Frugttræer på gadehjørner er ét af de mange skridt på vejen i retningen af at skabe en by, der leverer den natur og biodiversitet, vi mennesker har så meget brug for, skriver Astrid Aller fra SF.

Astrid Aller: Spis din by

DEBAT: Jeg er kommunalpolitiker, og derfor har det været lidt af en overraskelse pludselig at være en pressehistorie i andre lande. Indenfor de sidste to uger har jeg udover dansk presse været i flere forskellige tyske aviser, irsk radio, et amerikansk rejsemagasin og er sågar blevet citeret af et ungarsk medie.

Men hvilken samfundsomvæltende idé er det så, der pludselig har bragt mig i flere mediers søgelys? Noget så simpelt som frugt og bær i vores fælles gader.

SF i Københavns Borgerrepræsentation har nemlig netop fået vedtaget, at når Københavns Kommune alligevel planter træer og buske, skal det i udgangspunktet være frugt- og bærbærende træer og buske.

Det betyder, at når der næste gang skal begrønnes ved en legeplads, en vej eller et gadehjørne, skal beplantningen i udgangspunktet være spiselig. Om det skal være hindbær, hyldeblomst, æbletræer eller noget helt fjerde er op til forvaltningen at vurdere.

Det gør de ud fra sikkerhedshensyn, for nedfaldsæbler kan hurtigt gøre en cykelsti til en skøjtebane, og ud fra økonomiske hensyn; hjemmehørende arter som hyldeblomst og ribs er billigere i drift end kultiverede pære- og æbletræer.

“Det betyder, at når der næste gang skal begrønnes ved en legeplads, en vej eller et gadehjørne, skal beplantningen i udgangspunktet være spiselig. Om det skal være hindbær, hyldeblomst, æbletræer eller noget helt fjerde er op til forvaltningen at vurdere”. tweet

Astrid Aller (SF), gruppeformand for SF i Københavns Borgerrepræsentation

Grønt er godt

Før vi går videre til, hvorfor frugter og bær i gader og stræder er en god idé, skal vi lige slå fast: Det er godt og sundt med grønt i byen. Mere af det er bedre, og idéen om at der ikke er plads til mere grønt i en tæt by som København stammer fra folk, der ikke tør fjerne noget af bilernes uforholdsmæssigt store plads.

Bilbaner og vejparkering optager nemlig 2/3 af vejarealet, selvom kun 27 procent af Københavnerne bruger bil som transport til og fra arbejde og uddannelse. Det er otte gange så meget areal, som er sat af til cykelstier og cykelparkering – på trods af at halvdelen af alle københavnere bruger cykel som primært transportmiddel.

“Frugtbærende træer og buske har deres egne årstider, og de viser det tydeligt. Fra de blomstrer i foråret til de forsigtige, grønne bær begynder at vise sig, og igen til de modne bær kan plukkes og spises”, skriver Astrid Aller fra SF. Foto: Nathan Hulsey

Grønt giver os påviseligt bedre sundhedstilstand, større livsglæde og lavere blodtryk. Mennesker med mindre end 300 meter til et grønt område er mindre stressede og bevæger sig mere. Bynatur tæt på boligen inviterer til mere ophold i de fælles byrum, med de positive følger af fællesskab, det bringer med sig.

(Års)tidernes skiften

Jeg er vokset op i en halvkedelig forstadsagtig villaby. Om foråret klippede vi hyldeblomst af den store busk i baghaven og lavede hyldeblomstsaft, og i sensommeren gik vi på rov i de store mirabelletræer bag skolen og i brombærkrattet ved siden af togstationen. Når jeg gik ud på trappen den første rigtige efterårsdag, kunne jeg lugte på luften, at årstiden var skiftet.

Da jeg flyttede til København, opdagede jeg, at jeg mistede fornemmelsen af årstidernes skiften. Selvom jeg er heldig nok til at have Fælledparken som nabo, har jeg slet ikke samme fornemmelse af forskellen på tidligt og sent forår, forsommer og sensommer og igen det tidlige og sene efterår. Det er som om, årstiderne bliver en grumset masse med forsigtige skift.

Men frugtbærende træer og buske har deres egne årstider, og de viser det tydeligt. Fra de blomstrer i foråret til de forsigtige, grønne bær begynder at vise sig, og igen til de modne bær kan plukkes og spises.

Min mor fortalte mig engang, at hun græd da hun for første gang kørte hjem til jul efter hun var flyttet til Århus, for hun opdagede at der var sne udenfor byen. Hun havde slet ikke bemærket, det var blevet vinter.

“Min mor fortalte mig engang, at hun græd da hun for første gang kørte hjem til jul efter hun var flyttet til Århus, for hun opdagede at der var sne udenfor byen. Hun havde slet ikke bemærket, det var blevet vinter”. tweet

Astrid Aller, geografistuderende og gruppeformand for SF i Københavns Borgerrepræsentation

Læring og naturforståelse

Frugttræer og bærbuske inviterer til læring og interaktion. Københavnere er ikke ligusterfascister, og kun få har en bugnende køkkenhave. Derfor skal vi sikre, at de fælles byrum kan levere noget af det samme. Det har vi gjort med ByOasen på Nørrebro, hvor der er klappekaniner, bier og institutions-kolonihaver, men vi skal have mange flere af de funktioner ind i byen.

“Frugttræer og bærbuske inviterer til læring og interaktion. Københavnere er ikke ligusterfascister, og kun få har en bugnende køkkenhave. Derfor skal vi sikre, at de fælles byrum kan levere noget af det samme”. tweet

Astrid Aller

Frugttræer og bærbuske lærer os, at det grønne i byen ikke kun er til at se på. Du må gerne røre og smage, og hvis du passer godt på naturen, kommer der noget igen. Vi har brug for, at københavnerne passer godt på vores bynatur generelt, og det tror jeg på bliver stærkere, hvis vi lader dem have et forhold til bynaturen.

Biodiversitet

Nedfaldsfrugt er et af de primære argumenter mod forslaget, og også et af mine argumenter for det. For nedfaldsfrugt tiltrækker hvepse, og det bekymrer forældre. Men på samme måde leverer frugttræer og bærbuske mad og habitat til en hel del insekter, og understøtter dermed biodiversiteten. Faktisk er frugt i byen blandt Miljøstyrelsens råd til at skabe biodiversitet i byer.

“Frugttræer og bærbuske lærer os, at det grønne i byen ikke kun er til at se på. Du må gerne røre og smage, og hvis du passer godt på naturen, kommer der noget igen. Vi har brug for, at københavnerne passer godt på vores bynatur generelt, og det tror jeg på bliver stærkere, hvis vi lader dem have et forhold til bynaturen”. tweet

Astrid Aller, geografistuderende og gruppeformand for SF i Københavns Borgerrepræsentation

Fælleseje af byen

Byens arealer er vores fælles eje, og jeg vil gerne, de i højere grad bliver brugt frem for at være et gråt rum, hvor man bevæger sig fra A til B uden at se op. På den måde gør vi folk gladere for at bo her, sundere, og så giver vi dem samtidig et hårdt tiltrængt tættere forhold til den produktion af fødevarer, som foregår så langt fra vores hverdag.

Frugttræer på gadehjørner er ét af de mange skridt på vejen i retningen af at skabe en by, der leverer den natur og biodiversitet, vi mennesker har så meget brug for.

Om debattøren:
Astrid Aller, geografistuderende og gruppeformand for SF i Københavns Borgerrepræsentation

Del med andre

Deltag i debatten

Skriv et svar

 

Bliv skribent