Foto: Erica Cirino/Plastic Change

Opgør med vækstmentalitet skal dæmpe plastproduktion

Af Josephine Moe Christoffersen, Plastic Change

DEBAT Invasionen af valgplakater, på hvilke klimaet ser ud til at have fået en gennemgribende plads som ‘slogan of the year’, har for alvor manifesteret sig rundt omkring i landet. Selvom der kan argumenteres for, hvor seriøst klimakrisen er blevet behandlet på den politiske scene indtil videre, er der ingen tvivl om at klimaet er ved at få en plads ved det politiske bord.

Et andet miljøemne, der også har indtaget overskrifter de sidste par år, er plastikforureningen. En stigende opmærksomhed omkring plastik i miljøet og dets konsekvenser for dyrelivet, har gjort lokale affaldsoprydninger til en populær aktivitet i Danmark.

Hvad mange måske ikke tænker på er, at plastik og klima er uløseligt forbundet. Plastik bidrager til udledningen af drivhusgasser gennem hele sin livscyklus, lige fra dets hovedingredienser hentes op af jorden, til dets lange liv som mikroplastik i havet. Vores produktion og forbrug af plastik truer derfor nationale og internationale initiativer indenfor klimaområdet.

Energikrævende proces

Men sideløbende med at vi forsøger at nedbringe plastikforureningen, er der i senere tid sket en hastig udvikling og investering i nye faciliteter til plastikproduktion. Kemikalieindustrien har investeret i ny produktionsinfrastruktur i Europa, samtidig med at der også importeres enorme mængder naturgas til Europa, som her omsættes til plastik. Der skabes dermed en lock-in effekt, hvor vi binder os til en fremtid med fortsat overflødig produktion og forbrug af plastik.

For nyligt udgav bevægelsen Break Free From Plastic, som den danske miljøorganisation Plastic Change er en del af, en spritny rapport hvori partneren Center for International Environmental Law (CIEL) har udarbejdet plastiks klimapåvirkning.

Det starter med at naturgas eller olie hentes op af jorden, hvor processer som fracking kræver et enormt energi-input og samtidig udleder gasser såsom metan. De fossile brændstoffer, som er grundelementet i stort set alt plastik, transporteres herefter til cracking faciliteter, der udvinder de essentielle petrokemikalier fra brændstofferne – en ligeledes voldsomt energikrævende proces. Denne udvinding og raffinering af fossile brændstoffer er ansvarlig for størstedelen af plastikproduktionens drivhusgasudledninger.

Når vores plastikgenstande har udlevet deres mål i praksis, bortskaffer vi os dem som oftest via affaldsdeponi (landfilling), genanvendelse eller afbrænding. Af disse metoder, er forbrænding den primære kilde til drivhusgasudledninger.

I Danmark skiller vi os hovedsageligt af med vores plastik via forbrændingsanlæg – 57% af Danmarks plastikaffald afbrændes, ifølge Innovationsfonden og McKinsey.

Overordnet set er afbrændingen af plastik et spild af ressourcer da det understøtter en lineær økonomi, ved at opretholde en fortsættende forespørgsel på ny plastik. Taget i betragtning af at Danmark har dedikeret sig til en omstilling hen imod en cirkulær økonomi, giver vores nuværende affaldshåndteringssystem ikke mening, og vi bliver vi nødt til at behandle vores ressourcer smartere.

I Danmark har Innovationsfonden og McKinsey estimeret, at afbrænding af plastik er ansvarlig for ca. 0,6% af landets drivhusgasudledninger. Dog tager denne procentdel sandsynligvis ikke højde for drivhusgasudledningerne fra affaldshåndteringen af de 28% af vores plastikaffald, som vi eksporterer.

Denne måde at håndtere plastikaffald på, modvirker derfor målet om at Danmark skal være et ressourceeffektivt lavemissionssamfund inden 2050.

” I Danmark skiller vi os hovedsageligt af med vores plastik via forbrændingsanlæg – 57% af Danmarks plastikaffald afbrændes, ifølge Innovationsfonden og McKinsey”
tweet

Josephine Moe Christoffersen, Plastic Change

Trussel mod internationale klimamål

Plastik som ender i havet, fortsætter med at udlede drivhusgasser til miljøet, når det nedbrydes til mindre stykker. Forskning tyder også på at planktons evne til at fiksere kulstof hæmmes af plastik i havet. Ifølge CIEL, vil dette potentielt kunne forårsage voldsomme forstyrrelser af jordens vigtigste naturlige carbon sink – havet. En carbon sink er et naturligt reservoir, der optager og binder kulstof fra atmosfæren, og kan dermed ’aflaste’ nogle af de menneskeskabte kulstofudledninger. Fra et klimaperspektiv er denne påvirkning derfor særdeles alarmerende, taget i betragtning af at vi allerede har udraderet store dele af landbaserede carbon sinks, såsom skove.

Således handler plastikforurening ikke kun om dets konsekvenser for havdyr – vores stigende produktion og forbrug af plastik har en reel påvirkning på de globale klimaforandringer. Fortsætter vi ’business as usual’, vil de samlede drivhusgasudledninger fra plastik i løbet af 2015-2050 udgøre op til 15% af det resterende globale kulstofbudget.

Skal vi opretholde bestræbelserne på at holde den globale temperaturstigning under de ambitiøse 1,5 grader, bliver både nationale og internationale politikere nødt til at indtænke plastik i klimadagsordenen.

Men udover, at oprigtig handling på plastikdagsordenen kan bidrage til at reducere drivhusgasudledninger, kan klimadagsordenen også nyde godt af den måde hvorpå plastikproblematikken bør håndteres.

Cirkulære systemer

I modsætning til klimaforandringer, er vores forhold til plastik en del lettere at begribe og gå til. Skal vi komme plastikforureningen til livs handler det i høj grad om at gøre op med vores ’engangs’ kultur og begynde at inkorporere en reduktionsmentalitet – blandt alle centrale aktører (regeringen, industrien og borgerne). Dette betyder blandt andet en total udfasning af engangsplastik produkter, implementering af 100% cirkulære systemer, og udvikling og opbygning af systemer for genbrug. Genanvendelse skal ske når det giver mening, men det er kritisk at vi investerer i genbrugssystemer og forretningsmodeller.

“Skal vi opretholde bestræbelserne på at holde den globale temperaturstigning under de ambitiøse 1,5 grader, bliver både nationale og internationale politikere nødt til at indtænke plastik i klimadagsordenen”. tweet

Josephine Moe Christoffersen, Plastic Change

Både plastik- og klimakrisen har brug for at vi gør op med vores forestilling om at evig lineær vækst er udelukkende godt og løsningen på alt. Hvis vi skal tage disse miljødagsordener seriøst, skal vi redefinere vores forståelse af hvad ’vækst’ er, og begynde at se det som noget der i stedet for er baseret på jordens og økosystemers præmisser og opretholdelse.

Om få dage går vi i stemmeboksen. Og så igen om et par uger. Det er vigtigt for miljøet, at vi stemmer på partier og politikere som forstår, at løsningen på plastik- og klimakrisen skal findes i en fundamental ændring af vores ’vækst’-mentalitet og tilgang til problemerne.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk

Del med andre

Deltag i debatten

Skriv et svar

 

Bliv skribent