Foto: Mikael Kristensen/KLIMANYT

FV2019: Valget er grønt

Mikael Kristensen
Følg mig

Folketingsvalget blev skudt i gang tirsdag for fuld udblæsning, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gik på Folketingets talerstol. Klima-dagsordenen var da også øverst et par timer efter i den første partilederrunde på DR, hvor 13 partier var samlet i Vandrehallen på Christiansborg til fælles holmgang.

Og det er vigtigt, at klimaet var øverst blandt debatemnerne i den indledende partilederdebat. Når danskerne skal til stemmeurnerne om fire uger på Grundlovsdag, er klima, natur og miljø nemlig helt centrale temaer blandt vælgerne. Der kræves handling fra befolkningen. Ikke bare i Danmark, men i hele verden, blandt politikere og meningsdannere, slår flere og flere til lyd for klimahandling. Der er ikke brug for flere skåltåler, men konkret handling.



“Når den fire uger lange valgkamp tager fat med risiko for kulørte enkeltsager, vild udlændingedebat og mulige personsager, er det vigtigt at klima og miljødagsordenen ikke med et trylleslag forsvinder fra medier og tv-debatter”

Mikael Kristensen, redaktør, KLIMANYT

Når nu den fire uger lange valgkamp tager fat med risiko for kulørte enkeltsager, vild udlændingedebat og mulige personsager, er det vigtigt at klima og miljødagsordenen ikke med et trylleslag forsvinder fra medier og tv-debatter – og dermed i sidste ende fra vælgernes bevidsthed. Det sidste synes der dog at være en relativ lille risiko for, da der allerede er stor opmærksomhed i vælgerkorpset, når det gælder klima og miljødagsordenerne.

Flere ældre er interesseret i klima og miljø

Analyseinstituttet Voxmeter kunne for nylig offentligøre en analyse, der viser at klima og miljø er rykket langt frem i danske vælgeres bevidsthed. Ikke kun blandt det yngre vælgersegment, men også blandt ældre dele af befolkningen, er klima og miljø helt i top. Tidligere har de yngre vælgergrupper adskilt sig ved at være særligt interesserede i klima og miljødagsordenerne. Ifølge de ugentlige Voxmeter-målinger, har de ældre altså nu indhentet de unge.

Klimadagsordenen er tilstedet overalt på tværs af alder. 15. marts var unge verden over fx samlet til store klimademonstrationer ved det globale tiltag Fridays for Future. Og over 67.000 danskere har skrevet under på borgerforslaget Dansk klimalov nu.

Den grønne tænketank CONCITO lancerede i juni sidste år en klimabarometerundersøgelse. Undersøgelsen viser blandt andet at 88 procent af danskerne betragter de globale klimaforandringer, som et alvorligt problem. 84 procent i aldersgruppen 18-29 år svarede at klimapolitikken får betydning for, hvor de sætter deres kryds.

Ny rapport: 1 million dyre- og plantearter er truet

Endnu en trist klimarapport blev desuden lanceret i valg-ugen.
Mandag fastslog forskere nemlig i en ny biodiversitetsrapport fra IPBES (Intergovernmental Platform on Biodiversity and Ecosystem Service) at op i mod en million af verdens dyre- og plantearter er truet af udryddelse. I alt har 132 lande skrevet under på IPBES-rapporten, der er den største og første af sin slags. Rapporten fik massiv medieopmærksom. Se webcasten fra IPBSES-rapportlanceringen.

Rapporten fra IPSES bør således holde politikere, medier og vælgere vågne i den danske valgkamp, når det drejer sig om natur- og klimasituation. Ifølge rapporten er “3/4 af det landbaserede miljø og omkring 66 procent af havmiljøet i verden blevet ændret væsentligt af menneskelige handlinger”.

Sammen med IPCC ‘s tidligere klimarapport fra efteråret 2018 omkring CO2-udledning og klima, slår verdens førende klimaeksperter og nu de fremmeste biodiversitet-forskere fast, at både klimaet og verdens biodiversitet er truet af menneskelig aktivitet, produktion og CO2-udledning. Robert Watson, formand for IPBES, kalder tabet af verdens biodiversitet for “en lige så stor en katastrofe som klimaforandringerne”.

Biodiversiteten er truet ifølge en ny IPBES-rapport. Foto: Mikael Kristensen/KLIMANYT

Fagbevægelse og civilsamfund i grøn alliance

Hos flere store interesseorganisationer i Danmark gør man også sit til at præge dagsordenen i en mere grøn retning. Tjek eksempelvis kampagnen saaerdet.nu. Her kan man fx prikke en politiker og dermed holde politikerne op på den grønne agenda i den fire uger lange valgkamp.

Forleden gik også fagbevægelsen sammen med en række større interesseorganisationer i en alliance for bæredygtig og grøn omstilling . Intiativet kalder de for Broen til fremtiden. Blandt deltagerne er fx organisationer som Greenpeace, FOA, DJØF og Danmarks Naturfredningsforening samt en række andre centrale aktører fra den danske fagbevægelse og NGO-verden.

Flere danske politikere og menningsdannerne kræver ligeledes handling i disse dage: Martin Lidegaard (R) ønsker ikke flere “skåltaler” men istedet handling. Uffe Elbæk (Å) mener der skal “handles nu”, og i forbindelse med tirsdagens valgudskrivelse, kunne man høre også den konservative partileder Søren Pape Poulsen understrege overfor en udsendt DR-journalist, “hvor vigtigt klimaet er” for de konservative.

Den unge, globale klimaforkæmper Gretha Thunberg kommer man ikke udenom. Thunberg får hvert minut døgnet rundt tusindvis af likes på hvert af hendes klimaopråb på de sociale medier. Hun påpeger i fobindelse med IPBES-rapporten, at der ikke er nok opmærksomhed omkring de massive klima- og naturproblemer verden står overfor. Thunberg mener at medierne har et stort ansvar for at sætte ekstra spotlys på klima og biodiversitet-krisen Som hun skriver på Twitter tirsdag:


Politikere, befolkning og civilsamfund er med andre ord interesseret og mobiliseret, og mange danskere ønsker konkret klimahandling. Derfor er det vigtigt, at valget de næste fire uger forbliver et grønt valg. Momentum er her nu: Sæt dit kryds 5. juni ved et parti eller en politiker, som du mener sikrer den grønne omstilling og tager klimaet alvorligt. Det er nu, vi har et grønt valg.

Læs mere:

Komplet liste over politikere, som du kan følge på Twitter. De stiller alle op til Folketingsvalget 5. juni 2019. Listen er udarbejdet af Mads Bay.

Nu kommer valget – og måske et grønt epokeskifte i dansk politik Dagbladet Information, 8. maj 2019

IPES-rapporten og fakta