Regeringen har tænkt sig først at lave Klimaloven for derefter i 2020 at lave en handlingsplanen for at nå målene. Men hvorfor skal vi vente på både klimalov og handleplan?, skriver Katrine Kildgaard Nielsen fra Radikal Ungdom.

Klimaet har ikke brug for flere skåltaler – men handling nu

Af Katrine Kildgaard Nielsen
Medlem af Radikal Ungdom og statskundskabsstuderende

DEBAT: Det var grønne løfter og forståelsespapiret En retfærdig retning for Danmark, som gjorde Mette Frederiksen til statsminister. Men en retning er ikke nok, jeg vil gerne se vejen til målstregen.

Når det kommer til klimaet, er der for mange store ord og for lidt handling. Store målsætninger og grønne hensigter er ikke nok, det er vejen hen til målet, der er det svære. Det slog FN’s generalsekretær António Guterres fast med syvtommersøm til det nyligt overståede klimatopmøde, da han sagde ”nej tak” til skåltaler og lagde bunden for et topmøde i handlingens tegn. For hvis det ikke bare skal være store ord, så skal der handles fra dag et.

Det er det letteste i verden for mig at sætte mig et mål om, at jeg vil løbe et maraton på en god tid, men hvis jeg læner mig tilbage i sofaen i stedet for at investere i løbeskoene og begynde at nå målene i træningsplanen, så er det helt sikkert, at jeg ikke når over målstregen.

“Det er det letteste i verden for mig at sætte mig et mål om, at jeg vil løbe et maraton på en god tid, men hvis jeg læner mig tilbage i sofaen i stedet for at investere i løbeskoene og begynde at nå målene i træningsplanen, så er det helt sikkert, at jeg ikke når over målstregen” tweet

Katrine Kildgaard Nielsen

Det er det samme med regeringens ambitioner om 70 procent CO2-reduktion i 2030. Regeringen har tænkt sig først at lave Klimaloven for derefter i 2020 at lave en handlingsplanen for at nå målene. Men hvorfor skal vi vente på både klimalov og handleplan?

Jeg er træt af kommissioner, taskforces og store hensigter, for det er ikke nok i sig selv. Man skal kunne se, at der bliver gjort noget nu, og der er jo faktisk ingen grund til at vente på hverken klimalov eller handleplan, man kunne starte allerede i dag.

Derfor skal de følgende ting med på Finansloven for 2020:

Udtagning af landbrugsjord

Det er et umage makkerpar, Dansk Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer, som er kommet med planen om at udtage 100.000 hektar sårbar landbrugsjord til fri natur. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening kan det spare atmosfæren for 10 procent af dansk landbrugs udledning af drivhusgasser og samtidig beskytte vores drikkevand.

Parterne, som ellers ofte har meget forskelligt syn på, hvilken politik man skal føre, er nået til enighed. Det er et nybrud, at forskellige interesser går sammen for klimaet og miljøet. Nu mangler der bare politisk vilje til at føre planerne ud i livet.

Energiø og elbiler

Man skal afsætte midler til forundersøgelser til en energiø på Dogger Banke i samarbejde med bl.a. Holland og Tyskland. Dette skal være det nye fossilfrie nordsø-eventyr. En energi-ø fyldt med vindmøller forventes at kunne producere en kapacitet på 10-15 GW. Øen skal være et knudepunkt, som kan sende strømmen mellem forbrugerne i Nordsølandene. På sigt vil man lave op mod 15 øer og sikre 180 GW i 2045.

Danmarks maksimale forbrug er 6,1 GW og 70 GW er med det nuværende elforbrug strøm nok til 80 millioner europæere. Denne ambition er nævnt i forståelsespapiret, så det forpligter. Man forventer, at den første energi-ø kan stå klar i starten af 2030’erne, så det er afgørende at give projektet luft under vingerne.

Grøn strøm, og nok af det, er også fundamentet for, at der skal køre 1 mio. elbiler på de danske veje i 2030. For at sætte turbo på den udvikling, skal man fritage elbiler for afgifter. Man skal kunne vise markedet for elbiler, at afgifterne ikke kommer tilbage. Afgifterne på elbilerne har nemlig været udsat for en rutschebanetur, hvor afgifter kommer og går. Det er på ingen måde et ordentligt fundament for, at elbilsproducenter skal satse på det danske marked.

“Det er forslaget til finansloven, der kommer til at vise om regeringen har tænkt sig at investere i løbeskoene og følge træningsplanen eller om det er tanken om at løbe over målstregen med hænderne over hovedet, der driver værket” tweet

Katrine Kildgaard Nielsen

Flere penge til grøn forskning

Der skal investeres i morgendagens løsninger, derfor bør man øremærke penge til grøn forskning. Det er afgørende for, at Danmark kan beholde en førerposition, der ikke kun sikrer grønne løsninger, men også vækst og velstand.

Der er de kommende år kæmpe potentiale i grønne investeringer og dem må Danmark ikke gå glip af. Derfor er det afgørende at satse massivt på grøn forskning, så det bliver attraktivt at investere i danske grønne løsninger. Offentlige investeringer i grøn forskning er det, der skal sætte gang i kæden, så private investorer, forskningsinstitutioner og iværksætter også investerer i grøn forskning.

Ligesom man skal bedømme mit mål om at løbe et maraton på, om jeg har købt løbeskoene og er begyndt på træningsplanen. Ligeledes skal man måle forandringerne for klimaet på, hvad der sker i dag og ikke, hvor vi gerne vil være i 2030.

Det er forslaget til finansloven, der kommer til at vise om regeringen har tænkt sig at investere i løbeskoene og følge træningsplanen eller om det er tanken om at løbe over målstregen med hænderne over hovedet, der driver værket.

For det er nemt at have store visioner, men det, der skiller fårene fra bukkene er, om man formår at tage skridtene derhen. Jeg håber regeringen fremlægger Danmarkshistoriens grønneste finanslov og viser alle dem, der har sat deres kryds ved forandring, at det ikke bare er tomme ord, men bliver reel handling NU.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk

Del med andre

Deltag i debatten

Skriv et svar

 

Bliv skribent