Foto: Christina Ihler Madsen

Alle vil påvirke kampen om klimaloven

Christina Ihler Madsen

Latest posts by Christina Ihler Madsen (see all)

Indenfor forhandles der stadig om en ny klimalov, med forhåbningen om at den landes inden jul. Udenfor vælter det ind med pres på regeringen fra flere kanter. De Økonomiske Råd advarer mod bindende mål, FN udkommer med dyster rapport og civilsamfundet presser på for delmål og et mere globalt udsyn i klimaloven.

KLIMALOV: Samtlige forhandlingspartnere er stadig på banen, nu hvor kampen om den nye danske klimalov går ind i slutspillet. Tilskuerne ser langt fra passivt til. Det vælter ind med advarsler, forslag og massivt pres fra alle kanter. Der er ingen tvivl om at kampen om klimaloven er både historisk og skæbnesvanger.

Kampen om de bindende mål

På den ene side er vismændene fra De Økonomiske Råd ude og advare regeringen, imod 70 procents reduktionsmålet, som næsten samtlige partier støtter op om. Der bør ikke laves bindende eller detaljerede delmål i klimaloven, da det kan gøre, at det bliver for dyrt og rigidt, fremgår det af en udtalelse på rådets hjemmeside.

”2030-målet ser vi som noget, der skal være det billigste trin på vejen mod 2050-målet om klimaneutralitet” siger Lars Gårn Hansen, medlem af Det Økonomiske Råds formandskab til Berlingske.

”Hvis det viser sig, at 65 procent i 2030 er den billigste vej til at nå klimaneutralitet i 2050, hvorfor skal man så betale mere bare for at reducere de danske udledninger med 70 procent”, siger han.

Dette går stik imod anbefalingerne fra civilsamfundet, som i sidste uge pressede på for ambitiøse og bindende delmål.

Troels Dam Christensen, der er sekretariatsleder i 92-gruppen, havde denne reaktion på Twitter:

”Har De Økonomiske Vismænd slet ikke har forstået hvor alvorlig og akut klimakrisen er? Et klimamål i 2050 er for sent og svarer IKKE til DKs ansvar ift. globale CO2 budget. Derfor mindst 70 procent mål i 2030 er så vigtigt Og det haster faktisk”.

Mål er ikke nok, viser forudsigelser fra FN

Ind fra sidelinjen, sparkes den nye Emissions Gap-rapport fra FN’s miljøprogram, UNEP, som understreger behovet for drastiske reduktioner. De har beregnet forskellen, imellem det vi må udlede, hvis vi skal opfylde Paris-aftalens mål, og hvor meget vi kommer til at udlede i fremtiden, hvis alle landes nuværende målsætninger indfries.

Det er dystre nyheder. Vi er på vej mod en global temperaturstigning på 3,2 grader i år 2100 – ikke “et godt stykke under 2 grader og helst 1,5 grader” som vi er forpligtet til ifølge Paris-aftalen.

”Hvis vi var startet med at reducere udledningen af drivhusgasser tilbage i 2010, da vi lavede den første rapport, skulle vi skære 0,75 procent af udledningen om året frem til år 2030 for at komme på ret kurs i forhold til at 1,5-graders målet” siger Anne Olhoff, der er strategisk chef for klimaplanlægning- og politik i danske Unep DTU Partnership, til DR.

Nu viser de nye beregninger, at vi skal skære udledningen med hele 7,6 procent årligt fra 2020 til 2030, hvis det skal kunne lade sig gøre.

FN’s miljøprogram opfordrer derfor, de 195 lande der har vedtaget Paris-aftalen, heriblandt Danmark, til at skærpe deres mål og sørge for at indføre de politikker, der er nødvendige for at nå dem.

Samtidig landede nyhederne om, at mængden af drivhusgasser i atmosfæren igen slår rekord, og at Danmarks CO2 udledning faktisk steg med 1 procent sidste år.

“Det er meget sørgeligt at de globale udslip af drivhusgasser bliver ved med at stige. Det betyder at vi stadigvæk er langt fra mål når det handler om grøn omstilling”, siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp til KLIMANYT og fortsætter:

“Som UNEP rapporten siger, så er der også mange positive nyheder, som viser at der er en grøn bølge rundt om i verden, og bølgen inkluderer folk, erhvervsliv og organisationer. Nu venter vi blot på at politikerne følger med.”

Et massivt folkeligt pres inden valget i 2019, resulterede i et massivt grønt flertal i Folketinget samt at de fleste politiske partier har hævet deres klimaambitioner. Fotograf: Christina Ihler Madsen

Mål skal nå ud over Danmarks grænser

Folkekirkens Nødhjælp udgav mandag en rapport om klimaforskernes fremskrivninger i de udviklingslande, hvor de arbejder.

Ifølge Birgitte Qvist-Sørensen bliver der brug for rigtigt meget klimastøtte og grønt diplomati.

”Ellers risikerer vi, at endnu flere mennesker vil sulte, at der vil opstå flere konflikter og at flere mennesker bliver sendt på flugt. (…) Klimaloven er derfor nødt til at forholde sig til den internationale dimension af klimaproblemet,” siger hun.

Ulrich Bang, der er klima- og energichef i Dansk Erhverv, har læst Folkekirkens Nødhjælps rapport:

”Det er gennem udvikling og skalering af grønne løsninger og teknologier, vi kan tackle klimaproblemet. Hvis en dansk virksomhed f.eks. udvikler grønne løsninger, som også kan anvendes i de fattigste lande, vil det have enorm betydning for den globale CO2-udledening, men det tæller ikke med i det danske klimaregnskab.”, siger han i artikel på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside.

Ulrich Bang er enig i, at det er afgørende, at klimaloven har målsætninger for de klimaløsninger, som rækker ud over Danmarks grænser.

”Det skaber de forkerte incitamenter for investeringer og innovation i danske virksomheder, hvis vi kun regner de nationale reduktioner med. Vi har brug for at tænke den globale del af Danmarks klimaindsats med, hvis vi skal nå i mål med at stoppe klimakrisen, før det er for sent”, siger han.

Dansk Erhverv har tidligere på måneden advaret mod osteklokke tænkning, hvis effekterne af virksomhedernes klimaindsats kun bliver målt nationalt. Det vil skade den danske økonomi og klimaet, hvis produktionen flyttet ud af landet, skriver de I en udtalelse på deres hjemmeside.

Kritik fra civilsamfundet

Det samlede civilsamfund råber op om den internationale dimension i klimaloven. I sidste uge kritiserede de blandt andet regeringens finanslovsudspil, for at tage pengene fra udviklingsbistanden til at betale for klimafinansieringen.

Den grønne tænketank, Concito, lægger også pres på det globale og fremhæver bl.a. indsatsområder indenfor klimadiplomati, klimafinansiering, at virksomheder også skal løfte internationalt og fokus på udledninger fra forbrug.

Det tyder også på at klimaminister Dan Jørgensen (S) lytter med på de mange input. Han skriver i en artikel til Altinget, at målsætningen om de 70 procent reduktion ikke må udvandes, samt at det er vigtigt for regeringen at Danmarks klimaindsats ikke ses isoleret fra resten af verden.

”Klimakrisen tager ikke hensyn til landegrænser. Den interesserer sig ikke for, om udledninger af drivhusgasser kommer fra produktionen i det ene eller det andet land. Derfor er det afgørende, at vi sammentænker den internationale og nationale dimension i indsatsen.”, siger klimaministeren.

Hvordan kampen udspiller sig, er ikke til at forudsige. Men én ting står klart, hvordan klimaloven skrues sammen, vil have stor indflydelse for den politiske retning i Danmark fremover. Derfor vil der også være kamp til stregen og massivt pres på regeringen fra alle kanter. Kun tiden vil vise, hvem der i sidste ende blev lyttet mest til i forhandlingslokalet.

Del med andre

Deltag i debatten

Èn kommentar til “Alle vil påvirke kampen om klimaloven

  1. Det er trist alle “meningsdannere” i klimadebatten ikke er enige. Det er noget forvirret rod, men så godt skrevet, Christina Ihler Madsen. Tak for at du på en klar og overskuelig måde giver et overbliksbillede på, hvad der foregår på klimalovsområdet pt.

Skriv et svar

 

Bliv skribent