Modelfoto: Ani Kolleshi

Vi undervises ikke i, hvilke sundhedskonsekvenser der er ved klimaforandringer

Af Kristiana Nikolova & Sondre Lindstad Brattlien
Medicinstuderende, IMCC Earth

DEBAT: Selvom de klimaforandringer vi ser i dag, og som vi vil komme til at se mere af i fremtiden, påvirker menneskers sundhed på globalt plan, relateres klimaforandringer sjældent til sundhed. Det gælder både på politisk plan, i medierne og blandt befolkningen. Og det er da underligt, når det i den sidste ende er vores sundhed og velvære der betyder mest for os? 

Når man taler om klimaforandringer, hvorfor er det så vi aldrig taler om hvordan det vil komme til at påvirke folkesundheden? Er det fx fordi medierne har portrætteret klimaforandringer med isbjørne på Arktis, der står på en lille is-ø, store klumper is der smelter eller store røgskyer der suser ud fra fabrikker?

De billeder taler til vores følelser og til vores samvittighed. Interessant er det, at der sjældent er billeder af personer, der er indlagt på hospitaler grundet fx dehydrering, diarré på grund af E. coli-tarminfektion eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).

Alt sammen er eksempler på klimaforandringers påvirkning af vores generelle sundhed. Gad vide, hvilken effekt det fx ville have, hvis der blev klistret et klassisk cigaretpakkebillede af en person med iltmaske liggende på en intensiv afdeling på en tur/retur flybillet til Thailand? Det er da noget der spiller på vores følelser og samvittighed.

Forskning fejler ikke

I november 2019 kom den nyeste rapport fra The Lancet Countdown on Health and Climate Change – et samarbejde mellem mange forskningsinstitutioner der i de sidste 4 år har overvåget klimaforandringernes påvirkning af den globale sundhed.

Rapporten konkluderer, at klimaforandringer vil have alvorlige sundhedskonsekvenser for de fremtidige generationer. WHO estimerer, at i mellem årene 2030 og 2050 vil der være yderligere 250.000 dødsfald årligt grundet klimaforandringernes påvirkning, og melder, at klimaforandringerne er den største trussel for den globale sundhed i det 21. århundrede. 

I Danmark har en rapport fra 2019 estimeret, at personer bosat i København i gennemsnit lever et år mindre sammenlignet med personer der bor uden for storbyen grundet luftforurening. Og i 2020 er der på verdensplan 4,1 millioner mennesker, der hvert år mister livet som direkte konsekvens af luftforurening.

“I Danmark har en rapport fra 2019 estimeret, at personer bosat i København i gennemsnit lever et år mindre sammenlignet med personer der bor uden for storbyen grundet luftforurening” tweet

Vores bekymring som medicinstuderende

Som medicinstuderende står det for os ikke klart, at klima og miljø hænger sammen med sundhed. Der er intet tidspunkt på medicinstudiet, hvor vi undervises i, hvilke sundhedskonsekvenser der er ved klimaforandringerne.

Vi kan dog tydeligt huske fra anatomiundervisningen, efter at have set et par sorte sorte lunger og tænkt, at de må komme fra en storryger, men hvor professoren fortæller os, at personen aldrig har været ryger, men har levet i København hele sit liv. Tænk, hvordan et par lunger så ser ud hos en person der bor i en storby i f.eks. Asien? 

“Som medicinstuderende står det for os ikke klart, at klima og miljø hænger sammen med sundhed. Der er intet tidspunkt på medicinstudiet, hvor vi undervises i, hvilke sundhedskonsekvenser der er ved klimaforandringerne” tweet

Vi synes det er bekymrende, at vi som medicinstuderende og som kommende læger uddanner os i at være eksperter inden for sundhed, når vi rent faktisk ikke ved noget om, hvilke udfordringer, vi vil stå med indenfor den nærmeste fremtid.

Det er derfor, at vi mener, at vores aktivitetsgruppe IMCC Earth (IMCC, International Medical Cooperation Committee – en frivillig organisation der laver sundhedsfremmende arbejde – er så vigtig; vi vil gerne oplyse vores medstuderende om, hvorfor klimaproblematikken også vedrører os, idet det er noget vi vil blive mødt af i vores fremtidige virke som læger.

Klimaforandringer påvirker nemlig vores sundhed. Øget forekomst af blandt andet hedeslag, brande, luftforurening, oversvømmelser og tørke med dertil ændringer i afgrøder, transmission af vektorbårne, vandbårne og madbårne infektiøse sygdomme som den gule feber, zika virus, malaria og Tick Born Encephalitis er alt sammen direkte og indirekte påvirkninger af klimaforandringerne.

Sundhedsfremmer

Som læge skal man have erhvervet sig en række kompetencer, herunder rollen som kommunikator og rollen som sundhedsfremmer. Læger skal have evnen og viljen til at se, lytte til, forstå og respektere sine medmennesker.

Som sundhedsfremmer skal der motiveres og ydes indflydelse på det enkelte individ og systemets sundhedsadfærd, samt initiere forebyggende tiltag. Med andre ord skal man altså promovere sundhedsfremmende indsatser.

Vi mener derfor, at vi som kommende læger har et ansvar i at forebygge klimaforandringernes påvirkning på folkesundheden. Vi kan om nogen informere patienter og borgere om, at der ved at reducere klimaaftrykket, samtidig er en positiv helbredseffekt.

Det er jo ikke mange årtier, vi skal tilbage, før det var normalt at se lægen med en cigaret i munden. I dag ved vi at cigaretter er sundhedsskadelige og rådgiver patienter om den skadelige virkning rygning har.

Rygning er et godt eksempel på, hvordan vi med tiden er blevet klogere på, at det har nogle alvorlige negative sundhedsmæssige konsekvenser. Alle patienter informeres om, hvorfor det er en dårlig idé at ryge og der spyttes en masse penge i forebyggelseskampagner.

Historisk har læger en vis autoritet. Folk stoler langt hen ad vejen mest på egen læge end på politikere. Skal denne autoritetstro så ikke bruges? Som læge har man en direkte stemme ud til befolkningen – og den skal bruges. 

Vi skal også huske på, at sundhedsvæsenet alene står for 6,3 procent af Danmarks samlede CO2-emissioner. Måske skal vi også til at tænke mere forebyggende internt i sundhedsvæsenet?

Tænke bæredygtighed i vores hospitaler, bruge færre ressourcer og generere mindre spild. Vi skal ikke gå tilbage til et mere primitivt sundhedsvæsen, der bruger mindre ressourcer på bekostning af sundhedstilbud. Vi er nemlig overbeviste om, at sundhedsvæsenet kan tilbyde samme gode ydelse som i dag, men med et væsentligt lavere CO2-aftryk.

Så lad os som sundhedsfaglige komme ind i klimakampen.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos KLIMANYT skal overholde de presseetiske regler. Debatindlæg kan sendes til redaktion@klimanyt.dk


Del med andre

Deltag i debatten

Skriv et svar

 

Få nyheder fra Klimanyt.dk

HOLD DIG OPDATERET