DEBAT: Siden klimadebatten for alvor så lyset, har den spiret og sat sig fast i både politikernes, mediernes og danskernes hoveder. Vi hørte for nyligt 11.000 klimaforskere fra hele verden gå ud og kalde på klimahandling. Vores natur, vores miljø og vores biodiversitet kravler også højere og højere op ad den politiske prioriteringsliste.
I min hverdag er debatten om det klimavenlige liv en debat jeg ofte tager med både venner og familie. Det kommer ofte til at dreje sig om hvilken banan, der er bedst at købe nede i Fakta, eller hvor tit man kan tillade sig at sætte tænderne i en rød bøf, og om det er bedre for klimaet hvis bøffen er økologisk.
Det er virkelig vigtigt, at vi får stillet de rette spørgsmål til vores egen hverdag og vaner. Men til tider synes jeg det sker på bekostning af at se tingene i det store perspektiv.
Derfor er dette indlæg et skud ud til flere af de oversete klimaproblemer, som jeg håber kan bidrage til en mere nuanceret debat for dig der læser med. Jeg vil komme ind på et klimaproblem og et miljøproblem.
“Det kommer tit til at dreje sig om hvilken banan, der er bedst at købe nede i Fakta, eller hvor tit man kan tillade sig at sætte tænderne i en rød bøf, og om det er bedre for klimaet hvis bøffen er økologisk”
Maria Mejse Mortensen, klima- og miljøordfører, Radikal Ungdom
Klimaproblemet: Byggebranchen
Jeg lægger ud med klimaproblemet. Vi ser det hver dag. Det grå cement. I bygninger, vores skoler, vores hospitaler og hjem. Vi glemmer at produktionen af disse bygninger og alle de nye højhuse og hospitaler, vi bygger også udleder CO2.
Jeg synes, at byggebranchen er overset, især når man kigger på hvor store mængder drivhusgasser branchen udleder. Ser man på fordelingen på verdensplan er hele 8 procent af udledningen udelukkende fra produktionen af cement. Hvis cementproduktion var et land, ville det være det land i verden, som udleder tredjemest CO2 – lige efter Kina og USA.
Cementproduktionen buldrer derud af, og i Kina bruger man på to år mere cement, end USA gjorde i hele det sidste århundrede, og udviklingen ser ikke ud til at stoppe. Skal cementproduktionen leve op til Paris-aftalen, skal den nedsættes med 16 procent inden 2030.
“Byggebranchen er overset, især når man kigger på hvor store mængder drivhusgasser branchen udleder. Ser man på fordelingen på verdensplan er hele 8 procent af udledningen udelukkende fra produktionen af cement”
Maria Mejse Mortensen, klima – og miljøordfører, Radikal Ungdom
Miljøproblemet: Grus og sand
Nu til miljøproblemet. Vi er ved at løbe tør sand. Det lyder helt vanvittigt, men når jeg engang imellem har fået nævnt problemet med sand, har mine venner set undrende på mig. De har nok set en ørken eller en strand foran dem og set sandet som en uudtømmelig ressource.
Efterspørgslen på sand er stor, og kigger man på hvilken ressource målt i vægt, vi i verden udvinder mest af, så er svaret grus og sand. I produktionen af cement, veje, glas, kosmetik, tandpasta og plastik bruges sand. Faktisk bruger vi 50 milliarder tons sand om året.
Konsekvensen for udvinding af sand, er at vi ændrer miljøet i områder, hvilket påvirker biodiversiteten og ødelægger arters levesteder, samt at vi gør de kystnære samfund mere udsatte for stormfloder og oversvømmelser. En rapport fra Water Integrity Network konkluderer, at udvindingen af sand var en forværrende faktor i forhold til skaderne efter tsunamien i Sri Lanka, som fandt sted i 2004.
Det er vigtigt, at vi indser, at klima- og miljødebatten også handler om andre ting end om gulerødderne skal være økologiske, eller om man må spise kød engang imellem.
Debatten er så vigtig for vores og planetens fremtid, at debatten og diskussionen ikke må køre i ring. Skal vi nå i mål med den grønne omstilling, må vi se tingene i et større perspektiv.
Vi må udfordre hinanden og minde hinanden om, at vi ikke må stille os tilfredse med den viden, vi allerede har. Vi må søge større forståelse og indsigt for at sikre vores egen fremtid.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk