Foto: Martina Misar-Tummeltshammer

Blogger: Permakultur giver rigt dyreliv og biodiversitet

Af Kirstine Hagen Thomasen
Blogger på Plantesmilet.dk


I 2013 købte min kæreste og jeg en kolonihave. Og vi gik straks i gang med at jorde stauder og rosenbuske til fordel for køkkenhave for alle pengene. Nu skulle der hjemmedyrkede kartofler på bordet og hjemmekogt rabarbersaft i glassene. Problemet var bare at køkkenhaven mislykkedes, år efter år.

Da jeg er vokset op på landet vidste jeg – i det store hele – godt hvordan sådan en køkkenhave burde passes. Jeg havde bare aldrig den fornødne tid. Spirerne i vindueskarmen blev for ranglede, fordi vi var til konfirmation i Jylland den uge, hvor de skulle have været i jorden.

De nyspirede gulerødder blev ædt at en hær af snegle, hvor lange arbejdsdage gjorde det mere praktisk at blive i lejligheden end at tage sneglerunder i kolonihaven. Og solbærene blev tørre på grenene, fordi vi forventedes at stille til fællesarbejde den uge, hvor vi havde tid til at koge saft af dem. Det var ganske demotiverende, og i bund og grund madspild i selvforsyningens navn.

Men så læste jeg Stephen Barstows fine bog om flerårige grøntsager – og jeg var solgt.

Hvad er permakultur?

Permakultur er et tankesystem, der blev udtænkt i 1970’erne af australierne Bill Mollison og David Holmgren. Tre grundsætninger der ofte gentages er at man skal passe godt på jorden, godt på hinanden og fordele udbyttet på en rimelig måde.

I min kolonihave betyder permakultur, at vi har meget få ture på planteskolen og så godt som ingen ture på genbrugspladsen. Vi komposterer haveaffaldet. Vi samler regnvand fra taget. Vi laver gødning af brændenælder og kulsukker, som gror i et vildt hjørne af haven.

Vi undertrykker ukrudtet og minimerer vandingen ved at dække jorden til med afklippet græs. Vi kompenserer for vores tonstunge lerjord med hügelbede og har anlagt et spagnum-frit surbundsbed ved hjælp af nåletræsflis. Og vi tiltrækker fugle med redekasser, insekter med blomstrende urter og en sjælden gang pindsvin med en kvasbunke i hjørnet.

Vi dyrker en masse flerårige grøntsager som fx flerårig kål, spinat-ranke, hosta, humle, oca og kinaskokker, sammen med klassikere som rabarber, jordskokker, purløg og salvie.

Permakultur er meget lidt arbejdskrævende. Og så er det fleksibelt. Hvad vi ikke når i den ene weekend, kan vi udsætte til den næste. Misser vi høsten af en grøntsag i skyndingen, står den der endnu til næste år. Og går højsæsonen til i snegle, larver og bladlus (og det gør den ikke i helt samme grad som før), kan det meste af havens grøntsager høstes i ydersæsonerne, hvor der er færre skadedyr.

Men er det ikke bare grønne stængler?

Jo, der er mange grønne blade og stængler, når vi taler om flerårige grøntsager. Men også løg, spiselige blomster, rodfrugter og bær. Hos os bliver vi sjældent mætte af, hvad vi kan høste i køkkenhaven. Men vi kan næsten altid høste et eller andet spiseligt, om det så er krydderurter til aftensmaden eller det grønne til salaten.

I disse år går mange rigtig meget op i at stoppe madspild og begrænse ressourceforbrug . En køkkenhave der kontinuerligt mislykkedes, kan betyde spildte resurser og spildte kræfter.

Netop de spildte kræfter får mange til at konstatere at selvforsyning og egne jordbær på terrassen, er en romantisk drøm, der ikke kan lade sig gøre i virkeligheden. Og det er skam, når de samme mennesker måske kunne holde den grønne gnist tændt , ved at omlægge til permakultur. Systemet med flerårige grøntsager, jorddække, kvasbunker er med til at sikre en sund jordbund og et rigt dyreliv i haven, til gavn for biodiversiteten og til glæde for haveejeren.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Indlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk

Del med andre

Deltag i debatten

Skriv et svar