Foto: Annie Spratt/Unsplash

Folkekirkens Nødhjælp: Vi har et fødevaresystem præget af ubalance

Af Birgitte Qvist-Sørensen
Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp

DEBAT: Lige nu oplever vi en skræmmende tendens i vores fødevaresystem. Det er tredje år i træk, at antallet af sultne stiger. Seneste tal fra FN viser, at 820 millioner mennesker går sultne i seng. Samtidig lider cirka 2 milliarder mennesker af overvægt på grund af for meget eller for dårlig mad.

Vi bruger mere, end vores verden kan generere. Vi bliver flere og flere til at dele ressourcerne. Temperaturerne stiger og stiger. Det skaber tørke og oversvømmelser. Og når der ikke er noget at spise, er flugt ofte den eneste udvej for verdens fattigste. Det er medvirkende til, at der lige nu er flere mennesker på flugt end under Anden Verdenskrig.

“Hvis vi skal ændre den nedadgående spiral, skal vi gentænke vores fødevaresystem”, skriver Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Foto: PR

Hvis vi skal ændre den nedadgående spiral, skal vi gentænke vores fødevare-system. En rapport fra FN’s klimapanel slår bl.a. fast, at vi ikke kommer i mål med Verdensmålene, hvis ikke vi genskaber en bedre balance mellem landbrug og natur. I årtier har vi ryddet skov for at gøre plads til det konventionelle landbrug, men på længere sigt skaber det kun større fødevaremangel.

Quinoa giver håb

Træerne er vores venner i kampen mod stigende temperaturer. Hvis vi fjerner vennerne for at gøre plads til kvægbrug eller sojamarker, så fortsætter temperaturerne med at stige. Tørke vil få høsten til at slå fejl, og ørkenen vil brede sig. Derfor skal vi sikre, at der er balance mellem natur og fødevareproduktion i såkaldte agroøkologiske landbrug. Ved at gøre naturen til en integreret af fødevareproduktionen kan vi skabe grøn vækst i landbruget. 

Der, hvor sulten allerede har gjort sit indtog, skal vi omlægge til afgrøder, der er mere modstandsdygtige over for tørken. I vores bestræbelser på at skabe fødevaresikkerhed i verdens fattigste lande, har Folkekirkens Nødhjælp fx introduceret quinoa i Etiopien. Som et modsvar til underernæring og tørke har quinoa vist sig at være en særdeles pålidelig og ernæringsrig afgrøde. Den kræver kun meget lidt nedbør. Quinoa giver derfor håb til et land, som gang på gang har været ramt af hungersnød, fordi majshøsten har slået fejl. 

Mindre madspild er et af svarene

Ubalancen i fødevaresystemet er rammende, når vi kigger på madspild. Imens verdens fattigste kæmper for at få mad på bordet, ender ufattelige mængder mad i skraldespanden. En tredjedel af al mad går til spilde, og det giver jo ingen mening. Fødevareproduktionen lægger pres på verdens knappe ressourcer – såsom vand og frugtbare jorde. Når mad går til spilde, går knappe ressourcer også til spilde.

“I vores bestræbelser på at skabe fødevaresikkerhed i verdens fattigste lande, har Folkekirkens Nødhjælp introduceret quinoa i Etiopien. Som et modsvar til underernæring og tørke har quinoa vist sig at være en særdeles pålidelig og ernæringsrig afgrøde.” tweet

Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp

Det er en stor og vigtig udfordring i at nedbringe vores madspild. Derfor arbejder Folkekirkens Nødhjælp målrettet på at forbedre opbevaringsforholdene og transportformerne i udviklingslandene, så gode fødevarer ikke rådner, inden de når frem til markederne.

Herhjemme har vi åbnet Wefood – Danmarks første supermarked for overskudsvarer. I dag driver vi tre supermarkeder for overskudsvarer, og der er flere butikker på vej. Danskerne kasserer årligt 260.000 tons mad. I Wefood redder vi så meget som muligt fra skraldespanden ved at sælge de varer, som almindelige supermarkeder må kassere. Det er varer, som ikke lever op til standarderne i form, farve, størrelse eller indpakning, men det hele smager stadig fint.

Samarbejde med erhvervslivet

Med åbningen af Wefood trådte Folkekirkens Nødhjælp ind på ukendt terræn. Ideen om at sælge overskudsvarer til danske forbrugere er kun blevet til virkelighed, fordi vi har samarbejdet med partnere fra det private erhvervsliv om at realisere den. Vi tror på, at civilsamfundet kan opnå mere og hjælpe flere, hvis vi samarbejder med det private erhvervsliv. Den vision har vi videreført til vores arbejde i verdens fattigste lande, hvor vi bl.a. samarbejder med Arla Food Ingredients og Novozymes om at lave sunde og ernæringsrige fødevarer til underernærede mennesker og flygtninge.

Sammen med førende organisationer og virksomheder inden for ernæring støtter vi udvikling og produktion af fødevarer så tæt på slutforbrugeren som muligt. Vi har alt for længe haft et system, hvor fødevarer, der lander i afrikanske flygtningelejre, bliver produceret i vesten. Det er kort sagt ulogisk. Fødevarer skal i videst muligt omfang produceres i det land, som huser flygtningene. Når fødevarerne ikke skal transporteres så langt, mindsker vi CO2 udledningen, og vi styrker samtidig den lokale økonomi og småbønder.

Når mere end 820 millioner mennesker går sultne i seng hver dag, vidner det om, at vi har et ulogisk fødevaresystem, der er præget af ubalance. Vi bliver allesammen nødt at samarbejde om at genoprette balancen mellem natur og landbrug. Og vi skal bruge de logiske virkemidler til at udrydde sult – for det kan godt lade sig gøre.  

Læs mere om World Food Summit 2019

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk

Del med andre

Deltag i debatten

Skriv et svar

 

Bliv skribent