Af Sofie Bruun Rasmussen og Karin Löf Drenck
Kandidatstuderende i Miljøteknologi og stiftere af kendditklima.dk
DEBAT: “Sex sælger”. Det lærte vi dengang, vi analyserede reklamer i skolen. Reklamer har længe brugt seksuelle undertoner, for at give forbrugeren et løfte om, at hvis man køber netop deres produkt, så vil man tiltrække den potente, muskuløse, lækre mand eller forføre den sensuelle, sexede kvinde. Her ved de fleste, at det nødvendigvis ikke er sandt. Med den bæredygtige bølge har reklamebranchen fået et nyt grønt virkemiddel.
Produkter markedsføres nu med ord som fx naturlig, bæredygtig, grøn og kemifri. Det er ikke længere den flotte mand der sælger, i stedet giver man løfter om en bedre fremtid. Her skal vi som forbrugere dog være vågne, for hvad dækker begreberne over?
Ordet ‘naturlig’ virker som udgangspunkt ligetil. Naturlige produkter bør vel være ting, som kommer fra naturen?
Måske har du hørt om stevia – det nye super-sødemiddel. Stevia er blevet massivt markedsført på, at det er et sødestof helt uden kalorier – og så kommer det endda fra planter. Hurra, naturen har reddet os?
Det er sandt, at stevia er fundet i en plante. Men ligesom så meget andet, så skal det også bearbejdes med kemiske processer – men den del af historien, er der ingen der nævner. Er det ikke en sjov antagelse, at naturens egne produkter altid vil os det godt? Vi er ret sikre på, at slangegift jo ikke vil os det bedste, og det skal ikke i vores morgenkaffe, selvom det er et ’naturligt’ produkt.
På samme måde er begrebet bæredygtighed blevet et buzz-word. Der er ikke helt enighed om, hvordan ordet overhovedet skal anvendes. FN definerede i 1987 i Bundtlandsrapporten bæredygtighed som følgende:
“En bæredygtig udvikling skal sikre menneskenes nuværende behov uden at forringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres”.
Derfor taler man ofte om tre typer af bæredygtighed: social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Tilgangen er typisk, at de tre typer af bæredygtighed vægtes nogenlunde ens. En betydelig fremgang i økonomi, kan derfor veje op for en mindre tilbagegang i de to andre.
Når virksomheder bruger ordet ‘bæredygtig’, så kan det dække over økonomisk vækst eller forbedret sociale forhold, frem for bedre miljø. Det er værd at have i baghovedet næste gang vi læser ordet ”bæredygtig” på emballagen i supermarkedet.
Greenwashing
Der findes med andre ord en masse buzz-words, som lover os guld og grønne skove. Men i virkeligheden kan brugen af disse ord dække over vidt forskellige ting. Selvom vores intention med at købe et ‘grønt’ produkt er god nok, så kan virksomhederne bag produktet udnytte dette til at fremme salget. Denne adfærd har fået betegnelsen: Greenwashing.
Greenwashing er en pendant til ordet hvidvaskning, hvor man får sorte penge til at ligne lovligt tjente. På samme måde kan man få et produkt til at fremstå mere miljørigtigt, end det i virkeligheden er.
Undersøgelser viser, at op imod 77 procent af forbrugere er villige til at betale ekstra for miljørigtige produkter. Det kan derfor betale sig for virksomheder at markedsføre deres produkter som det bedste valg for miljøet. Denne tendens giver desværre uretfærdige konkurrencebetingelser på markedet, da det bliver svært at skille fårene fra bukkene; for der findes bestemt firmaer, som ønsker at forbedre miljøet, mens andre blot fokuserer på den økonomiske bundlinje.
“Undersøgelser viser, at op imod 77 procent af forbrugere er villige til at betale ekstra for miljørigtige produkter. Det kan derfor betale sig for virksomheder at markedsføre deres produkter som det bedste valg for miljøet”
Det uretfærdige kommer sig af, at det som oftest er dyrere at producere miljøvenlige produkter. Når noget er dyrere i produktion, koster det typisk også mere i butikkerne. Men når firmaer mere eller mindre kan bruge de grønne begreber, som det passer dem, kan det føre til en udkonkurrering af de firmaer, der faktisk prøver at gøre en reel indsats.
Hvis man undrer sig over, hvor langt nogle firmaer vil gå for at fremstå mere grønne, så skal man blot tænke få år tilbage. Her endte det tyske bilfirma VW i en større skandale, da de havde fiflet med deres dieselbilers software, så de forurenede mindre under tests. I den mildere ende er der flere firmaer, som ændrer farverne på deres emballage til grøn og andre naturfarver.
Når man i fremtiden står overfor et grønt, bæredygtigt, naturligt eller kemikaliefrit produkt, så bør vi spørge sig selv, om det virkelig kan passe. Typisk er det mest bæredygtige bare at bruge sine ting op, før man køber nye ‘grønne’ erstatninger. Og når man endelig skal købe nyt, så er det vigtigt at købe med omtanke.
Vil du støtte lokale virksomheder, kun købe økologisk eller gå all in på fair-trade, så er det vigtigt, at du har taget stilling på forhånd. Nogle gange drejer det sig mere om budskabet end om det enkelte produkt, da vores handlemønstre også kan sætte en retning i markedet.
Når det så er sagt, så kan det være at de ’grønne’ budskaber bare prøver at sælge dig ting, nøjagtig som at sex bruges til at sælge produkter i de mere traditionelle reklamer.
Men det kan jo være, det viser sig, at produktet ikke er så veludstyret, som der loves.
Dette indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk