Foto: PR

Mette Lykke: ‘Bedst før’ betyder ofte god efter

Af Mette Lykke, CEO, Too Good To Go

MADSPILD-DEBAT: Fra 1. januar 2020 må der ikke længere stå ‘mindst holdbar til’ på de danske fødevarer. I stedet skal du nu forholde dig til de to datomærkninger ‘Bedst før’ og ‘Sidste anvendelsesdato’. Men kender du forskellen? Det bør du. For den er afgørende i kampen mod madspild.

Du har med stor sandsynlighed hørt det før: En tredjedel af alle fødevarer ryger direkte i skraldespanden. Men har du sådan rigtigt forholdt dig til, hvor meningsløst det er?

I princippet svarer det til, at du køber tre poser med varer, at du taber den ene på vej ud af supermarkedet, og at du ikke orker at samle den op.

I Danmark smider vi hvert år 715.000 ton mad ud til en værdi af 13,5 milliarder kroner. Alene i december løber madspildet op i 1,4 milliarder kroner ifølge Landbrug og Fødevarer. Det er ikke bare dumt af økonomiske og sociale årsager. Det er også et kæmpe miljøproblem, da mellem 8 og 10 procent af de drivhusgasser, vi sender ud i atmosfæren, kommer fra madspild.

Problemet burde være relativt nemt at løse. Vi skal jo sådan set bare sende maden i maven frem for i containeren. Så ligetil er det bare ikke i praksis. For manglende viden gør, at vi ofte – i god tro – kasserer mad, der intet fejler.

Hver tredje kender ikke forskel på datomærkningerne

Den 13. december 2014 blev datomærkningen “Mindst holdbar til” ændret til “Bedst før”. Og når rådhusklokkerne ringer 2020 ind, skal alle fødevarer være mærket med enten “Bedst før” eller “Sidste anvendelsesdato”.

“Når rådhusklokkerne ringer 2020 ind, skal alle fødevarer være mærket med enten “Bedst før” eller “Sidste anvendelsesdato”, skriver Mette Lykke, CEO, Too Good To Go (tv). Foto: Les Kaner

Desværre viser en undersøgelse udarbejdet af Landbrug og Fødevarer, Stop Spild af Mad og Forbrugerrådet, at en tredjedel af os tror, at “Bedst før” og “Sidste anvendelsesdato” betyder det samme. Som konsekvens heraf går enorme mængder fødevarer til spilde uden grund. Faktisk bliver det anslået, at 10 procent af al madspild skyldes forvirring om datomærkninger.

Derfor kan det ikke understreges nok, at de to datomærkninger har meget forskellige betydninger.

“Når rådhusklokkerne ringer 2020 ind, skal alle fødevarer være mærket med enten “Bedst før” eller “Sidste anvendelsesdato”

Mette Lykke, CEO, Too Good To Go

“Bedst før” er en vejledende datomærkning, som typisk vil være at finde på fødevarer som mælk, æg og tørvarer. Varer, som sagtens kan holde sig længere, end datomærkningen indikerer. Tag i stedet dine sanser i brug og se, lugt og smag dig frem til, om varerne er ok.

“Sidste anvendelsesdato” finder du ofte på bl.a. kød og pålæg, og er denne dato overskredet, kan varerne udgøre en sundhedsmæssig risiko. Så her skal du være opmærksom og kassere varerne, hvis datomærkningen er overskredet.

Tre forløsende ord: Ofte god efter

Beslutningen om at skrotte “Mindst holdbar til” skyldes, at man fandt mærkningen uklar. Men har “bedst før” så gjort os mere afklarede? Tydeligvis ikke.

Derfor gik Too Good To Go i begyndelsen af 2019 sammen med en række fødevareproducenter og madspildsaktører om at tilføje “Ofte god efter” til “Bedst før”-datomærkningen for at tydeliggøre, at varerne i mange tilfælde kan holde sig længe efter datoens udløb.

I dag er “Ofte god efter”-tilføjelsen at finde på en række produkter fra bl.a. Arla, Thise, Carlsberg, Coop, Orkla Foods og Unilever. Mange flere er på vej. Og endnu flere opfordres hermed til at følge trop. For hvis vi for alvor skal madspildet til livs, må både producenter og forbrugere på banen.

Hjemme i køkkenerne handler det først om fremmest om at rette fokus mod de dårlige vaner og om at ændre adfærd.

Mantraet, når du rydder op i køle- og køkkenskabe, bør være: ‘Bedst før’, ofte god efter.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk