Af Marie-Louise Boisen Lendal
Medstifter og direktør i Tænketanken Frej
DEBAT: Dansk landbrug står for cirka 21 procent af Danmarks samlede CO2-udledninger. Det er derfor helt uundgåeligt, at landbruget skal reducere deres klimabelastning, de kommende år, hvis regeringen skal nå målet om en 70 procent CO2-reduktion inden 2030, og hvis erhvervets eget mål om at reducere deres klimabelastning med 100 procent i 2050 skal nås. Der skal med andre ord fart på omstillingen.
Mange tror, at de køber bæredygtigt og klimarigtigt, når de køber økologiske varer. Det kan være en rigtig god idé at købe økologisk. Desværre løser det bare ikke landbrugets klimaudledning at omlægge til mere økologi. Den klassiske opdeling af fødevarer som enten økologiske eller konventionelle er helt irrelevant, når det handler om klimareduktioner.
Følger man eksperterne fra Klimarådet, så berører deres anbefalinger ikke spørgsmålet om økologisk eller konventionelt. Og følger man universiteternes anbefalinger, så berører de ikke forholdet mellem økologisk og konventionelt.
Det drejer sig derimod om helt andre løsninger, som både det konventionelle, og det økologiske landbrug skal indarbejde. I tråd med forskningen peger vi på tre indsatser, som går på tværs af økologi og konventionel-debatten.
- Flere moser
- Ny teknologi
- Spis mindre kød
Moser er gode for klimaet
Lavbundsjorder er moser og våde jorder, som er blevet drænet for at kunne dyrke landbrug på dem. De fylder kun cirka to procent af Danmarks areal, men udleder alene så mange drivhusgasser, at det udgør hele 30 procent af landbrugets udledninger, hvilket svarer til syv procent af Danmarks totale drivhusgasemissioner. Mere våd jord og mudder er med andre ord godt for klimaet.
“Den klassiske opdeling af fødevarer som enten økologiske eller konventionelle er helt irrelevant, når det handler om klimareduktioner”
Marie-Louise Boisen Lendal, Tænketanken Frej
Ny teknologi – fra mark til fly
Det er ikke lige til at reducere landbrugets klimabelastning, og der skal derfor investeres massivt i miljø- og klimateknologier som fx biogasanlæg. Biogas hjælper både med at sænke forureningen fra landbruget og producerer grøn gas, som kan bruges til transport og varme. Udover biogas er der også andre helt nye teknologier på vej, som det nye projekt SkyClean. Gennem samarbejde mellem flyindustrien og landbruget kan man udnytte ressourcerne mere effektivt.
På den måde tabes der mindre kulstof til atmosfæren, samtidig med at der produceres flybrændstof. Det er en smart tanke, som binder land og by bedre sammen. Forestil dig, at det er halmen på markerne og strømmen fra vindmøllerne, som giver brændstof til flyveren? SkyClean er et eksempel på, at landbrugsproduktionen er mere end bare fødevarer; den kan også lave energi til os, som kan bruges i den grønne omstilling.
Græs er godt
Græsmarker har i mange år ikke været til meget anden anvendelse end at sætte køer ud på. Grise og fjerkræ kan ikke spise græs, og mange af os ved, at vi derfor må importere soja fra Sydamerika til at mætte de mange firbenede. Men en ny teknologi kaldet bioraffinering tager græsafgrøden til nye højder. Ved hjælp af den nye teknologi kan proteinet i græsset udvindes i en kvalitet, som gør, at det kan erstatte importeret sojaprotein i foderblandinger til grise og fjerkræ.
Græs er en meget bæredygtig afgrøde. Græsplanter er nemlig flerårige, hvilket betyder, at de ikke skal sås hvert år. Det giver stærke planter med dybe rødder, og det er en gevinst for miljøet og klimaet med flere flerårige græsmarker, som passer på vandmiljøet og binder klimagasser.
Mindre kød
Vejen til en klimavenlig fødevareproduktion handler ikke i så høj grad om, hvorvidt det du lægger på tallerkenen, er økologisk eller konventionelt produceret. Hvis man vil gøre noget godt for klimaet med sine madvaner, er det langt vigtigere at købe mindre kød og mere plantebaseret.
“Hvis man vil gøre noget godt for klimaet med sine madvaner, er det langt vigtigere at købe mindre kød og mere plantebaseret”
Marie-Louise Boisen Lendal, Tænketanken Frej
Vi er i en situation, hvor vi alle sammen må blive ved med at opfordre politikerne til at sætte ind de rigtige steder og træffe de afgørende beslutninger på klimaets vegne. Det er nødvendigt, hvis dansk landbrug skal nå at blive klimaneutralt inden 2050, men også i allerhøjeste grad hvis Danmark fortsat skal være med til at sætte en global, grøn dagsorden.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk