Foto: Leon Ephraïm

Nordjylland: Unge og erfarne landmænd mødes om græsmælk

Følg mig

Mikael Kristensen

Stifter & redaktør, KLIMANYT
mikael@klimanyt.dk
Mikael Kristensen
Følg mig

Latest posts by Mikael Kristensen (see all)

Skal den grønne omstilling af dansk landbrug lykkes, skal alle løsninger bringes til bordet – både af unge og erfarne landmænd. Det mener Mejeriforeningen, der nu inviterer til et møde mellem de to generationer på gården Hvanstrup, hvor landmand Torsten Wetche, som den første i Danmark, producerer ’græsmælk’.

MÆLK: At sikre en bæredygtig omstilling af landbruget er én af de største udfordringer i nyere tid, og hvis mejerisektoren skal lykkes med målet om klimaneutralitet i 2050, er udveksling af viden og løsninger mellem unge og erfarne landmænd afgørende, mener Mejeriforeningen.

”Vi oplever, at unge landmænd har både viden og motivation til at arbejde med bæredygtighed, og derfor skal vi nu have de gårde frem i lyset, som allerede har taget innovative og bæredygtige løsninger til sig, så de kan inspirere næste generation,” siger Jørgen Hald Christensen, direktør i Mejeriforeningen i en pressemeddelelse.

Mejeriforeningen har i dag mandag inviteret kommende landmænd fra Nordjyllands Landbrugsskole på besøg hos den erfarne ’Græsmælkslandmand’, Torsten Wetche,

Græs som en del af klimaløsningen

Torsten Wetche omstillede i 2017 sin produktion til ’græsmælk’, som betyder, at hans køer kun spiser græs – og det seneste år har han gjort sig en interessant iagttagelse.

”Køerne er begyndt at tage på igen, fordi deres vom har vænnet sig til udelukkende at spise græs, og det betyder, at hver enkelt ko nu giver markant mere mælk end før,” fortæller Torsten Wetche, der glæder sig til i dag at vise de kommende landmænd, hvordan en bæredygtighedstankegang også kan være en måde at etablere sig på som landmand.

Mindsker jorderosion

På Aarhus Universitet forskes der netop nu i, hvordan landbrug kan omlægge til mere lokalt produceret og bæredygtigt foder – og her spiller græs, ifølge lektor Morten Ambye-Jensen, en central rolle.

”Der er rigtigt mange klima- og miljøfordele at hente ved en større anvendelse af græs. Det skyldes blandt andet, at græsmarker mindsker erosionen i jorden, reducerer drivhusgasemission og bidrager til at forøge biodiversitet. Vores forskning viser blandt andet, at protein udvundet fra grøn biomasse kan bruges som proteinfoder til dyr, og det er blot en af grundene til, at vi har en forventning om, at produktion af græsprotein bliver et fremtidigt forretningsområde for danske landmænd,” fortæller lektor Morten Ambye-Jensen fra Aarhus Universitet.

Fakta om græsmælk

Thise udviklede den nye mælketype ’græsmælk’ i 2017 i samarbejde med landmanden og andelshaveren, Torsten Wetche. I dag lever køerne på gården Hvanstrup i Nordjylland derfor udelukkende af græs, græsmarksplanter og urter fra marken.

Græsmælk bygger på ’Feed no Food’-konceptet, der handler om, at det, som mennesker kan spise, ikke skal bruges som foder til køer. Derimod fodres køerne med det, som kun køer kan fordøje, og de fodres derfor ikke med noget, der kunne være fødevarer.

Som led i omstillingen har Torsten Wetche valgt at dyrke kløvergræs på 40 procent af sine marker, mens der på de resterende 60 procent dyrkes afgrøder til human ernæring. Med denne blandede driftsform bliver kløvergræsset og gødningen fra køerne fundamentet for produktion af både grøntsager og græsmælk.

Kilde: Mejeriforeningen

Del med andre

Deltag i debatten

Skriv et svar

 

Bliv skribent