Foto: Dansk Affaldsforening

Danskerne genanvender mere husholdningsaffald

I Danmark genanvender vi mere og mere husholdningsaffald. Nye tal viser, at hos over halvdelen af kommunerne sorteres der så meget på genbrugspladserne, at mindre end 15 procent af affaldet bliver til energi. Flere nye metoder er en del af forklaringen, lyder det i en pressemeddelelse fra Dansk Affaldsforening.

Mængden af affald, der bliver sorteret til genanvendelse, er på seks år vokset med 11 procentpoint – fra 37% i 2011 til 48% i 2016. Det viser opdaterede tal fra Miljøstyrelsen. Borgerne sorterer i stor stil i de nye beholdere til madaffald, plastik, pap og metal, men også på genbrugspladserne bliver der sorteret affald i et hidtil uset omfang. Det skyldes kommunerne og affaldsselskabernes målrettede indsats for, at mindre og mindre affald havner i containeren til småt brændbart på genbrugspladserne.

En ny kortlægning fra Dansk Affaldsforening viser nogle af de metoder og tiltag, genbrugspladserne bruger for at nudge borgerne til at sortere mere og bedre. Nogle har bemandet containeren til småt brændbart, gjort indkastet mindre så det er sværere at smide store genstande ud, placeret containeren længst væk på genbrugspladsen eller sat lås på. Andre kommuner har ”afskaffet” småt og stort brændbart og ændret navnet på fraktionen. Enkelte kommuner har indført bonusordninger og resultatløn til genbrugsvejlederne.


Ny fremgangsmåde, bedre resultater

Resultaterne er positive. Tal fra JHN Processor viser, at i 46 ud af 71 kommuner sorterer borgere og virksomheder så meget på genbrugspladserne, at mindre end 15 procent bliver til ny energi i form af el og fjernvarme.

“Genbrugspladserne er en central brik for kommuner og affaldsselskabers samarbejde med borgere og virksomheder. Ikke kun fordi, der håndteres store mængder affald, men også fordi det er på genbrugspladserne, man har den tætte og konstruktive dialog om affald, sortering og cirkulær økonomi”, siger Mikkel Brandrup, der er konstitueret direktør i Dansk Affaldsforening.

De 364 kommunale genbrugspladser udgør en mangfoldig infrastruktur. De mest velbesøgte pladser har mere end over 400.000 årlige besøgende. I gennemsnit modtager en genbrugsplads 8.616 tons affald om året, men de største pladser modtager omkring 40.000 tons.

Selvom borgerne sorterer mere og mere, er der fortsat stort behov for de kommunale affaldsenergianlæg, der producerer el og varme. Det skyldes, at befolkningen vokser, og at den økonomiske vækst resulterer i mere affald fra borgere og virksomheder – hvoraf en del ikke kan eller bør genanvendes af hensyn til miljøet.

”Affaldssektoren er også ved at omfavne digitaliseringen. Man kan forestille sig, at både indsamling og afsætning bliver styrket af digitale muligheder. Konkret bliver sensorer og anden IoT-teknologi (Internet of Things, red.) udviklet i disse år og må forventes at kunne optimere transporten og på den måde nedbringe indsamlingsomkostningerne. Samtidig udvider kommuner og affaldsselskaber hele tiden borgernes muligheder for at sortere – bl.a. i form af flere og nye typer genbrugspladser med flere funktioner, ligesom antallet af fraktioner er typisk er over 50″, forklarer Mikkel Brandrup fra Dansk Affaldsforening til KLIMANYT.

Fraktioner er affaldsfraktioner såsom eksempelvis metal, plast, papir, men også havestole, akkumulatorer og spånplader.

“Mærkning af emballage – eksempelvis med fælles piktogrammer – vil også gøre det nemmere for borgerne at sortere og samtidig tilskynde producenterne til at lave genanvendelige emballager, hvilket er helt afgørende, da størstedelen af miljøbelastningen bestemmes i design og produktionsfasen”, siger Mikkel Brandrup.

Læs mere om affaldssortering på genbrugspladserne

Del med andre

Deltag i debatten

Skriv et svar

 

Bliv skribent