"Der skal stærke europæiske løsninger til. For hvis vi virkelig vil rykke på klimadagsordenen, sørge for at efterleve Paris-aftalen samt finde innovative, bæredygtige og akutte løsninger på klimakrisen, så skal vi bl.a. kigge mod EU", skriver Clara Bendix.

Clara Bendix: EU skal turde den grønne omstilling og en ambitiøs klimaindsats

Af Clara Bendix
Bestyrelsesmedlem i Nyt Europa og Climate Reality Leader

DEBAT Klimakrisen fylder i disse dage mere og mere i den folkelige bevidsthed. Forleden weekend marcherede mere end 30.000 mennesker til Folkets Klimamarch for at understrege vigtigheden af at Europa-Parlamentsvalget samt det kommende Folketingsvalg skulle være klimavalg. Et skærpet fokus på klimakrisen kom også tydeligt til udtryk ved et grønt EP-valg i Danmark og fremgang for den Grønne gruppe i Europa Parlamentet.

Og stærke europæiske løsninger skal der til. For hvis vi virkelig vil rykke på klimadagsordenen, sørge for at efterleve Paris-aftalen samt finde innovative, bæredygtige og akutte løsninger på klimakrisen, så skal vi bl.a. kigge mod EU. Det er i EU at de store beslutninger skal tages. Beslutninger, der skal sikre, at der sættes skub i den grønne og bæredygtige omstilling i et langt højere tempo end hidtil.

EU har på flere områder taget de første skridt i retningen mod den grønne omstilling. Udsigten til en energiunion med et nyt forvaltnings- og styringssystem for samarbejdet omkring de energi- og klimapolitiske dagsordener, bliver afgørende. Vi skal presse på for at sikre politisk handling, der skal gøre energi mere bæredygtig, billig og sikker til gavn for den enkelte europæiske forbruger og samtidig styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Her skal især stilles skarpt på at reducere udledning af drivhusgasser, forbedre energieffektiviteten og infrastrukturen, øge energiforsyningssikkerheden, og at sikre investeringer i energi- og klima forskning samt innovation.

“EU har på flere områder taget de første skridt i retningen mod den grønne omstilling. Udsigten til en energiunion med et nyt forvaltnings- og styringssystem for samarbejdet omkring de energi- og klimapolitiske dagsordener, bliver afgørende” tweet

Clara Bendix

Bindende 2020-pakke


EU har fremsat en bindende ‘2020 pakke’, der skal forsikre, at EU møder klima og energi målene i 2020. Disse indebærer 20% reduktion i udledning af drivhusgasser (sammenlignet med niveauet i 1990), 20% af EU’s energiforsyning skal stamme fra vedvarende energikilder, samt forbedring af energieffektiviteten med op til 20%.

Derudover er der udarbejdet en særlig 2030 klima- og energiforordning, den såkaldte ‘Governance forordning’, hvor alle EU-lande skal fremsende en integreret national energi- og klimaplan inden udgangen af 2019.
2030-klima- og energi rammesætningen indebærer brede politiske målsætninger fra 2021 til 2030, hvor mindst 40% af udledningen af drivhusgasser skal reduceres (sammenlignet med niveauet i 1990). Andelen af vedvarende energikilder skal være på mindst 32%, samt en forbedring af energieffektiviteten på 32,5%. Europa Kommissionen har foruden sat et langsigtet mål om et klimaneutralt Europa inden 2050.

Dertil udgør EU’s Emission Trading System (EU ETS) en hjørnesten i EU’s klimapolitik og arbejde for at bekæmpe klimaforandringerne. De opsætter nemlig et loft over mængden af drivhusgasser, der må udledes fra de anlæg, der er omfattet af dette system. Målsætningen er således at kunne reducere loftet – og dermed udledningen, markant over tid.

12 krav

Men hvis vi skal gøre os forhåbninger om at kunne efterleve Paris-aftalen og holde klodens temperatur på 1,5 grader, så skal vi turde at være endnu mere ambitiøse og skride til handling nu. Til trods for en erkendelse af vigtigheden i den grønne omstilling i EU, så har den politiske debat gennem længere tid drejet sig om ‘mere eller mindre EU’. Men dét vi i virkeligheden bør diskutere er, hvilket EU vi ønsker os. For EU spiller en afgørende rolle i at lede vejen for klimaindsatsen. Derfor er en lang række europæiske civilsamfundsorganisationer, heriblandt den danske fakkelbærer for projektet, Nyt Europa, gået sammen for at stille krav til det Europa vi ønsker.

Her fremstilles 12 krav, der med udgangspunkt i Verdensmålene og 2030-agendaen bl.a. stiller skarpt på klimakrisen og den grønne omstilling i EU.

Et af kravene omhandler netop den ambitiøs klimaindsats, som kræves af EU. Her stilles der krav til, at Paris-aftalen bliver fuldt implementeret og reflekteret i overensstemmelse med EU’s mål for reduktion af udledning i henholdsvis 2030 og i 2050. Dette inkluderer, at EU forpligter sig til at begrænse klodens temperatur til 1,5 grader.

Det skal ske gennem ambitiøse klimapolitikker, herunder at sikre en hurtig udfasning af fossile brændstoffer. EU bør accelerere en retfærdig og bæredygtig overgang til 100% vedvarende energikilder, som er rene, billige og som ikke fører til økonomisk og social ulighed for de enkelte lokalsamfund.

“Hvis vi skal efterleve de allerede formulerede visioner for vores klima, skal der politisk vilje til at skabe handling bag de mange ord”. tweet

Clara Bendix


Dertil stilles der krav til en robust håndtering af naturressourcer samt til bæredygtige og sunde fødevaresystemer. Der skal opstilles fælles standarder og krav om at levere på områder som ren luftkvalitet, rent og sikkert drikkevand, sikre og sunde fødevare, samt beskyttelse af vores verdenshave og økosystemer.

Derfor stilles der krav til at implementere ambitiøse målsætninger for at stoppe afskovning og tab af biodiversitet, samt standse ubæredygtig udnyttelse af naturressourcer i Europa og globalt. Disse tiltag skal ske i tilpasning til klodens produktionskapacitet.

Yderligere stilles der krav til en reform af den fælles landbrugspolitik. Det er afgørende for at producere sundere fødevarer, samt at give rimelige priser for de europæiske småbønder og det økologiske landbrug. Dette bør betyde en øget miljø- og naturbeskyttelse samt en øget fødevaresuverænitet, foruden sundere fødevaresystemer og mindre madspild.

Disse 12 krav skal sikre, at vi får et EU, der på vegne af deres borgere og alle verdens borgere tør være ambitiøse i deres handlinger og visionære for klimaet. Hvis vi skal efterleve de allerede formulerede visioner for vores klima, skal der politisk vilje til at skabe handling bag de mange ord.

Men skal fremgangen for den Grønne gruppe i Europa Parlamentet oversættes til reel klimapolitik og handling, så kræver det benhård prioritering og politiske kompromiser. Dette kræver bred politisk vilje.

Så selvom EP-valget nu er overstået er arbejdet for et grønnere Europa først lige begyndt. De kommende år vil civilsamfundsorganisationerne i hele Europa kæmpe en brav kamp. Vi skal sikre, at EU leverer på klimadagsordenen ved implementering af ambitiøse klimapolitikker, der kan skabe den nødvendige klimahandling i form af den grønne og bæredygtige omstilling.

Om debattøren:
Clara Bendix er cand.soc. i Internationale Relationer og Udviklingsstudier. Bestyrelsesmedlem i Nyt Europa og Climate Reality Leader. Hun arbejder til dagligt som Head of Partnerships i Goodwings.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk



Del artiklen

Deltag i debatten

Skriv et svar