Anne Aittomaki: Hvorfor er Kinas forbud afgørende i kampen mod engangsplastik?

Anne Aittomaki
Strategisk direktør, Plastic Change

DEBAT: Kinas forbud mod bestemte engangsplastik produkter er et stærkt signal til verden. Forbuddet kan få positive vidtrækkende effekter, der går langt ud over de enkelte produkter, da det kommer til at påvirke hele plastikindustrien.

Som global gigant kan Kinas nye regulering, der på mange måder minder om EU’s engangsplastik direktiv, påvirke hele plastikforbruget og den petrokemiske industri i Kina.

Kina importerer 40 procent af sin polyethylen til produktion af engangsplastik, hvoraf en andel kommer fra bl.a. USA, så forbuddet vil med stor sandsynlighed få varige konsekvenser for producenter af de forbudsramte engangsplastik produkter og plastikproduktionen i de lande, der har Kina som eksportmarked.

Oliegiganter laver plastikplaner

Det er netop det store globale fulde billede, der er afgørende at holde for øje. For mens lyset skinner på forbud mod engangsplastik foregår der samtidig i skyggen en markant udvidelse af plastikproduktionen og massive investeringer i plastikproduktions faciliteter.

Globale olie og gas giganter som ExxonMobil, Shell, Saudi Aramco og INEOS står i kulissen og laver plastikplaner, da efterspørgslen på deres brændstoffer forventes at falde som global reaktion på klimaforandringerne.

Det er det, man kalder den petrokemiske industri, og den er lige nu i kraftig vækst. Siden 2010 er der investeret mere end 200 milliarder dollars i at udvide produktion og infrastruktur i den petrokemiske industri i USA og Europa.

Mange af disse faciliteter er i tilladelsesprocessen, og hvis bare en fjerdedel af dem bliver bygget, låser det os inde i en plastikfremtid, der bliver svær at komme ud af. Dette vil have store konsekvenser for havmiljø og dyreliv, turisme, fiskeri og landbrug, økonomi, ressourcebesparelse og klima.

“Globale olie og gas giganter som ExxonMobil, Shell, Saudi Aramco og INEOS står i kulissen og laver plastikplaner, da efterspørgslen på deres brændstoffer forventes at falde som global reaktion på klimaforandringerne” tweet

Anne Aittomaki, strategisk direktør, Plastic Change

Tilbage til det kinesiske forbud. Isoleret set løser forbud mod enkelte engangsplastik-produkter ikke de strukturelle problemer, vi har med plastik-overforbrug og engangsbrug på globalt plan, som skaber massive affaldsmængder, verden ikke kan håndtere.

Engangsplastik er nemlig både et ressourceproblem – i og med vi producerer og forbruger for meget – og et miljøproblem, da en stor andel af det plastik, der ender i hav og natur, er engangsplastik samt et klima- og et muligt sundhedsproblem. Fremskrivninger peger på, at der vil ske en firedobling af produktionen af engangsplastik frem mod 2030, og FN har allerede udnævnt engangsplastik som en af verdens største miljø udfordringer.

Voksende global bevægelse

Kinas forbud skal derfor ses i konteksten af en voksende global bevægelse mod engangsplastik, der naturligvis ikke kan stå alene. Kina har tidligere vist, hvilken påvirkning landet kan have på hele den globale dagsorden, når de beslutter sig for at gennemføre et forbud.

Senest for to år siden, da landet sagde stop for import af verdens plastikaffald til genanvendelse, da det meste endte som forurening. Dette sendte verden ud i en global plastik-affaldsskrise, som vi stadig ikke har formået at gøre noget ved, samtidig med at bjerge af engangsplastik affald hober sig op verden over.

Andre lande i det globale syd følger nu i Kinas fodspor og laver ligeledes nationale forbud mod import af plastikaffald – og er begyndt at sende containerne med plastikaffaldet tilbage til afsenderlandende.

Verden udkæmper en engangsplastik-krig. Lige nu er fokus på engangsplastik, men vi løser intet ved blot at skifte til et andet engangsmateriale. Engangsbrug er (med få undtagelser i visse sektorer) forældet ressource frås verden ikke længere kan tillade sig. Vi skal have et globalt opgør med engangsproduktionsstrukturer, der skaber gigantiske affaldsmængder, verden ikke kan håndtere.

“Vi skal have et globalt opgør med engangsproduktionsstrukturer, der skaber gigantiske affaldsmængder, verden ikke kan håndtere”. tweet

Anne Aittomaki, strategisk direktør, Plastic Change

Også her er Kina allerede foran, da de i 2019 iværksatte 10 pilotprojekter på en zero waste affaldsinfrastruktur, hvor man arbejder målrettet for at forebygge og nedbringe affaldsmængderne. De ved godt, at vi skal løse problemerne og ikke blot forsøge at håndtere dem. Kina kan med deres forbud være med til starte en ny global dialog om plastik reduktion.

På mange måder kan der drages paralleller fra kampen mod engangsplastik til kampen mod tobaksindustrien, der over tid benyttede forskellige forhalingsstrategier med skiftende fortællinger.

“På mange måder kan der drages paralleller fra kampen mod engangsplastik til kampen mod tobaksindustrien, der over tid benyttede forskellige forhalingsstrategier med skiftende fortællinger. tweet

Anne Aittomaki, strategisk direktør, Plastic Change

Vippepunktet i den kamp skete først, da offentligheden begyndte at stille spørgsmål og krav og ligge pres på industrien. Først da begyndte tobaksindustriens magt at falme, da det folkelige pres blev omsat til politisk regulering.

Det samme ser vi ske med plastik. Derfor er forbuddet fra Kina, som global gigant, afgørende, og hvem ved, måske et vippepunkt i plastikkampen?

Læs mere: Kina vil forbyde engangsplastik

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk

Del med andre

Deltag i debatten

Skriv et svar

 

Få nyheder fra Klimanyt.dk

HOLD DIG OPDATERET