Foto: Mikael Kristensen

Biolog: Vi skal alle give lidt plads til naturen

Af Louise Berg Hansen
Biolog, Herning Kommune

DEBAT: Det er efterhånden pointeret mange gange, at verden står overfor en biodiversitetskrise. Arter uddør i højere tempo end nogensinde før, og den primære årsag tilskrives menneskers måde at bruge kloden på.

”Danmarks rapportering til EU-Kommissionen om status for EU-beskyttede naturtyper og arter viser, at naturen er i krise, og at det ikke er blevet bedre siden sidste rapportering til EU i 2013.”

Sådan skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en nyhed fra 30. august i år. På nationalt plan er der formuleret mål for at standse tabet af biodiversitetens tilbagegang inden 2020. Spørgsmålet er, om målet kan nås, og hvordan man gør det?

Biodiversitet er ligeledes skrevet ind i mange af Herning Kommunes mål, politiker og strategier. I kommuneplanen er byrådets mål formuleret, ligesom der er formuleret retningslinjer for, hvordan målene skal nås. I Herning Kommune ønsker byrådet at styrke biodiversiteten og borgernes oplevelse af naturen frem mod 2020. Herning Kommune har formuleret en naturpolitik, som er bygget op omkring 10 konkrete mål. Et af disse mål handler om sikring af biodiversitet.

Ansvarsarter

I naturpolitikken er der defineret godt 50 ansvarsarter. Arter som er særlige for den midt- og vestjyske region, som er sjældne eller har sin hovedudbredelse her. Arter som vi har et særligt ansvar for at sikre og bevare. Herudover må de gerne være let genkendelige for almindelige mennesker. Ideen er, at ved at vælge arter, som folk kan kende, så er det lettere at forstå, hvorfor det er vigtigt at gøre en indsats for at sikre arten.

Listen af ansvarsarter tæller bl.a. klokkeensian og ensianblåfugl, som begge er relativt sjældne arter og som har en koblet livshistorie, da ensianblåfugl lægger sine æg på klokkeensian. Vårkobjælde som har sin, meget lille, hovedbestand på Vind Hede som ligger i Herning Kommune. Laks og grøn kølleguldsmed som begge er knyttet til de store å-systemer, som er særegne for det midt- og vestjyske. Guldblomme som vokser på de jyske heder og som er nem at kende for almindelige mennesker.

Naturpleje som fremmer naturlige processer

Gennem naturpolitikken er der afsat midler til at støtte private naturplejeinitiativer som gavner en eller flere af ansvarsarterne, ligesom vi i Herning også tager initiativ til at sikre og forbedre levesteder for ansvarsarter. Et eksempel på et sådant initiativ er en indsats, der er lavet i samarbejde med nabokommunen Ikast-Brande. På grænsen mellem de to kommuner ligger en fredet bakkeø med egekrat og hedelandskaber. Her lever en bestand af den sjældne sommerfugl brun pletvinge. Brun pletvinge lægger sine æg på kohvede, som vokser i lysninger i egekrattet.

Larverne lever af kohveden, mens de voksne individer kræver nektar for at kunne overleve. I hedelandskabet var det ganske sparsomt med nektarholdige blomsterplanter, og man frygtede at arten var begrænset af fødemængden til voksne individer. Derfor blev der iværksat et projekt, som dels skulle skabe bedre sammenhæng mellem skovlysningerne og hedearealerne, dels med flere blomster på hedearealet og en korridor til et nærliggende overdrev med mange blomster. Bestanden af pletvinger er blevet fulgt siden 2015, og tiltagene ser ud til at virke på trods af et par år, hvor vejrforholdene har være vanskelige for sommerfugle generelt.

“Som led i en sparerunde har kommunen valgt en række parker og grønne områder, som vil blive lidt vildere i fremtiden. Områder, som før blev klippet som tætte græsplæner, får lov at vokse vildt og blomsterne får lov at blomstre til gavn for insekter og fugle. Som noget helt uventet har vi opdaget, at der på et areal, hvor der før var tæt klippet græs, nu vokser flere hundrede skov-hullæber”

Louise Berg Hansen, biolog, Herning Kommune

En række af kommunens naturarealer bliver græsset af private dyreholdere. For at sikre en højere naturkvalitet på kommunens arealer, har vi igangsat et projekt med at gennemgå de enkelte græsningsaftaler med det formål at fremme biodiversiteten. Det er et stort arbejde og kommer til at tage lang tid, men på sigt vil det betyde flere store indhegninger og flere arealer med helårsgræsning. På den måde sikres flere arealer med naturlige processer.

Biodiversitet som formål

Der er ikke mange steder, hvor naturen har førsteprioritet, men et af de steder, hvor vi fremmer de naturlige processer og forsøger at slippe kontrollen lidt, er i Løvbakke Dyrehave. Området er på godt 50 hektar og her lever cirka 40 dådyr. De finder selv føden i dyrehaven og sørger dermed for at området bliver græsset og holdt lysåbent. Da dyrene går i området året rundt, er der altid frisk lort til en fin bestand af ternet rovbille, som er rødlistet.

Tips til den vilde have:

– Stop den intensive græsslåning

– Slå stier rundt i haven

– Lad områder af haven stå til tidsler og brændenælder

– Slå de vilde områder ned et par gange om året og fjern afklippet

– Ingen gødskning og sprøjtning

Kilde: vildmedvilje.dk

Naturen i området varierer fra hede til overdrev, egekrat og ung blandet løvskov til traditionel rødgranplantage. Den frie succession får lov at herske, så da et område med rødgran væltede i stormen i 2013, fik træerne lov at ligge, hvor de faldt. Det har betydet, at der er rigeligt med dødt ved til arter, som enten lever i det døde ved eller som rovdyr på arter der lever i vedet. Således er der i området fundet store mængder af gul vedrovflue, rød blomsterbuk og herkulesmyrer, som bygger sit bo i dødt ved.

Vild med vilje

”I virkeligheden skal vi jo alle give lidt plads til naturen”.
Sådan sagde jeg for nylig i et indslag på TV2 Midt-Vest, som havde inviteret mig til at fortælle om kommunens arbejde med at gøre grønne områder lidt mere vilde med vilje. Som led i en sparerunde har kommunen valgt en række parker og grønne områder, som vil blive lidt vildere i fremtiden. Områder, som før blev klippet som tætte græsplæner, får lov at vokse vildt og blomsterne får lov at blomstre til gavn for insekter og fugle. Som noget helt uventet har vi opdaget, at der på et areal, hvor der før var tæt klippet græs, nu vokser flere hundrede skov-hullæber.

Det er nok ikke indsatsen med at gøre grønne områder og vejkanter vildere, som på sigt redder biodiversiteten, men hvis det kan være med til at rykke lidt ved folks opfattelse af, hvad natur er og hvordan vi mennesker påvirker den, så er vi et lille stykke på vej i den rigtige retning.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk