jcl@klimanyt.dk
- Urørt skov på finansloven - 15. juni 2020
- Mad der er godt for dig, økonomien og planeten - 25. april 2020
- Genbrugstøj hitter hos danskerne - 28. februar 2020
Tomme gader, midlertidige lukninger af butikker og omrokeringer fra stue til hjemmekontor er nogle af resultaterne af COVID-19, som vi kan se med det blotte øje. Nye satellitbilleder viser os nu det, vi ikke selv kan se: Luftforureningen mindskes mange steder i verden. Men når vi vender tilbage til fuld samfundsaktivitet igen, vil vi også vende tilbage til højere CO2-udledning, siger professor.
Intet er som det plejer at være i denne tid, hvor gader og parker plejer at være præget af summen fra forårsglade forsamlinger blandet med duften fra den første grillmad ude i det fri. COVID-19 – i folkemunde coronavirus – har rykket forårssyslerne indenfor.
Dog er det ikke kun indeklimaet i de danske hjem, som bærer præg af at være omdannet til arbejdsplads, børnehave og skole – de markante ændringer i samfundet påvirker også omgivelserne til vands og i luften.
Fald i luftforurening
Målinger fra NASA vidner om, at Kina har oplevet et drastisk fald i luftforurening siden coronavirus for alvor satte ind og bremsede samfundets vante gang. I forsøg på at inddæmme smittespredningen måtte store dele af produktionen i de kinesiske fabrikker lukke ned, hvilket for nuværende har lettet på den tunge luftforurening. En luftforurening, som i årtier har været konstant over de store kinesiske byer.
Lignende tilstande opleves lige nu i danske storbyer, som et direkte resultat af det samfundssind, der ruller over landet. Miljøstyrelsen oplyser i en pressemeddelelse, at luftforureningen er faldet med cirka 40 procent i København, Odense, Aarhus og Aalborg siden regeringen midt-marts fjernede foden fra speederen og lukkede Danmark ned med omfattende restriktioner. Ifølge Miljøstyrelsen skyldes det store fald i luftforureningen den reducerede vejtrafik. Så mens vi danskere pendler rundt derhjemme mellem hjemmearbejde og fjernundervisning, så lettes niveauet af luftforurening ude foran hoveddøren.
I mange andre europæiske lande har coronavirussen på samme vis lammet samfund, men også her har den medvirket en mindskning af luftforureningen. Fra det Europæiske Miljøagentur fremgår det, at de attraktive, europæiske storbyer ikke tilnærmelsesvis ligner sig selv. I den portugisiske storby Lissabon, er luftforureningen faldet med hele 51 procent.
Også i Venedig sætter den verdensomspændende stilstand sine spor. I byens mange snoede kanaler kan ændringerne ses med det blotte øje. Gondolerne med nyforelskede par, er erstattet af krystalklart vand og aktivt dyreliv.
Øjebliksbillede eller betegnende for fremtidens klima?
Men betyder krisetidens små lyspunkter så noget på længere sigt? Vil de forbedrede tilstande blot rulles tilbage til normalen, så snart den privilegerede del af verdensbefolkningen igen ser verden som tumleplads og fabrikkerne igen fyrer op under kedlerne og produktionen?
Ifølge Lars Gårn Hansen, professor ved Københavns Universitet og miljøøkonomisk vismand, vil den positive ændring være af kortvarig karakter.
“De tilstande, vi ser rundt omkring i verden, er resultat af en produktionsnedgang, som bevirker et fald i udledningen af CO2. Når vi forhåbentligt relativt hurtigt vender tilbage til fuld aktivitet, vender vi også tilbage til en højere CO2-udledning. Endvidere vil en del af dét, som ikke blev produceret under coronakrisen, formodentligt blive produceret – en catch up-effekt, siger Lars Gårn Hansen til KLIMANYT.
“De tilstande, vi ser rundt omkring i verden, er resultat af en produktionsnedgang, som bevirker et fald i udledningen af CO2. Når vi forhåbentligt relativt hurtigt vender tilbage til fuld aktivitet, vender vi også tilbage til en højere CO2-udledning”
Lars Gårn Hansen, professor, Københavns Universitet og miljøøkonomisk vismand
Klimaomstillingen er en langsigtet problemstilling, som skal løses i løbet af de næste 30 år. Hvis de nuværende forbedrede tilstande skal blive andet end blot et øjebliksbillede, så kræver det ifølge Lars Gårn Hansen en omlægning af den teknologi man bruger i produktionen. Det som er afgørende for at reducere CO2-udledningen på længere sigt er, at vi får en omstilling fra sort til grøn teknologi i energisektoren, trafikken, industrien og landbruget, tilføjer han.
Samfundssindet kan rettes mod klimaet
Retter vi blikket mod forbrugernes rolle, så er der måske plads til en stille klimaoptimisme, hvis samfundssindet formår at holde ved – også når coronakrisen har passeret.
Det danske kulturliv møder store udfordringer i disse dage, hvor kulturinstitutioner må holde lukket, og kulturen må finde vej til danskerne på anden vis.
Årets CPH:DOX kunne i år opleves online, men ikke alle instanser af kulturlivet har mulighed for samme nødløsning for at sikre deres indtjening, når en pandemi lukker samfundet. Barer, cafeer og restauranter holder fortsat lukket, hvilket truer med store økonomiske udfordringer. Danskerne har ikke i samme omfang, som normalt, nydt den første snert af forårssolen med selvforkælelse i form godt til ganen, og det kan mærkes på bundlinjen.
Så findes der noget bedre incitament til at lade flyveturen stå over denne sommer, og i stedet støtte lokalt, så det danske kulturliv og resten af samfundet kan komme ovenpå igen?
Og endnu bedre; hvis færre fly drager udenlands, når Mette Frederiksen (S) erklærer Danmark for åbent igen, kan det måske betyde, at det nuværende fald i CO2-udledningen ikke blot vil forbliver et sagn fra en fjern coronatid?