Foto: PR

Debat: Styrk din klimaindsats med ny teknologi i lommen

Camilla Kerlauge

Latest posts by Camilla Kerlauge (see all)

    Regeringens ambitiøse mål om 70 procents reduktion af CO2-udledningen er uopnåeligt, hvis ikke vi alle ændrer adfærd. Viden og teknologi skal støtte adfærdsændringer.

    DEBAT: Jeg er mor til to drenge på 13 og 15 år. De tilhører ’Greta Thunberg’-generationen. Altså den generation der gør op med alle os, som ikke har sat ind tidligt nok for at bremse de menneskeskabte ændringer af klimaet. Ikke bare Greta, men også mange andre vinkler om klimaet bliver debatteret over middagsbordet i vores hjem.

    Klima er et tema der fylder meget i drengenes hverdag – meget mere end det gjorde i min ungdom. For vi talte jo faktisk om drivhusgasser, huller i ozonlaget, forurening og de varmere vintre, da jeg var 15 år gammel for 30 år siden.

    Og der blev også gjort noget allerede dengang, fortæller jeg mine drenge, når de har set endnu et vredesudbrud eller et angreb fra Greta, og de bebrejdende spørger mig om, hvorfor min og mine forældres generation bare har ladet stå til.

    Jeg skal ikke undskylde for nogen, bortforklare eller feje under gulvtæppet: der blev grebet ind, men helt klart ikke nok. Formentlig fordi økonomisk vækst og klimabeskyttende tiltag i 1990’erne og 2000’erne ikke gik helt hånd i hånd.

    Uanset hvad der er blevet gjort, så skal der gøres mere og andet nu. Vi har i dag teknologi og viden til at stoppe og vende udviklingen i både CO2-aftrykket og de øvrige gasser, der belaster klimaet.

    “Klima er et tema der fylder meget i drengenes hverdag – meget mere end det gjorde i min ungdom. For vi talte jo faktisk om drivhusgasser, huller i ozonlaget, forurening og de varmere vintre, da jeg var 15 år gammel for 30 år siden” tweet

    Camilla Kerlauge, CEO, Spenderlog

    Pisk, gulerod eller individets vilje til at gøre en forskel?

    Regeringen har en række geværgreb, de kan gribe til, for at skabe incitament hos borgerne til at reducere udledningen af CO2. Bøder, afgifter, fradrag, tilskud, regler og forbud er eksempler herpå. Jeg anerkender, at det kan være effektfuldt at regulere adfærd med de omtalte indgreb – det er set før.

    Jeg tror dog på, at adfærdsændringer motiveret af den enkelte uden tvang eller økonomiske incitamenter, er langt mere varige og har en højere succesrate. I vores familie har vi sænket vores CO2-aftryk fra mad med 33 procent fra i september 2018 til samme måned i år.

    Det er gjort uden af vi har oplevet afsavn, og med ret små ændringer af vores vaner. Eksempler på de små ændringer er erstatning af oksekød med kylling, mindre kødportioner, kartofler i stedet for ris, reduceret forbrug af kakaomælk og reduktion af et for højt forbrug af ligegyldige sukkervarer.

    Danskernes kost er den tredje største CO2-udleder og udgør en fjerdel af det samlede CO2-aftryk. Det betyder altså, at hvis vi kan skære mellem en tredjedel og halvdelen af CO2-aftrykket fra vores mad væk, så er de første 8-12 procent af reduktionen på de 70 procent opnået.

    Det kan være komplekst at finde ud af, hvordan man skal spise for at være ’klimavenlig’. Vi forstår alle, at der skal mindre eller slet ingen oksekød med hjem i kurven, men hvad ellers?

    Der er talrige kilder til den ene eller anden formanende tilgang, og der går ikke langt mellem nye forskningsartikler, der udskammer den ene eller anden fødevaregruppe. Det hænder også at forskningsartikler trækkes tilbage fordi der er tvivl om, hvorvidt resultaterne er påvirket af dem der har finansieret tilblivelsen.

    Udover beskeden om oksekød kan det dog være svært at opnå reel viden om effekten af egen adfærd. Vores løsning er CO2Food, en videreudvikling af Spenderlog som vi startede i 2017.

    Camilla Kerlauge er CEO hos Spenderlog , der står bag app’en CO2Food. Foto: PR.

    Viden og teknologi er løsningen

    Når det i min familie er muligt for os at sænke vores CO2-aftryk fra mad, bunder det i, at vi faktisk har sat os ind i, hvordan vores varer i indkøbskurven influerer på aftrykket. Adfærdsændringer lykkes kun, hvis det er nemt.

    Derfor, har jeg sammen med mit dygtige team udviklet en app, der med nogle ret avancerede algoritmer kan omregne kvitteringer fra dagligvarehandelen til CO2-aftryk fra de enkelte madvarer. App’en hedder CO2Food, og viser blandt andet hvor meget udledning der kommer fra de forskellige madkategorier samt om udledningen er over eller under gennemsnittet for en sammenlignelig gruppe baseret på tal fra Danmarks Statistik.

    “Når det i min familie er muligt for os at sænke vores CO2-aftryk fra mad, bunder det i, at vi faktisk har sat os ind i, hvordan vores varer i indkøbskurven influerer på aftrykket. Adfærdsændringer lykkes kun, hvis det er nemt”. tweet

    Camilla Kerlauge, CEO, Spenderlog

    CO2Food er en kilde for den enkelte til at få viden, og til at blive motiveret af at se små ændringer af vaner gør en forskel. App’en støtter individet i selv at tage handling og vise, at vi sammen kan stoppe og vende udviklingen uden mere eller mindre tiltalende regeringsindgreb for at styre vores adfærd. Det er et værktøj der skaber en viden om din adfærd, så du kan tage et personligt ansvar for at ændre den adfærd. Vi håber at det kan motivere mange til at skride til handling.

    Andre apps som måler på transport, opvarmning og lignende spirer også frem i denne tid. Alle med det formål at oplyse brugeren om effekterne af daglige vaner, og alle med potentiale til at inspirere adfærd der sænker klimapåvirkningen af vores daglige gøren og laden.

    Samtidig forskes der indgående i at anvende teknologi til at skabe kunstig fotosyntese eller mere populært ”suge” uønskede gasser ud af luften omkring os og omdanne den til noget uskadeligt eller oplagre den effektivt.

    Der arbejdes også på at ændre de processer der fører til uønskede gasser – lige fra at ændre foder til dyr, så de ikke udleder gasser til andre drivmidler til transport. Med andre ord arbejdes der mange steder i verden på at sætte nutidens viden og teknologi sammen til nye løsninger som skal stoppe og vende udviklingen i klimabelastningen.

    Et stort puslespil af teknologidrevne løsninger folder sig ud nu og i de kommende år. Vores nye app er en brik som kan skabe viden og forhåbentlig motivere mange til at tage et ansvar i hverdagen.

    Læs mere om den nye app

    Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk

    Del med andre

    Deltag i debatten

    Skriv et svar

     

    Bliv skribent