Foto: James Wainscoat/Unsplash

Naturens gemte virusser

Eksotiske spisevaner og handel med truede dyr er blevet centrale emner i diskussionen om COVID19’s oprindelse, men virkeligheden omkring virusspredning leder til en større diskussion om menneskets påvirkning af naturen, og hvordan det i sidste ende kan påvirke os selv.

Det er blevet en alment kendt sag, at corona-virussen, der har sat verden på stand-by kommer fra Kina, hvor den med stor sandsynlighed har taget springet fra en flagermus til en ukendt mellem-vært og videre til mennesker. Dette har fået politikere, debattører og aktivister verden over til at kritisere Kinas dyremarkeder som centrum for både dyremishandling og potentiel smittespredning. Skal man ind til hjertet af hvor risikoen for fremtidige epidemier kommer fra, så skal vi se nærmere på menneskets overtagelse af naturområder i verden.

Vejen fra dyr til menneske

Corona-virussen som verden kæmper med i øjeblikket, eller SARS-CoV-2 som er virussens mere præcise navn, kommer fra en stor familie af corona- virusser, der findes i en lang række fugle og pattedyr, herunder i mennesker. Virusser foretrækker normalt en bestemt type vært, som de er “specialiserede” til. Derfor er det meget sjældent, at virusser bryder artsbarrieren og eksempelvis hopper fra et dyr til et menneske. Men det er sket før, som fx ved SARS og MERS, der ligesom SARS-COV-2 også har afsæt og oprindelse i flagermus.

Når en sygdom spreder sig fra dyr til mennesker, kalder man det en zoonose. Såvel virus, bakterier og parasitter kan være såkaldte zoonoser. Smitten kan ske gennem fødevarer, som med salmonella, gennem direkte kontakt med dyr eller via en mellem vært som fx flåter og myg. Antallet af zoonoser er steget indenfor det sidste århundrede og betragtes som en væsentlig udfordring for den globale sundhed.

Antallet af epidemier stiger

Virusserne har altid været til stede i dyr, men antallet af udbrud af smitsomme sygdomme med oprindelse i dyr ser ud til at være stigende. I de seneste to årtier har vi set tre udbrud af corona-virus epidemier overført fra dyr, SARS, MERS og nu COVID-19. Den stigende urbanisering, international handel med dyr, intensivering af landbruget og rydning af skovområder bringer mennesker og landbrugsdyr i tættere kontakt med vilde dyr og skaber dermed flere muligheder for virus til at hoppe til en ny vært.

”Ved at forstyrre økosystemer, har vi skabt forholdene der tillader virusser i dyr at krydse over til mennesker” udtaler Joachim Spangenberg, økolog og vicepræsident ved Sustainable Europe Research Institute til Deutche Welle ”Vi skaber denne situation, ikke dyrene”, forklarer han.

Den stigende urbanisering, international handel med dyr, intensivering af landbruget og rydning af skovområder bringer mennesker og landbrugsdyr i tættere kontakt med vilde dyr. Foto: Andreas Schantl

Menneskelige aktiviteter er ofte med til at nedbryde hvad der engang var store sammenhængende økosystemer til flere mindre naturområder, med det resultat at flere arter forsvinder. I USA har et studie vist, at når rovdyr som ræve bliver presset ud af naturområderne, stiger antallet af små pattedyr som mus. Musene er en vigtig vært for bl.a. flåter og flåterne er med til at sprede sygdomme som borrelia, slutresultatet er derfor at i skove med færre ræve og flere mus, har mennesker større chance for at blive smittet med borrelia.

Det handler derfor ikke kun om hvor mange dyrearter, der er tilbage i et naturområde, men i høj grad om hvilke arter der er. Visse arter som mus og rotter bærer flere sygdomme og udgør derfor en større risiko. Forstyrrelsen og destruktionen af dyrenes habitater kan også tvinge dyrene ind mod byerne, hvor der så igen er større chance for smittespredning. I Malaysia i 1990’erne var skovrydning med til et presse en gruppe flagermus til at finde et nyt habitat, det fandt de ved en grisefarm, og her kom flagermusenes afføring i kontakt med grisene og overførte den såkaldte nipah-virus som så spredte sig til mennesker.

Verdens befolkning fortsætter med at stige, og kontaktpunkterne mellem mennesker og vilde dyr vil fortsætte med at øges. Bekymringen for fremtidige epidemier får da også flere til at kræve handlling. Lukning af markeder der sælger kød fra vilde dyr er et initiativ der anvendes, men om det vil være nok til betragteligt at nedsætte risikoen for fremtidige epidemier er tvivlsomt.

Fra mennesker tilbage til dyr

I mellem tiden undersøger virologer verden over, hvilke dyr der kan være modtagelige overfor SARS-CoV-2 virussen, da man, selvom risikoen er meget lille, frygter at virussen vil hoppe fra mennesker og finde et midlertidigt helle i et andet dyr, før virussen eventuelt igen springer tilbage til os og potentielt vil skabe en ny bølge af infektioner.

Historier om inficerede hunde, katte og sågar en tiger i zoologisk have er allerede gået verden rundt, og forskere forsøger via laboratorie-tests at undersøge i hvilke dyr virussen har bedst mulighed for at trives. Indtil videre peger undersøgelserne på katte og ildere som mulige værter for virussen, men det vil vise sig hvordan virkeligheden rent faktisk kommer til at se ud.

Peter Daszak, der er præsident for Ecohealth Alliance, påpeger at hvis virussen tager springet over til et dyr fra os, er der flere mulige scenarier. Virussen kan muligvis give kraftige symptomer, der vil gøre den let at opdage. Men den vil måske også kunne give symptomer som let ville kunne forveksles med andre sygdomme. En tredje mulighed er at den ville kunne cirkulere ubemærket i dyret og muligvis aldrig springe tilbage til mennesker. Daszaks anbefaling er derfor screeninger for antistoffer i dyr, som kan være med til at bevise om de har haft virussen – en hurtig og billig test.

”Sandsynligheden for at virussen vil gå fra et sygt individ tilbage til et dyr er lille, men der var også kun en lille sandsynlighed for at den tog springet i første omgang”, (7) siger Peter Daszak til National Geographic.

Om skribenten:
Lea Nissen er uddannet cand.scient i biologi med speciale i naturforvaltning og økologi. Hun har interesse i citizen science-projekter og andre initiativer der er med til at gøre folk mere opmærksomme på naturen.

Del med andre

Deltag i debatten

Skriv et svar

 

Få nyheder fra Klimanyt.dk

HOLD DIG OPDATERET