Når Danmark planter træer er det selvfølgelig en god måde at frigive arealer til skov og derved undgå at pløje i jorden. Træer er dog ikke den eneste måde at binde kulstof på. Der er også et stort potentiale i naturområder som tørvemoser, enge og under vandoverfladen, skriver Lin Jordal-Jørgensen.

Debat: Kan vi plante problemerne væk med træer?

Af Lin Jordal-Jørgensen
Have- og parkingeniør

DEBAT: Sidste år skrev Information, at man for 7500 kroner kan opnå livslang CO2 balance ved at plante skov, og med TV2 og Danmarks Naturfredningsforening aktuelle projekt Danmark Planter Træer har det aldrig været lettere. Det koster 20 kroner at plante et træ, og det kan gøres over sms.

Jeg synes det lyder som en rigtig god idé. Det er jo både simpelt og billigt at plante skov. Og faktisk har jeg selv gået med tanker om at plante skov, der kan dække mit eget forbrug af CO2. Derfor gik jeg i gang med at regne lidt på det. Giver det mening at plante skov for at gøre noget ved CO2-udledningen, og hvor meget skal der til, og har vi plads nok?

Træerne kan både ses, som en del af løsningen og en del af forklaringen på CO2-udledningen globalt. Det anslås ifølge Verdens Skove, at skovrydning står for cirka 12 procent af den globale CO2-udledning. Mange organisationer gør en stor indsats for at rede regnskoven, som er under stort pres, og det er ikke til at bære at en så stor del af regnskoven brænder i øjeblikket.

I EU og Danmark er rydning af skov foregået for mange hundrede år siden. Heldigvis vokser de europæiske skove med 510.000 hektar hvert år. I Danmark er 14 procent af arealet dækket af skov. Ifølge Danmarks Nationale Skovprogram skal denne procentdel øges til 25 procent inden for en trægeneration. Det vil sige i løbet af 80 til 100 år.

Om Danmark Planter Træer:

TV2 sender lørdag 14. september indsamlingsshowet “Danmark Planter Træer”. Indsamlingen foregår i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere her og start din egen indsamling

Til sammenligning er Danmarks landbrugsareal over 60 procent af hele landets areal ifølge Danmarks Statistik. Den allerhøjeste procentdel i EU.

Planterne kan på mange måder meget mere end os dyr. De er fx i stand til at leve alene af luft, vand og mineraler. De kan både optage ilt og optage CO2 som en del af fotosyntesen. Træerne kan vi kalde planterigets konger, da de kan blive over 100 meter høje nogle steder i verden og blive mange 1000 år gamle.

“Når Danmark planter træer er det selvfølgelig en god måde at frigive arealer til skov og derved undgå at pløje i jorden. Træer er dog ikke den eneste måde at binde kulstof på. Der er også et stort potentiale i naturområder som tørvemoser, enge og under vandoverfladen” tweet

Lin Jordal-Jørgensen, have- og parkingeniør

Som alle andre organismer har træerne i deres “ungdomsfase” en vitalitet, som gør at de vokser mest. Derfor er ungskov blandt de naturtyper som binder mest CO2, det er dog en midlertidig binding af CO2. Der er også forskel på, hvor meget træer kan optage af CO2 afhængigt af arten, alderen og kronestørrelsen.

En stor rødgran med en højde på 26 meter kan binde kulstof svarende til 2 tons CO2. En tilsvarende bøg vil binde lidt over 4 tons CO2. Det tager dog længere tid for bøgen at vokse sig stor, men den kan også blive langt større og ældre end granen.

Når træ anvendes i produkter, der holder længe, som fx bygninger og møbler, vil træet binde kulstoffet over lang tid, og det vil erstatte energikrævende produkter som beton og stål. Hvis træet vælter og det døde ved omsættes naturligt vil en stor del af det omsatte kulstof igen frigives i atmosfæren.

Hvor meget skal der til?

Ifølge tal fra Naturstyrelsen binder en hektar skov, alt efter jordbunden, træart og alder fra 2 til 30 CO2 pr. hektar årligt. I Danmark er vi blandt de lande i Europa som udleder mest CO2 pr. Indbygger. Hver dansker bruger i gennemsnit 14,5 ton CO2 ifølge undersøgelsen Mapping the Europaen Footprint.

Hvis der regnes med en hektar skov pr. borger i dette land, vil dette betyde at der skal plantes en hektar skov til alle 5.769.000 danskere. Danmark er ikke helt stort nok nemlig kun 4.293.300 hektar. Vi må altså ud og låne lidt plads – eller finde på noget andet.

Potentiale i CO2-optag under vand

Det er ikke kun i skovene at, der optages mere CO2 end der forbruges. Tørvemoser oplagrer også kulstof fra døde træer, mosser og andre planterester. Man mener desuden at tørvemoser indeholder omkring 25 procent af al kulstof oplagret i landplanter og jord. Også under vand er der et potentiale for optagelse af CO2.

Ny forskning viser at også tang indgår som en vigtig komponent i det globale CO2-regnskab. Derudover har tang også ressourcer som i højere grad kan udnyttes i landbruget og i fødevarer.

I en ganske almindelig græsmark opbygges også kulstof, som lagres nøjagtig som i muldlaget, da rødderne bliver omsat til organisk materiale. Når der pløjes og rodes rundt i jorden, kommer der ilt til bakterierne, som vil begynde at omsætte det organiske materiale, hvor en del CO2’en igen vil frigives til atmosfæren. Hvis et landbrugsareal omdannes til græsmark, vil det omtrent give samme optagelse af CO2 som det at plante skov.

I dag er Danmark et landbrugsland. Det kan være svært at forestille sig, men engang var Danmark dækket af skov. Skoven kommer altså helt af sig selv, hvis arealet ikke bruges til noget andet. Derfor er det vanskelige i omstillingen til en mere klimavenlig udnyttelse af arealerne ikke at plante skov, men at frikøbe arealer og bruge arealerne på en anden måde, eksempelvis ved skovbrug eller græsmarker frem for intensivt landsbrug.

Når Danmark planter træer, er det selvfølgelig en god måde at frigive arealer til skov og derved undgå at pløje i jorden. Træer er dog ikke den eneste måde at binde kulstof på.

Der er også et stort potentiale i naturområder som tørvemoser, enge og under vandoverfladen. Måske skal Danmark også have en folke-tangskov, så vi på den måde kan være med til at spise problemerne væk?

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk

Del med andre

Deltag i debatten

2 kommentarer til “Debat: Kan vi plante problemerne væk med træer?

  1. Hej Lin, Tak for en god artikel, der sætter tingene i perspektiv. Jeg fandt nogle af de samme tal, da jeg prøvede at regne på klimakompensation for nyligt, men jeg er lidt i tvivl om træernes bidrag til CO2-binding i jordbunden er medregnet, f. eks. de sukkerstoffer, der udskilles til svampe under symbiose, nedfaldende blade og frugter, samt de rødder, der efterlades i jorden, hvis træet fældes? Iøvrigt mener jeg ikke, at den del, der kan klimakompenseres ved træplantning, kun bør sammenlignes med den nuværende høje CO2-udledning per dansker. Hvis danskerne bare kommer ned på den mængde CO2, verdens befolkning udleder i gennemsnit, så begynder træplantning at kunne give et betydningsfuldt bidrag. Jeg mener det er vigtigt vi fastholder visionen om en balance mellem, hvor meget CO2, vi udleder og hvor meget, der kan optages gennem naturen og forskellig klimateknologi. Træer repræsenterer en del af vores håb, og vi har brug for alt det håb, der kan mobiliseres.

  2. Hej Morten
    Tak for din kommentar.

    Jeg er på ingen måde ekspert på dette område og kender ikke baggrunden for den beregning, der er foretaget. Men jeg ved, der inden for skovbruget er en diskussion omkring klima igang og at der er udkommet en ny bog, der hedder klimaskoven. Måske belyser den nogle emner om CO2 udledning og optagelse i skovene.

    Jeg er meget enig i dit argument omkring at den danske udledning skal ned. Jeg mener at sammenligningen kan bruges til at reflektere over udledningen lige nu og se at der er en ubalance.

    Jeg er også enig i at træerne repræsentere et håb. Dog synes jeg det er vigtigt ikke bare at kompensere med tanken om at vi planter nogle ha skov for at gøre noget. Men at det er en større omlægning, hvor der bør ses på hvordan vi benytter arealerne og til hvilke formål – også globalt set.

    Hvis du er interesseret i klimadagorden, ville jeg opfordre dig til at blive skribent her på sitet. Måske har du nogle nye vinkler på klimadagsorden.

    Vh Lin

Skriv et svar

 

Bliv skribent