Foto: Dušan Smetana

Natur: Usikkerhed om vildsvinehegnets effekt

Lea Nissen

Skribent, KLIMANYT
lea@klimanyt.dk
Lea Nissen

Latest posts by Lea Nissen (see all)

    Til efteråret vil vildsvinehegnet ved den dansk-tyske grænse være en realitet, men hvorvidt det vil være effektivt og hvilke konsekvenser det vil have er der stor uenighed om.

    I slutningen af januar i år begyndte arbejdet med at sætte vildsvinehegnet op langs grænsen til Tyskland, efter planen forventes det at stå færdigt allerede til efteråret. Efter fuldførelsen vil det halvanden meter høje hegn dække en strækning på knap 70 kilometer, og fortsætte ud i Flensborg Fjord ved hjælp af flydespær.

    Hegnet kommer ikke til at lukke grænsen fuldstændigt, hver 100 meter vil der være indbygget 20 gange 20 centimeter faunapassager for at mindre dyr kan krydse, samtidig med at der er flere åbninger i forbindelse med veje, vandløb og jernbanespor.

    Projektet har været genstand for stor debat og protest siden det blev fremlagt af den daværende VLAK-regering i begyndelsen af 2018, og det blev det bredt vedtaget af den tidligere regering i samarbejde med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

    Argumentet for indhegningen af grænsen er at stoppe den Afrikanske svinepest i at ramme dansk svineindustri, som den efterhånden har gjort flere steder i Europa og Asien.

    På trods af en meget lav bestand af vildsvin syd for grænsen og ingen tilfælde af afrikansk svinepest i Tyskland, er det Tysklands nye hårdere regulering af vildsvinebestanden man frygter, vil få vildsvinene til at vandre mod Danmark i stor stil. Selvom svinepesten på ingen måde er farlig for mennesker, går den hårdt ud over svinene og medfører høj dødelighed, den er desuden yderst smitsom og en smittet gris medfører aflivning af hele den pågældendes gårds bestand.

    Modstand fra jægere og organisationer

    Selv om intentionen bag hegnet er noget mange kan være enige om, har det ikke stoppet initiativet i at møde stor modstand fra en blandet skare af jægere, naturorganisationer, grænsebeboere og politikere, og ved høringen sidste år var der derfor også indgivet flere negative bemærkninger til hegnet. En af de væsentligste kritikpunkter i høringssvarene, såvel som i den offentlige debat, har været at hegnet i praksis ikke vil stoppe indvandringen af vildsvin eller spredningen af den Afrikanske svinepest, hvorfor hegnet derfor kan betragtes som symbolpolitik.

    Denne kritik blev til høringen bl.a. fremført af Dansk Pattedyrsforening og WWF, der argumenterede for at der ikke er lavet nogle klare undersøgelser, der bakker op om at vildsvinene ikke bare vil svømme udenom, hoppe over eller benytte nogle af de adskillige åbninger i hegnet. I den forbindelse har EU kommissionen ifølge TVSyd skrevet i en henvendelse fra den 31. januar til den danske stat: Intet design af elektrisk hegn kan betragtes som 100 procent vildsvinesikkert over en længere periode. EU’s retlige rammer og vejledende dokumenter taler ikke for en storstilet opsætning af hegn til vildsvineforvaltning”.

    Foto: Naturstyrelsen

    Vurdering fra EU-kommissionen

    I den samme henvendelse skulle EU-kommissionen have udbedt sig en detaljeret vurdering af de mulige miljøkonsekvenser i forbindelse med opsætningen af hegnet, dette punkt var også oppe og vende til høringen sidste år. Her var det flere naturorganisationer, samt privatpersoner, der udtrykte bekymring for hvordan hegnet vil påvirke naturen, og at der ikke var lavet grundigere undersøgelser af konsekvenserne eller en langsigtet plan for overvågning af hegnets påvirkning.

    Miljøstyrelsen har som svar til disse bemærkninger påpeget at hegnet ikke forventes i sig selv at forhindre den Afrikanske svinepest i at nå Danmark, men i stedet skal ses i sammenhæng med de andre planlagte tiltag. Disse tiltag involverer vask og desinficering af svinetransportbiler, informationsmateriale ved rastepladser og en øget indsats i nedskydningen af vildsvin i Sønderjylland.

    Intens debat

    I forbindelse med valget i år genopstod debatten om vildsvinehegnet og flere partier tilkendegav deres holdninger. Enhedslisten, Alternativet og SF udtalte inden valget til sitet netnatur.dk, at de var imod hegnet, og Trine Torp fra SF udtalte videre at SF fortsat vil arbejde for at hegnet droppes og dermed ikke færdiggøres. Alternativt, hvis en ny minister ikke vil droppe hegnet, at der så sættes tidsfrist på.”

    Derfor skabte valget af den nye regering tvivl om hvorvidt hegnet vil blive droppet eller udskudt, indtil videre ser det dog ud som om, at planerne vil fortsætte som før. Den nye fødevare og fiskeriminister, Mogens Jensen (S), gav i et svar til avisen Der Nordschleswiger udtryk for at hegnet skal opføres som planlagt.

    Den stærke politiske vilje for at få gennemført vildsvinehegnet, såvel som de andre tiltag der skal forhindre spredningen af afrikansk svinepest, hænger sammen med at svineindustrien i dag er ansvarlig for omkring 11 milliarder kroner årligt i eksportindtægter, men kampen mod svinepesten kan også bruges som en anledning til at kigge svineindustrien efter i sømmene som der gøres i andre lande.

    Kina ramt af svinepest

    I Kina, der været meget hårdt ramt af Afrikansk svinepest, har man observeret at den hurtige spredning hænger sammen med skiftet fra det mere traditionelle opdræt af svin til industrielle opdræt. Før blev foderet til svinene dyrket i samme område som svinene blev opdrættet, men størrelsen på industrielle opdræt kræver væsentligt mere transport af foder fra andre områder, samtidig med at svin eksporteres, dette øger risikoen for at sygdomme kan spredes via transporterne. I Danmark frygter man også at den internationale transport vil sprede svinepesten til Danmark, hvorfor alle transportbiler skal vaskes og desinficeres.

    Forholdene i industrielt landbrug kan potentielt øge risikoen for spredning af sygdomme i besætningen, idet de mange dyr står tæt sammen og kombineres det med uhygiejniske forhold er det grobund for sygdomsfremkaldende bakterier og vira. Avlen af fortrukne racer af svin med lav genetisk diversitet efterlader også dyrene mere modtagelige overfor sygdomme med en lavere chance for at opbygge naturlig immunitet. I Sydøstasien anbefaler Greenpeace, at man fraviger den industrielle kødindustri og går tilbage til flere små lokale økologiske kødavlere, Greenpeace påpeger, at det samtidig vil være bedre for klimaet, miljøet og for de små landbrug.

    Et skifte til plantebaseret kost

    Et skift til flere mindre og eventuelt økologiske opdræt vil betyde en mindre produktion af kød, derfor anbefaler fortalere for dette skift, at det skal kombineres med øget plantebaseret diæt. Mængden er mennesker der i forvejen har skåret ned på kødforbruget, bl.a. for klimaets skyld, kunne tyde på at det ikke er helt usandsynligt, at flere vælger en i højere grad plantebaseret kost. I Kina står firmaer klar med vegetariske køderstatninger og håber på at enten manglen på svinekød eller den høje pris på svinekød, vil få flere til at vælge alternativer.

    Selv inden udbredelsen af den afrikanske svinepest var vildsvinet for mange ikke en velkommen gæst. På trods af, at vildsvin har været naturligt hjemmehørende i Danmark og kan gavne biodiversiteten i skovene, har de længe været anset som skadedyr i landbruget på grund af de skader de kan lave på marker. Dog er der muligvis gode nyheder i sigte for vildsvinene, på årets Naturmøde meldte Landbrug & Fødevarer ud, at de så positivt på en vild bestand i Danmark, dog skal vi lige have styr på den afrikanske svinepest først.

    Så vender vi til sidst tilbage til det omdiskuterede vildsvinehegn, så vil det vise sig om det, og politikernes andre initiativer, ender med at være afgørende i at holde den afrikanske svinepest væk fra Danmark eller om hegnet ved grænsen til Tyskland i fremtiden vil stå som minde om en malplaceret indsats.

    Om skribenten
    Lea Nissen er uddannet Cand.Scient i biologi med speciale indenfor naturforvaltning og økologi. Hun arbejder aktivt med naturformidling gennem Natur & Ungdom, og har i mange år været aktiv i lokalpolitisk arbejde i København. Hun har stor interesse for citizen science-projekter og andre initiativer der gør folk mere opmærksom på naturen, og finder det spændende at udfordre den måde vi, i vesten, har opfattet natur og dyr på indtil nu.

    Del med andre

    Deltag i debatten

    Skriv et svar