DEBAT: I 2015 startede jeg et eksperiment, hvor jeg ville undgå at producere affald i en måned. Jeg var som studerende faldet over zero waste livsstilen på nettet og den opdagelse skabte en lavine-lignende effekt af refleksioner og forbedringer i min hverdag. Jeg indså, at vi genererer alt for meget affald, og meget af det er fuldstændigt unødvendigt og nemt kan undgås.
Når jeg siger affald, så mener jeg primært ikke-genanvendeligt/genbrugeligt affald, og særligt plastik. Plastik er nemlig et stort problem både i Danmark og i resten af verden. Det er et produkt lavet af fossile materialer, som teoretisk set er her for evigt, og vi bruger det meste plastik én gang, før vi smider det ud.
Faktisk så fremstilles 50 procent af al plastik til engangsbrug, og jeg kunne se den tendens afspejle sig hjemme hos mig selv, især i mit køleskab og på mit badeværelse.
Al den emballage, indpakning, poser og beholdere, som jeg ejede, ville jeg smide ud uden at tænke yderligere over det. Problemet med at smide plastik ud, er at det ikke forsvinder – heller ikke når det brændes af. Det bliver blot til mindre stykker plastik. Så den umiddelbare løsning må vel være ikke at smide plastik ud? Det skal jo genanvendes i stedet.
Renovation kan ikke løse problemet alene
Bæredygtighed er kommet på dagsordenen i Danmark og det er fantastisk at se, men midt i vores snak, overser vi nogle vigtige løsningsmuligheder. Vi prøver nemlig ofte at løse vores fremtidige problemer på samme måde, som vi har prøvet at løse vores tidligere problemer: med renovation, sortering, optimering, udvidelse og effektivisering af genanvendelsen.
Men renovationsystemet kan ikke alene løse de problemer, vi går i møde, for systemet skubber blot problemet foran sig. Dertil kommer at Danmark gennemsnitligt kun har genanvendelsesprocent af plastik på 30 procent.
Altså omkring en tredjedel af alt plastik vi sorterer bliver rent faktisk genanvendt. Resten afbrændes, ellers eksporteres til lossepladser eksempelvis i Malaysia. Det lyder som en vittighed, men det er desværre sådan landet ligger. Derfor er det helt andet sted, vi skal tage fat, hvis vi gerne vil se forandringer.
Sortering og genanvendelse er uden tvivl et rigtig godt sted at starte, men det er et rigtig dårligt sted at stoppe. Plastik kan nemlig ikke genanvendes for evigt, faktisk kan det kun genanvendes 1-2 gange, så skal der tilføres nyt plastik til materialet for at kvaliteten kan opretholdes.
Når vi sorterer ser vi ofte den grønne trekant med pilene være et symbol på genanvendelsesprocessen, men denne trekant er desværre misvisende. Plastik genanvendes ikke i et lukket kredsløb. Så den umiddelbart smarteste løsning som forbruger er at udfase brugen af engangsplast.
Dén beslutning kan åbne dørene for en hel masse nye problemer. Der er nemlig rigtig mange virksomheder der bare elsker, når vi bruger plastik. De elsker det faktisk så meget, at de har udviklet plastprodukter som er blandet med planter (du ved for at være grønne og sådan noget).
Når vi fx vælger en plastikpose af bioplast i supermarkedet frem for en almindelig plastikpose, så giver kan det give os en følelse af at gøre noget godt. Bioplast er nemlig lavet er planter, så den sidder “bare lige i skabet”.
Nej, desværre. Det meste bioplast er nemlig blandingsprodukter, hvor man mixer plantebaserede materialer med fossile materialer. Den slags blandingsprodukter kan ikke genanvendes, og de sorteres derfor som restaffald. I nogle tilfælde kan de, men det kræver ofte særlige faciliteter.
Så havnede der alligevel noget plastik i skraldespanden, og så er vi tilbage hvor vi startede. En helt simpel løsning er at bruge et net i stedet for en engangspose. En ting som vi kan bruge flere gange vil altid være bedre end at smide en ting ud.
“Når vi sorterer ser vi ofte den grønne trekant med pilene være et symbol på genanvendelsesprocessen, men den er desværre misvisende. Plastik genanvendes ikke i lukket kredsløb, så den umiddelbart smarteste løsning som forbruger er at udfase brugen af engangsplast”
Gittemarie Johansen
Igen og igen
Siden jeg begyndte min zero waste-livsstil, så har jeg sorteret og genanvendt meget mindre, end jeg gjorde før, af den simple årsag, at jeg genererer mindre affald. Hjemme hos mig ryger der færre ting i skraldespanden generelt. Jeg har ikke så meget at sortere.
Jeg satser på ting, som jeg kan bruge igen og igen i stedet for engangsprodukter. Selv om det ser nydeligt ud, når vi skifter vores engangsbestik i plastik ud med engangsbestik i træ eller bambus, så har det ikke løst problemet, det har blot klædt problemet lidt mere “moderigtigt” på.
Vi læner os i alt for høj grad op af unødvendig bekvemmelighed og virksomhederne prøver desperat at opdatere deres produkter, så de passer ind i denne moderne diskurs. En tendens der gør det svært at navigere i som forbruger.
Engangsprodukter i moderigtige materialer er stadig engangsmaterialer, og de er stadig unødvendige, når løsningen er at vi bare skal bruge det, vi allerede har.
Om debattøren:
Gittemarie Johansen er foredragsholder. Hun driver sitet www.gittemary.com med inspiration til en grønnere livsstil.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk