Anne Paulin er nyvalgt MF'er for Socialdemokratiet og er ordfører på klima-, energi- og forsyningsområdet. Foto: Steen Brogaard

S-ordfører: Vi skal turde se klimapolitikkens dilemmaer i øjnene

Af Anne Paulin, MF, Socialdemokratiet
Klima-, energi- og forsyningsordfører

DEBAT: At klimakrisen er reel, menneskeskabt, og at uret tikker, er uden for diskussion. Der er i allerhøjeste grad brug for politisk handling, og det må ikke gå for langsomt. Den socialdemokratiske regering har derfor gjort det rigtige i at udstikke en ambitiøs ny retning for den grønne politik, hvor vi allerede i 2030 skal reducere vores drivhusgasemissioner med 70 procent. Dette er at udvise det globale grønne lederskab, som der i den grad er et behov for i den verden, der måske nok er ved at vågne op, men hvor erkendelse ikke altid er lig med handling.

Men vejen mod de 70 procent – og ikke mindst endemålet med en komplet grøn omstilling af vores samfund, er brolagt med svære dilemmaer, der kommer til at kræve en politisk tilgang, der er lige dele modigt og konstant evaluerende. For paradoksalt nok, er der også grænser for hastigheden i den grønne omstilling.

Til dels fordi vi endnu mangler nogle af de teknologier der bliver afgørende for et fuldt omstillet samfund, men måske endnu vigtigere – fordi mange løsninger kun viser sig reelt at være halve løsninger, eller at åbne for nye dilemmaer inden for klima, bæredygtighed, miljø og social balance. Den grønne omstilling er et forhindringsløb, hvor det er et grundvilkår, at kurs og metoder justeres løbende for at komme videre på den rigtige måde.

“Den grønne omstilling er et forhindringsløb, hvor det er et grundvilkår, at kurs og metoder justeres løbende for at komme videre på den rigtige måde” tweet

Anne Paulin, MF, Socialdemokratiet

Balancen mellem klima og miljø

Et af klimapolitikkens største dilemmaer er at håndtere balancen mellem klima og miljø. Et eksempel findes i debatten om elbilernes batterier, der baserer sig på sjældne mineraler, der ofte udvindes under tvivlsomme forhold, der langt fra kan betegnes som bæredygtige.

Den grønne omstilling af transportsektoren bør ikke bygges på en dyb afhængighed af råstoffer, som i tilfældet med kobolt er en begrænset ressource der udledes med store menneskelige og miljømæssige konsekvenser.

Batteriteknologien udvikler sig heldigvis i en positiv retning, og forhåbentligt vil fremtidige batterier til elbiler kunne baseres på råstoffer som kan udvindes mere bæredygtigt end hidtil. Ikke desto mindre er de miljømæssige omkostninger ved klimateknologier vigtige at have in mente – det gælder f.eks. også de anvendte materialer til solceller og vindmøller.

Også hvad angår landbrugets grønne omstilling, kan der opstå dilemmaer mellem klima- og miljøhensyn. Det ses blandt andet i diskussionen omkring klimaaftrykket for henholdsvis konventionelle og økologiske landbrug. Og hvor det kan være svært at finde rundt i junglen af udsagn om, hvilken form for landbrug der udleder flest emissioner, er det straks sværere at sætte spørgsmålstegn ved det økologiske landbrugs vigtige bidrag til at løse en anden væsentlig udfordring i form af den biodiversitetskrise, vi også befinder os i. Det er derfor afgørende, at grønne politikker både bidrager positivt til klima og miljø.

Sociale og lokale hensyn

Den grønne omstilling afhænger af en folkelig opbakning, som risikerer at smuldre, hvis omstillingen opleves som for økonomisk omkostningstung, frihedsindskrænkende eller har lokale konsekvenser. Her er svære dilemmaer forbundet med at fremme den grønne omstilling, både hvad angår etableringen af grøn energiproduktion der kan erstatte sort, såvel som ved adfærdsregulerende tiltag, der skal begrænse udledningen af CO2.

”Not in my back yard” er blevet en udbredt problemstilling i den grønne omstilling. For nok er vi danskere i stigende grad blevet optagede af klima, men det ændrer ikke på, at de borgerdrevne protester mod alt fra landmøller, kystnære møller, biogasanlæg og højspændingsmaster, bliver flere og flere. Og ofte på en baggrund der er nem nok at forstå.

For hvem ville egentligt bryde sig om at få sin udsigt spoleret og både tabe ejendoms- som nydelsesværdi som følge heraf. Fra politisk hånd bliver der tale om en delikat balance mellem at imødekomme den folkelige bekymring, men samtidig at stå fast på, at den grønne omstilling ikke kan være helt usynlig i landskabet.

Balance bliver også kodeordet, når det kommer til adfærdsregulerende tiltag. For grundlæggende er det ikke ønskværdigt, at kød og ferierejser bliver noget som danskere med lavere indkomster ikke længere har råd til i den grønne omstillings hellige navn. Samtidig skal det anerkendes, at det selvfølgelig har en indflydelse på klimaet, hvordan vi vælger at spise og rejse, og at den enkelte har et personligt ansvar.

At et veltilberedt vegetarisk måltid kan være mindst lige så godt som en rød bøf, og at et par dage i sommerhus kan være mindst ligeså godt som en weekendtur til Barcelona, er en vigtig del i den kulturelle omstilling, der heldigvis er i fuld gang.

At flere og flere tager et personligt ansvar for miljø- og klimaudfordringerne, er en utrolig positiv udvikling, som bør tilskyndes fra politisk hånd og understøttes ved at skabe rammer, der gør det så nemt som muligt at vælge grønt for forbrugerne.

Vejen mod de 70 procents reduktion i drivhusgasemissioner i 2030 bliver således et kompleks puslespil af forskellige hensyn, der skal demonstrere mod, nytænkning og balance på én og samme gang.

En opgave der mudres endnu mere af hastigheden i den teknologiske udvikling, og at nutidens sandheder hurtigt bliver til ”noget vi engang troede var løsningen”. I sidste ende er det dog vigtigt at erkende, at alt det vi synes er svært i den grønne omstilling, er peanuts ift. de massive udfordringer vi vil stå i som land og verdenssamfund, hvis vores svar er at gøre ingenting.

Og det er trods alt bedre at tage en svær opgave op i tide, end at blive konfronteret med en umulig i sidste ende. Derfor er det rigtigt og vigtigt, at Danmark går forrest i den grønne omstilling.

Om Anne Paulin
Anne Borch Paulin er født 5. januar 1988 i Skive. Hun blev 5. juni 2019 valgt til folketinget for Socialdemokratiet i Vestjyllands Storkreds.

Hun har tidligere været midlertidigt folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Vestjyllands Storkreds i perioden 2. februar 2016 til 3. juni 2016.

Anne Paulin er uddannet i International Business & Politics fra Copenhagen Business School og Columbia University. Hun har tidligere arbejdet som rådgiver i Energinet og som konsulent i TDC Group.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk



Del med andre

Deltag i debatten

Skriv et svar