om, at Danmark til gengæld skal stå for kødfodring af den stadigt større, globale befolkning.

Fra det industrielle landbrugs perspektiv er det oplagt at lancere argumentet om, at det er en dansk klimapligt at sikre forsyningen af kød til verdens stadig flere mennesker. Hvordan skulle man ellers kunne argumentere for dagens produktion af over 31 millioner grise og 120 millioner kyllinger om året – og for drømmene om endnu mere?

“Bæredygtighed er ikke bæredygtig, hvis den baserer sig på dyrs intense lidelse. Så har man overset en meget vigtig del af helheden, og begrebet er i vores optik uden mening” tweet


Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse

Men det holder ikke. Både forbruget og produktionen af kød i Danmark må sættes ned af hensyn til klima, miljø, natur, biodiversitet og ikke mindst dyrevelfærd. Der er i debatten efterhånden kommet et stort fokus på sammenhængene mellem klima og så natur, miljø og biodiversitet. Klima er netop ikke en isoleret størrelse, og bæredygtighed er forståelsen for de helheder og sammenhænge, der er. Heldigvis er der mange, der beskriver det så udmærket, så lad os her dvæle ved dyrevelfærden.

Uden dyrevelfærd ingen bæredygtighed

I Dyrenes Beskyttelse finder vi det afgørende, at det på kamppladsen om kød ikke fortaber sig i tågerne, at kødet var et levende dyr, før det endte i den hjemlige kødgryde eller i køledisken på et eller andet eksportmarked. Bæredygtighed er ikke bæredygtig, hvis den baserer sig på dyrs intense lidelse. Så har man overset en meget vigtig del af helheden, og begrebet er i vores optik uden mening.

Det danske landbrug er et kødlandbrug. Vi har eksempelvis verdens største svinehold målt i antal grise pr. indbygger. Vi producerer enorme mængder, og langt det meste er til eksport. For svins vedkommende er det over 90 %, der eksporteres.

Det er naturligvis vigtigt, at vi danskere spiser mindre kød, for alle skal tage ansvar, og vi kan næppe heller forvente det af andre, hvis ikke vi selv kan finde ud af at skrue ned. Det er også vigtigt, at vi – når vi spiser kød – vælger kød fra dyr, der har haft et godt liv.

Og her skal der ikke være nogen tvivl: Det har en dansk industrikylling eller burgris ikke. Slet ikke. Det siger sig selv, at når 77 % af slagtekyllingerne vokser så hurtigt, at de ikke kan gå normalt og ubesværet, så er der noget helt galt. Ligesom det er indlysende, at med kun 0,65 m2 til 100 kg slagtesvin er trivsel udelukket. Begge produktionsformer er resultatet af en ekstrem ’mere for mindre’ tankegang, hvor der hele tiden skal effektiviseres, og dyrene betragtes som produktionsenheder.

Ligesom vi må tage ansvar for vores eget forbrug må vi også tage ansvar for vores eksport. Vi kan ikke overlade det til forbrugere på alle mulige forskellige eksportmarkeder at bestemme, hvad danske dyr i danske stalde skal bydes, før de havner i en køledisk under fjerne himmelstrøg. Dyr er så uendeligt meget mere end de produkter, de ender som, og vi har et moralsk ansvar for hvilke liv, de bydes, mens de er i vores varetægt.

Klima og dyrevelfærd skal gå hånd i hånd

Vores appel er, at vi i vores forbrug ikke tænker industrikylling eller burgris af hensyn til klimaet, men i stedet tænker i langt mindre kød af hensyn til klimaet, og så lader det være fra dyr, der har plads, kan komme udenfor og har mulighed for at få opfyldt deres naturlige behov, før det ender på bordet. På den måde kan klima og dyrevelfærd gå hånd i hånd.

Og vores appel er også, at vi som danskere lader dette gennemsyre den ”license to produce” som kødindustrien er så afhængig af. Hvad vi danskere forbruger har kun lille betydning i forhold til den gigantiske eksport. Men om vi danskere mener, at kødindustrien skal fortsætte med at producere millioner og atter millioner af konventionelle dyr under trangest tænkelige forhold – nu med klimaet som undskyldning – dét har afgørende betydning. Det har aldrig været i orden i at lade dyrene betale prisen for billigt kød, og det er det stadig ikke.

Endelig er vores appel til erhvervet og politikere, at man ikke hænger fast i produktionen af i går. At fastholde en enorm kødindustri i stedet for at satse på menneskeføde i form af planter, svarer til at insistere på fossile brændstoffer i stedet for vindmøller.

Det betyder jo ikke, at dansk landbrug skal nedlægges. Det betyder, at der skal dyrkes planter til menneskeføde i stedet for foder på de danske marker. Det vil kunne brødføde mange flere mennesker end i dag.

Og så skal der være en meget mindre produktion af kød, hvor dyrene til gengæld har haft det godt. Det er jo stadig de danske landmænd, der skal stå for det, så det er altså ikke den enorme trussel, det bliver gjort til, men derimod den eneste bæredygtige vej frem.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk

Del med andre

Deltag i debatten

Skriv et svar