Ungdomspolitikerne samlet i rundborgsdiskussion på CopenHill i forbindelse med udarbejdelsen af den ungdomspolitiske aftale.

Sigrid Friis: Kæmp for konkret klima-handling

Af Sigrid Friis Proschowsky
Landsformand, Radikal Ungdom

DEBAT Vi mødes på en af de første rigtig lune forårsdage i København. Spændte og forventningsfulde er vi ankommet til CopenHill, der danner rammerne for en hel dag med fælles ungdoms-fokus på vores generations allerstørste udfordring: Klimaforandringerne.

Der er kaffe på kanderne og en summende stemning. Unge, engagerede mennesker fra hele det politiske spektrum er samlet: lige fra Dansk Folkepartis Ungdom til Socialistisk Ungdomsfront og alt der i mellem.

Der er meget, som splitter os til dagligt. Men vi har det til fælles, at vi alle repræsenterer den første generation, der for alvor kan mærke konsekvenser af klimaforandringerne – og sandsynligvis er den sidste generation, der kan nå at bremse dem. Derfor har Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) samlet os her i dag.

DR og TV2 Lorry er tilstede med journalister og kameraer for at følge topmødet. Kan ungdomspartierne mon finde svar sammen? Jeg når lige at give en kort kommentar:

”Det er vores generations fremtid, der gambles med, hvis ikke vi tager klimaforandringerne alvorligt. Vi vil ikke bare have hensigtserklæringer, men handling. Klimaet kalder på kompromisvillighed og opbakning fra alle kanter – det er afgørende at finde fælles fodslag i forhandlingerne.”

Biodiversitet og panderynker

Vi er alle enige om, at der ikke findes ét simpelt svar, eller én gylden politisk løsning for at begrænse temperaturstigninger og mindske CO2-udledningen. Forhandlingerne om en fælles ungdomspolitisk klimaaftale deles derfor op i delforhandlinger om transport, produktion samt hjem og forbrug.

Vi deler os op i klynger og samles om rundborde for at bringe politiske løsninger frem for hvert af de enkelte temaer. Jeg starter ud med en diskussion af, hvordan vi kan reducere klimabelastningen fra landbrugsproduktionen. Med mig om bordet sidder Venstres Ungdom og Liberal Alliances Ungdom. Danmark er nemlig det land i verden, med den største andel af areal der bruges til landbrug.

Jeg mener vi bør udtage dårlig og udpint landbrugsjord og i stedet omlægge til natur. Det vil være godt for både klimaet, nærmiljøet og biodiversiteten.
De to liberale ungdomspolitikere får straks lidt dybe panderynker.
Efter flere rundbordsdiskussioner indenfor alle temaer, tager vi en pustepause og en walk and talk. Vi bliver vist rundt på CopenHill – det store forbrændingsanlæg, der snart kan tages i brug som skibakke. Selvom der er skønt på toppen i 78 meters højde og med udsigt til Øresunds vindmøller, så er vi jo kommet her for at forhandle.

Da vi igen samles om et rundbord indendøre, er det igen tid til kaste sig ud i kompromisset svære kunst. Vi formulerer i fællesskab vores ambition på tværs af partierne, der tjener som indledning til ungdommens klimaaftale:

”Danmark skal være et klimaneutralt samfund i 2040 og gerne før. Udviklingen skal ske løbende, fremfor at størstedelen af byrden bæres i fremtiden. Det kræver handlekraft fra politikerne, som skal samles om en ambitiøs klimaplan for Danmark. Samtidig skal det være ”styrende for Danmarks politiske prioriteringer, at Danmark lever op til Paris-aftalens ambitioner om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader”.

Vi tilføjer at ”Ungdommen vil som minimum afsætte 1% af BNP til omstillingen til et klimaneutralt samfund og kræver, at Folketinget vedtager bindende klimamål, som sikrer, at ambitionerne bliver indfriet”.

Sigrid Friis (tv.) og ungdomspolitiske kollegaer overrækker aftalen til Energi,- Forsynings og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) Foto: Privat

Fælles håndslag

Kursen er nu sat. Men de sværeste spørgsmål er, hvordan vi så kommer i mål med ambitionerne. Hvor meget skal Danmark gå forrest, hvis ikke resten af verden følger med? Hvor meget må det kunne mærkes for den gennemsnitlige dansker? Kan det overhovedet undgås at almindelige mennesker bliver ramt på pengepungen? Vi er bestemt ikke politisk enige. Alligevel er der hos os alle sammen en stor villighed til at strække sig langt for den større sag: Et fælles håndslag på handling for klimaet.

Efter lidt kammeratligt tovtrækkeri får vi forhandlet os til rette. Vi kan med stolthed sige, at vi leverer en klimaplan med tiltag for både transport, produktion, hjem og forbrug. Der er blevet plads til en bred vifte af politiske tiltag: Afgift på flybrændstof fra 2020. Ingen kulkraft fra 2025. Forbud mod salg af benzin- og dieselbiler i 2025. Bilfri zoner i centrum af de største byer. Super-højhastighedstog på tværs af EU. Momsfritagelse af cykler og el-cykler. Dele af dansk landbrugsjord udtages til natur. De nye datacentre skal levere overskudsenergi til det danske fjernvarmesystem. Virksomheder skal have lettere vilkår og flere værktøjer til at undgå madspild. Det er blot et par delelementer fra aftalen.

Selvom ingen er 100% enige i alt hvad der indskrives i aftalen, så kan vi alle sammen se dele af os selv i aftalen. Det er præcis dét, politik handler om. Mit radikale håb er, at Folketingets partier snart vil gøre det samme: Sætte sig selv lidt til side, og kæmpe for konkret handling for klimaet.

Vi har sidenhen afleveret den fælles ungdomspolitiske aftale til klima- og energiminister Lars Christian Lilholt. Her kan den forhåbentlig tjene til inspiration og handling.

Aftalen kan læses i sin helhed her

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk

Del med andre

Deltag i debatten

Skriv et svar

 

Bliv skribent