DEBAT: Novembermorgen, skyerne slæber sig hvidligt henover vejbanen. Taxachaufføren er ikke helt tilfreds med ordren, for han skal blot køre mig det korte stykke fra Buddinge Station ud til skolen.
Men jeg har en del at bære på, og jeg vil gerne være klar, når jeg om lidt går op til 9.B, som jeg de næste to og en halv time skal undervise i miljø- og klimabelastninger fra vores tøjforbrug, og i næste åndedrag indgyde håb, ved at give fif til hvordan garderoben stadig kan være spændende, på trods af et samfund og samtid, der kalder på handling ved langt nøjsommere adfærd.
Kender I det med at have et skab fyldt med tøj, og alligevel har I ikke et eneste stykke tøj, som I kan bruge til festen på fredag?
Jeg aflæser på de undertvungne smil, at det kender de fleste. Jeg spørger også, hvad gør I så?
Det er de færreste der har lyst til at svare fra morgenstunden, men en enkelt giver efter for sin umiddelbarhed, og siger: ”Vi køber noget nyt”.
Evighedsautomat
Mode-industrien er i sin nuværende form konstrueret til at afhjælpe den akutte tøjkrise. Komfortabelt, nemt, billigt og hurtigt. Problemet kan klares lige så hurtigt, som det har taget dig at læse hertil. Du kan via din telefon med to håndbevægelser swipe dig til dit øjeblikkelige behov for nyt.
De hurtige impulskøb er sjældent det velovervejede valg til den langsigtede brug, men de billige tøjpriser legitimerer engangsbrugen. De mange tilbud på nettet og i butikkerne giver opfattelsen af, at tøjet kommer fra en evigheds-automat, der konstant sprøjter nyt tøj ud.
“De hurtige impulskøb er sjældent det velovervejede valg til den langsigtede brug, men de billige tøjpriser legitimerer engangsbrugen. De mange tilbud på nettet og i butikkerne giver opfattelsen af at tøjet kommer fra en evigheds-automat, der konstant sprøjter nyt tøj ud”.
Rachel Kollerup
Det er meningen det skal se nemt ud – og uden konsekvenser. Der skabes en kunstig efterspørgsel, som devaluerer værdsættelsen af tøj. Modeindustrien er på steroider.
For miljøet koster det hver gang der bliver produceret nyt tøj. Miljøet skeler ikke til mærker eller pris. Der er miljø- og klimamæssige omkostninger ved alt tøj.
Det er indlysende at overproduktion af tøj er energi- og ressourcespild, og at det bidrager til den globale opvarmning, men hvad med tøjet, når vi har skilt os af med det, er vi bevidste nok om udledningen fra de efterladte tøjbunker?
Miljøstyrelsen udgav i juni 2018 en rapport om tekstilflowet i Danmark.
I Danmark skiller vi os af med 75.330 tons tøj om året. Det svarer til 181.500.000 stykker tøj. Omtrent halvdelen af dette tøj indleveres til genbrug. Det er god bæredygtig praksis.
25 procent af tøjet bliver genbrugt i Danmark, resten eksporteres primært til Østeuropa og Pakistan. Læg mærke til at 75 procent tøj eksporteres. Men hvad sker der den dag Pakistan og Østeuropa siger nej tak til vores aflagte tøj. Kan vi afsætte alt det tøj herhjemme – til os selv?
Det kan være en smule abstrakt at forholde sig til de 39.900 tons tøj, der hvert år ryger direkte i skraldespanden. Men hvis jeg nu hjælper med min omregning til antal stykker tøj, som beløber sig til astronomiske 105.525.000 stykker tøj, så giver det en anden fornemmelse for volumen.
“Det kan være en smule abstrakt at forholde sig til de 39.900 tons tøj, der hvert år ryger direkte i skraldespanden. Men hvis jeg nu hjælper med min omregning til antal stykker tøj, som beløber sig til astronomiske 105.525.000 stykker tøj, så giver det en anden fornemmelse for volumen”.
Rachel Kollerup
Man skønner at cirka halvdelen af de 39.900 tons tøj, der bliver smidt i skraldespanden, ville være godt nok til genbrug. Det kunne have øget mængden af genbrugstøj med cirka 20.000 tons, men alt andet lige, ville det stadig efterlade en bunke af cirka 20.000 tons tøj til forbrænding.
Første spørgsmål er om vi potentielt ville kunne afsætte de ekstra 20.000 tons tøj til genbrugsbutikkerne? Næste spørgsmål er, om det ikke er vanvid at afbrænde så meget tøj? På nær den genvundne energi til fjernvarme, bidrager ethvert stykke afbrændt tøj til kuldioxid-udledning.
Baren skal sættes højere
For nogle uger siden var på besøg hos Steen Trasborg. Han er direktør for Trasborg A/S, der er det største private firma i norden, der lever af tøjindsamling og videresalg. Jeg talte med Steen om problemerne med tøjaffald.
Han fortalte mig at indsamlingsordningerne ikke kan udnyttes som en undskyldning for gøre plads til mere nyt tøj i skabet. Markedet for brugt tøj er blevet vanskeligere og indsamlingsstederne bør ifølge Steen Trasborg ikke opfattes som en grøn skraldespand, hvor man kan komme af med sine brugte klude i dårlig stand. Baren for genbrug skal sættes højere, forklarede Steen.
Løsningen med genbrug virker kun hvis andre også vil købe tøjet. Dårlig kvalitet eller beskidte og ødelagte varer, kan vi ikke sælge, fortalte han. Så tøjet skal indleveres renvasket, pænt lagt sammen og i poser. Så har vi ifølge Steen Trasborg de bedste vilkår for at ekspedere tøjet videre til genbrug.
Forventningerne til genanvendelse har ifølge Steen Trasborg været for store, og der er stadig ikke løsninger, der kan håndtere de store mængder af udslidt tøj. Det bedste af det udslidte tøj sælger vi ifølge Steen Trasborg til Pakistan, men hvis Pakistan ikke vil købe, er eneste alternativ at køre tøjet til forbrænding.
Vi kan nøjes med yndlingstøjet
Jeg er tilbage i klasselokalet, hvor jeg spørger ud i klassen:
“Har i yndlingstøj, tøj som I føler jer lækre og godt tilpas i?”
Ja, det har de fleste.
Kender I så også det når yndlingstøjet er til vask, og I må tage noget af det andet på, som ikke er så fedt? Ja, det kender de også.
Min pointe er, at vi kan nøjes med yndlingstøjet. Ved at gøre sig bevidst om sin egen stil, og hvad man føler sig godt tilpas i, er det langt nemmere at købe tøj, som man bliver glad for, og som man vil passe på og bruge mange gange.
På den måde frasorterer man impulskøb, som i hele tøjets livscyklus er en stor belastning for miljøet.
Fra 2025 er det slut med at skille sig af med sit brugte tøj i skraldespanden, for der skal alt tøj nemlig indsamles i egen fraktion, som vi i dag kender det fra plastik, pap, aviser og bioaffald. Herefter vil tøjet blive sorteres af mennesker, der skal vurdere om tøjet er egnet til genanvendelse eller må kasseres.
“Ved at gøre sig bevidst om sin egen stil, og hvad man føler sig godt tilpas i, er det langt nemmere at købe tøj, som man bliver glad for, og som man vil passe på og bruge mange gange”.
Rachel Kollerup
Indenfor nærmeste fremtid kommer vi til at stille krav til kvaliteten af vores tøj og den måde vi praktiserer recirkulering af vores tøj. Indtil da skal vi lære at tage ansvar for vores tøj.
Dette kan eksempelvis gøres ved at nøjes med at købe yndlingstøj, som holder værdien længere.
Læs mere om Make That Change og Rachel Kollerup
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk