Strandrensningerne på lørdag er inspireret af den 12. årlige World Cleanup Day, et internationalt projekt der blev startet i Estland og nu er at finde hele verden over. Foto: Signe Simonsen

World Cleanup Day: Ildsjæle fortsætter strandrensning i Nordjylland

Hvis man ikke nåede at være med til Race for Oceans strandrensnings-event i august, har man nu chancen for at give en hånd med, når Race for Oceans kommer til Nordjylland i forbindelse med World Cleanup Day nu på lørdag.

Der er arrangeret to Strandrensninger, én ved Lønstrup og én ved Nr. Lyngby, og rensningerne afholdes i samarbejde med Giving Back fra Hjørring samt Løkken-virksomhederne Vestevent, Huset Havs og North Shore Surf.

Motion og miljø

I august afholdte Race for Oceans en 10-dages stafet langs den jyske vestkyst, der via sport-events, strandrensninger og walk & talks var med til at sætte fokus på den stigende mængde plastikaffald i havene.

Til arrangementet nu på lørdag har man mulighed for at kombinere både løb og opsamlingen af plastik i det som arrangørerne kalder ”Plogging”.

Det kan gøres sammen med initiativtageren bag Race for Oceans, Signe Simonsen, der vil være at finde klokken 14.00 ved strandrensningen i Nr. Lyngby.

Foretrækker man et mere roligt tempo i sin oprydning af stranden, er der også mulighed for dette, samt en varm kop kop kaffe efterfølgende.

Strandrensningerne på lørdag er inspireret af den årlige World Cleanup Day, et internationalt projekt der blev startet i Estland, og nu er at finde verden over.

Formålet med projektet er, at gennem affaldsindsamling og formidling af viden omkring affaldssortering, at engagere lokale befolkninger i at skabe en bedre fremtid på basis af fælles samarbejde.

Strandrensningerne på lørdag foregår i Lønstrup (p-pladsen foran Nyform) fra kl. 9.00-12.00 samt ved stranden Nr. Lyngby (ved nedkørslen til stranden) fra kl. 14-16.

Læs mere her: