Danmark importerede ca. 1,8 mio. tons soja i 2018, heraf 1,7 mio. tons sojaskrå, hvilket giver os en 6. plads over de største importører af sojaskrå i Europa. Foto: DIEH

Ny rapport: Størstedelen af dansk sojaimport truer stadig regnskoven

Ny rapport fra Københavns Universitet viser, at konventionel soja udgør 71% af den samlede sojaimport til Danmark. Det betyder, at langt størstedelen af den danske sojaimport kan stamme fra produktioner i Sydamerika, hvor producenterne rydder skovområder for at udvide landbrugsjorden, hvilket kan have store konsekvenser for biodiversitet og CO2-udledningen.

Trods en øget opmærksomhed på, at den soja, Danmark importerer, bør komme fra kilder, der ikke er skyld i skovrydning, udgør konventionel soja stadig langt størstedelen af den soja, vi importerer.

Det viser en ny rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, der har kortlagt den danske sojaimport for at undersøge hvor stor en andel, der stammer fra producenter, som kan garantere, at sojaen ikke kommer fra ryddede skovområder.

Her viser opgørelsen, at 71 % af den soja, som Danmark importerer, er fra konventionel sojaproduktion, mens 20 % er soja, som er certificeret gennem såkaldte RTRS-kreditter, mens de resterende 9% lever op til den europæiske foderindustris retningslinjer for indkøb af soja.

“Modsat fødevareprodukter som kaffe og kakao, hvor forbrugerne har efterspurgt bæredygtig produktion, og palmeolie, hvor fødevarevirksomheder og detailhandlen har været med til at fremme en ansvarlig produktion, så er vi kun for nyligt begyndt at se samme reelle interesse for og krav om ansvarlig soja,” siger lektor Aske Skovmand Bosselmann, der står bag rapporten i en pressemeddelelse.

Ingen garanti for afskovningsfri produktion

De RTRS-kreditter, som dækker de 20% af importen svarende til 300.000 tons soja, er ikke garanteret afskovningsfri, fordi de i praksis kan stamme fra den konventionelle forsyningskæde, hvor man ikke kan garantere, hvor sojaen stammer fra. Kreditterne skal sikre, at en tilsvarende mængde soja bliver dyrket ansvarligt og ikke kræver afskovning.

Ifølge Aske Skovmand Bosselmann betyder det, at selvom en vis mængde soja bliver certificeret med kreditter, er næsten hele importen af sojaskrå fra Sydamerika fra konventionelt dyrket soja og ikke garanteret at være afskovningsfri. Mangel på sporbarhed betyder, at det er svært at sikre, at sojaen ikke stammer fra produktioner, hvor vigtige naturområder er omlagt til sojamarker – om end der kompenseres for det via kreditter.

Løser ikke det globale problem

Tidligere udregninger anslår, at det vil koste den danske industri omkring 28 millioner kroner om året at indkøbe RTRS-kreditter for alle 1,7 millioner tons soja, der bliver indkøbt til Danmark hvert år.
“I virkeligheden er det et relativt lille beløb set i det samlede billede. Det vil være en stigning på ca. 2,5 dollars pr. ton sojaskrå, og det overstiger ikke de udsving, importørerne i forvejen oplever på sojapriserne fra måned til måned,” siger Aske Skovmand Bosselmann.

Men hverken certificeringer via kreditter eller direkte garanteret certificeret afskovningsfri soja, løser problemet med afskovning, fordi det uanset sojaens ophav ikke kan lade sig gøre at tilfredsstille den stigende efterspørgsel efter soja uden at inddrage skovområder til landbrugsproduktion.

“Den globale efterspørgsel på sojaprotein skal væsentligt ned, hvis vi gerne vil undgå yderligere afskovning. For om det er os eller et andet land, der hjemtager de ton soja, der er skyld i afskovning kan jo være lige meget globalt set,” siger han.

Derfor foreslår han, at de store aftagere af sojaskrå til foder i stedet kigger efter alternative proteinkilder, der på sigt kan dette komme fra forarbejdet græs og hestebønner.

Fakta om soya

· Soja bliver bl.a. brugt til proteinfoderstof i den animalske produktion, og Danmark og Europa importerer store mængder af den proteinholdige bønne fra Brasilien, Argentina, Paraguay og Bolivia – herunder i naturområderne Amazonas, Carradoen og Gran Chaco, hvor man rydder naturområderne for at opdyrke jorden

· Det vurderes, at afskovning i troperne alene står for 20 procent af den globale udledning af drivhusgasser, og at den globalt set er skyld i næsten en tredjedel af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser (Kilde: KU).

· Når en skov ryddes, reduceres jordens evne til at binde kulstof også, ligesom afskovning også går ud over biodiversiteten, eftersom dyr- og planters levesteder ødelægges.

· Danmark importerede ca. 1,8 mio. tons soja i 2018, heraf 1,7 mio. tons sojaskrå, hvilket giver os en 6. plads over de største importører af sojaskrå i Europa. Den danske import lægger beslag på 600.000 hektar jord i Sydamerika svarende til to gange Fyns areal (eller lidt under hele Sjælland).(Kilde: KU).

· I perioden august 2018 til juli 2019 estimeres afskovningen til over en million hektar alene i Amazonas, det højeste niveau siden 2010 (ibid).

Rapporterne om soya kan læses her samt her

Kilde: Københavns Universitet, Ritzau

Del med andre

Deltag i debatten

Skriv et svar

 

Få nyheder fra Klimanyt.dk

HOLD DIG OPDATERET