Foto: Phillip Katzenberger/Unsplash

Rejsen går til: Skærsilden

Af Lasse Jesper Pedersen
Klima- og energipolitisk rådgiver
Danmarks Naturfredningsforening

DEBAT Sommeren står for døren. Klimakrisen kradser. Har man lidt ekstra på kistebunden kan vi heldigvis købe lidt aflad, og ellers gøre som vi plejer; sætte os i flyveren, lukke øjnene og flyve langt langt væk – vel vidende at alt er i den skønneste orden. Eller hvad?

I den sene middelalder kunne et såkaldt afladsbrev købe dig fri for tiden i skærsilden, som ellers var stedet, du skulle straffes for dine synder, inden den videre rejse til enten gudsriget eller helvede. Et lignende tilbud får vi nu igen, når vi sidder og overvejer, hvor ferien skal gå hen. Har vi lidt ekstra på kistebunden, lover utallige flyselskaber og andre aktører nemlig, at man ved at donere et par hundrede til deres version af klimafrelse, kan få klimasyndsforladelse for sine rejseplaner og, vupti, ferien til Thailand reddet og man kan med god samvittighed gå gaten i møde.

Problemet er bare, at

Så nemt er det ikke. Selve afladsidéen giver os en falsk fornemmelse af, at vi kan blive ved med at leve som vi gør og stadig redde planeten. Som en debattør skrev i Information forleden (24. april 2019): ”Klimaaflad er som skabt til at tjene kapitalistiske interesser og holde forbrugsfesten i gang. Den indluller os i troen på, at omstilling ikke behøver koste på andet end pengepungen”. I afladsrusen for den ”nemme løsning” risikerer vi ydermere at begejstringen kommer til at retfærdiggøre fortsat politisk nøl, idet det kan fastholde samfundet i troen på, at ”der er styr på det”.

Et andet problem er, at der ikke findes nogen regulering på området, som sikrer, at man ikke bliver snydt og at ens bidrag rent faktisk udmøntes i den lovede additionelle klimaeffekt, fx svarende til familiens flyvetur.


“Udfordringerne er mange, og det er mildt sagt en jungle at finde hoved og hale i de mange tilbud. Det kompliceres yderligere af, at flyselskaberne ofte underdriver klimaeffekten af rejsen, fordi de ikke indregner alle klimaeffekter, men kun CO2”. tweet

Lasse Jesper Petersen, Danmarks Naturfredningsforening

Man står dermed som ”kunde” tilbage med usikkerheden om, hvorvidt projektet rent faktisk bliver gennemført, og hvis det bliver, om det ville være gennemført uanset hvad? Det kan også være meget svært at gennemskue om klimaeffekten 1:1 svarer til det lovede, og om projekter i fjerne lande gennemføres på bekostning af lokale indbyggere, som før fx brugte arealerne til andre formål.

Udfordringerne er mange, og det er mildt sagt en jungle at finde hoved og hale i de mange tilbud. Det kompliceres yderligere af, at flyselskaberne ofte underdriver klimaeffekten af rejsen, fordi de ikke indregner alle klimaeffekter, men kun CO2.

Tik tak tik tak

Hvis vi skal knække kurven og undgå at klimaet løber løbsk, så er vi nødt til at se på, hvordan vi lever nu og her. I dag bruger man som dansker nemlig ressourcer svarende til fire jordkloder. I det billede er det klart, at det ikke er nok bare at bevare status quo og blive tilnærmelsesvis klimaneutral. Allerede om to år skal vi ifølge FN’s klimapanel nemlig knække kurven for de globale udledninger, og om bare ti år skal de globale udledninger være halveret.

Fakta

Sammen med TV2 arrangerer Danmarks Naturfredningsforening et stort indsamlingsshow på Kristi Himmelfartsdag, den 30. maj 2019, med titlen: ’Danmark Planter Træer’.

Med hjælp fra danskerne forsøger vi sammen at nå målet om at plante én million træer både i og udenfor Danmark: www.danmarkplantertraeer.dk

Vi skal altså både flyve mindre, sideløbende med at vi sætter fuld fart på at reducere udledninger, og på at suge C02 ud af atmosfæren, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at nå i mål. Alle virkemidler skal i spil, og derfor er det helt nødvendigt, at vi både kort og mellemlang sigt, overvejer de valg vi tager som samfund og som individer, en ekstra gang.


“Selvom vi mener at skovene er det klart bedste klimavirkemiddel, er der, som med alt andet, en række faldgruber, man bør overveje inden man støtter specifikke skovprojekter”. tweet

Lasse Jesper Petersen, Danmarks Naturfredningsforening

Men jeg må da kunne gøre noget?

Aflad redder ikke klimaet. Når det så er sagt, og så længe at vi ikke bruger det som en undskyldning for at gøre som vi plejer, så er der heldigvis rigtigt mange gode projekter at støtte derude. Man skal bare se sig lidt for.

Her er vores forslag, at man primært ser mod skovene. Skovene kan nemlig meget mere end klima, idet støtte til skovprojekter i stor stil også gavner grundvand, biodiversitet og den lokale livskvalitet overalt på jorden – lige fra naturtørstende danskere på skovtur til de mange hundrede millioner mennesker, som er helt afhængige af skovens ressourcer i deres dagligdag.

Vær opmærksom på, at

Træerne ikke vokser lige så hurtigt, som vi flyver. Derfor duer heller ikke de som klimakompensation. Først (mange) årtier efter vi sad i flyveren, og lang tid efter vi burde have halveret vores udledninger som samfund, vil klimafrelsen være indfriet. Der skal sættes en prop i udledningen af fossilt CO2 til atmosfæren, altså det kulstof, som stammer fra kul, olie og gas. Nu!

Selvom vi mener at skovene er det klart bedste klimavirkemiddel, er der, som med alt andet, en række faldgruber, man bør overveje inden man støtter specifikke skovprojekter.

  • En faldgrube er, at nye skove, steder hvor man fx rydder ”gammel natur”, ofte kan starte deres klimaregnskab i stort minus, fordi disse områder i forvejen kan have indeholdt meget store mængder kulstof – fx i jordens humuslag.
  • En anden faldgrube er, at man mange steder i verden planter meget ensformige tætte skove af en enkelt art af hurtigtvoksende træer. Hvis hele skoven fældes og startes forfra med få årtiers mellemrum, vil det samlede kulstoflager over tid aldrig blive særligt stort.
  • En tredje faldgrube er, at vi med for et ensidigt fokus på skovens evne til at optage kulstof, risikerer at glemme den anden store krise vi står i lige nu, nemlig biodiversitetskrisen. Træmarker af hurtigtvoksende arter tilbyder sjældent levesteder for ret mange arter, og de steder, hvor vi fjerner gammel natur, risikerer vi derfor at bidrage til denne ”den sjette masseuddøen”. Ny skov bør ikke erstatte gammel artsrig skov, eller etableres på naturområder med høje naturværdier, f.eks. på artsrige græslande/stepper eller på artsrige vådområder.
  • En fjerde faldgrube kan være, at skoven ikke er sikret langsigtet overlevelse. I Danmark har vi fordelen af en stærk lovgivning, men det er ikke alle steder i verden vi kan være lige så sikre på at der stadig vil være skov på de nye arealer om 100 år.

Skove på arealer der ikke tidligere havde høj naturværdi, og som forvaltes efter gode principper, kan dog både bevare deres lager og løbende optage mindst lige så meget kulstof, som vi tager ud for at bruge til diverse formål – fx til at erstatte andre stærkt CO2 belastende materialer som stål og beton. Hvis man sørger for at holde sig ovenforstående for øje, og investere i gode skovprojekter, er der derfor mange gode grunde til at bakke op om skovene som klimavirkemiddel.

Vi ved med gode grunde ikke, om vi ender i skærsilden, men vi ved, at vi kloden bliver et fordømt varmt sted at være, hvis vi som samfund og som individer, bliver ved med at gøre som vi plejer.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk

Del med andre

Deltag i debatten

Èn kommentar til “Rejsen går til: Skærsilden

Skriv et svar